Get latest jobs before others

Nattevagt til intensivt voksenpsykiatrisk afsnit 2320 i Hillerød, Psykiatrisk Center Nordsjælland

Region Hovedstaden



Har du overvejet ansættelse i psykiatrien? Så har du nu muligheden for at blive en del af en fantastisk erfaren personalegruppe med høj faglighed og fokus på at give den bedste psykiatriske behandling til den enkelte patient. På Psykiatrisk Center Nordsjællands afsnit 2320 er vi på udkig efter vores nye kollega – Måske det er dig?

Om os
Afsnit 2320 er et intensivt voksenpsykiatrisk afsnit, som modtager patienter fra hele Nordsjælland med et særligt behov for intensiv behandling, observation og sygepleje.

Vores målgruppe og behandlingstilgang
Vores målgruppe er hovedsageligt patienter, som lider af skizofreni, bipolare lidelser, samt patienter med afhængighedsproblematikker. Derudover modtager vi også patienter med retslige forhold, samt borgere fra alle bosteder i vores optageområde, der er tilknyttet botilbudsteamet.

Behandlingen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang. Inddragelse af patienten og deres pårørende er i centrum, så vi kan skabe et godt og trygt indlæggelsesforløb. Vi arbejder ud fra BBUI – Bedre Behandling Under Indlæggelse, for at sikre en ensartet klinisk behandling og bedre sammenhæng og kontinuitet mellem indlæggelse og ambulant behandling.

Derudover arbejder vi kognitivt, hvorfor vores patienter der er motiveret, kan tilbydes kognitiv adfærdsterapi.

Dine opgaver som sygeplejerske på afsnit 2320
Din kerneopgave bliver relations arbejde, behandling og pleje af patienterne på afsnittet med udgangspunkt i deres ønsker og behov. I den forbindelse får du ansvaret for at finde en tilgang, der matcher den enkeltes ressourcer og hvor de får den omsorg og tryghed, de har brug for. Dette alt sammen i samarbejde med afsnittets læger samt det øvrige personale.

I tæt samarbejde med dine tværfaglige kollegaer vil du desuden komme til at arbejde med:

  • Beroligende metoder og deeskalerende teknikker, safewards.
  • Nedbringelse af tvang.
  • Miljøterapi.
  • Aktiviteter tilpasset den enkeltes behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
  • Meningsfulde aktiviteter.

Vi søger dig der

  • Har lyst og interesse for at arbejde med det psykiatriske speciale.
  • Er god til at bevare overblikket - også i pressede situationer.
  • Er nysgerrig på at arbejde med forebyggelse af konflikter og tvang.
  • Er engageret, selvstændig og ansvarsbevidst.
  • Er god til at arbejde sammen med andre.
  • Har lyst til at udvikle dig både fagligt og personligt.

Psykiatrisk erfaring er et plus, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et veltilrettelagt introduktionsprogram, som er tilpasset dig, så du får et grundigt indblik i specialet, lærer afdelingens arbejdsgange at kende, samt dine nye kollegaer.
  • Mentorordning, med opfølgende samtaler med din mentor.
  • Et fagligt og socialt velfungerende afsnit med få udskiftninger, hvor der er rig mulighed for sidemandsoplæring af en erfaren kollega.
  • En spændende arbejdsplads hvor du forventes at deltage aktivt i arbejdet med at udvikle en forbedringskultur.
  • Medbestemmelse ved vagtplanlægning.
  • Kognitiv supervision i afsnittet som led i den fortsatte implementering af kognitiv adfærdsterapi.
  • Undervisning af hele personalegruppen, med fokus på kognitiv adfærdsterapi, safewards, recovery, nedbringelse af tvang, deeskalering, psykofysisk træning o.l.

Faglig udvikling og din sikkerhed betyder meget for os
Afsnit 2320 arbejder som resten af Psykiatrisk Center Nordsjælland også med LEAN-metoden til udvikling af systematisk løbende forbedringer, samt safewards til nedbringelse af tvang.

Derudover er der forebyggelsesinstruktører, som er til stede i aftentimerne og nattetimerne, for at være behjælpelig med at forebygge eventuelle opkørte situationer. Disse underviser og vejleder i psykofysisk træning, samt deeskalerings teknikker i vagterne, for at nedbringe tvang samt vejlede i akutte situationer. Derudover har vi sikkerhedsassistenter i vores akutmodtagelse døgnet rundt.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. februar 2026 eller snarest muligt efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Du vil blive ansat primært i nattevagter med mulighed for enkelte dag- eller aftenvagter med arbejdsweekend hver anden eller hver tredje weekend.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du nogle spørgsmål eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Kirkegaard på telefon 38 64 32 40.

Du er også velkommen til at komme og besøge afsnittet. Vi byder gerne på en kop kaffe/te og en rundvisning. Vi har til huse på Dyrehavevej 48 i Hillerød.

Send din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 15. december 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 17. december 2025.

Du kan høre og læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 15. december 2025

Afdeling: Dyrehavevej 29 3400 Hillerød

Lokation: Nordsjællands Hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2934979//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.