Get latest jobs before others

Økotoksikolog

COWI A/S



Har du stor interesse for akvatiske projekter, og har du dertil et indgående kendskab til vandrammedirektivet og miljøfarlige forurenende stoffer, så har du nu muligheden for at arbejde på nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter.Bliv en del af den grønne omstilling med COWI
Vi søger en økotoksikolog, biolog eller miljøingeniør, der kan vurdere, rådgive og udvikle løsninger, som beskytter vores vandressourcer og understøtter udviklingen i Danmark. I teamet arbejder vi tæt sammen med vores kunder på nogle af Danmarks mest markante projekter. For eksempel arbejder vi med miljøvurderinger af store infrastrukturprojekter (primært jernbaner, motorveje, rørledninger mv.), hvor du med din faglige viden vil bidrage til vurderinger af projekters påvirkning på kystvande, vandløb og søer i henhold til Vandrammedirektivet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Beregning og vurdering af påvirkninger med miljøfarlige forurenende stoffer efter reglerne i vandrammedirektivet (VRD) både i ferskvand og havvand. Dette indebærer vurderinger af påvirkninger med miljøfarlige forurenende stoffer på biologiske og understøttende kvalitetselementer knyttet til de forskellige recipienter som f.eks. bundfauna, vandplanter og fisk.
  • Arbejde med miljøkonsekvensvurderinger, myndighedsansøgninger og udledningstilladelser herunder identificering af relevante stoffer, beregninger af renseforanstaltninger, frigivelse og resulterende koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) både i vand, sediment og biota.
  • Beregninger og vurderinger knyttet til spildevandslovgivningen, som gælder parallelt med kravene efter vandrammedirektivet.
  • Bidrage Bidrage til at sikre et højt fagligt niveau i vores miljøvurderinger samt bidrage til at garantere, at projekterne lever op til gældende regler og vejledning.
  • Videreudvikling af vurderingsprocesser og paradigmer primært med fokus på miljøfarlige forurenende stoffer, samt opgørelse og håndtering af projekters tilførsel af kvælstof og fosfor.
  • Udarbejdelse af prøvetagningsprogrammer som grundlag for tilvejebringelse af datagrundlag til brug for vurdering af påvirkning af målsatte vandområder.

Dine kompetencer. Vores team. Sammen designer vi fremtiden
Første skridt mod at bygge gode relationer i denne rolle er, at du trives med at samarbejde med mennesker omkring dig – uanset om det er kollegaer, partnere eller kunder. Du skaber relationer gennem nysgerrig, imødekommende og respektfuld adfærd og ved at holde, hvad du lover, og du forbliver åben overfor nye indsigter og forbedringer.

Derudover har du:

  • En kandidatgrad inden for biologi, miljøteknologi, kemi eller et tilsvarende felt, kombineret med 3-5 års erfaring i beregning og vurdering af, om miljøfarlige forurenende stoffer overholder gældende miljøkvalitetskrav. Hertil et kendskab til økotoksikologi samt solid forståelse af akvatisk økologi.
  • Erfaring med Vandrammedirektivet (VRD) og miljøvurdering inden for ferskvand og kystvande.
  • Erfaring med anvendelse af hydrologisk modellering, som grundlag for videre beregninger og vurderinger. Endvidere har du erfaring med at udvikle og forbedre analyser i akvatiske recipienter.
  • Gode færdigheder i dansk – både skriftligt og mundtligt.

Du bliver en del af et professionelt og alsidigt team inden for natur og miljøvurdering – vores team rummer mange forskellige fagligheder – fx biologer, geologer, geografer og planlæggere. Derudover samarbejder vi tæt sammen med et team af erfarne miljøjurister, så du altid kan få sparring på den nyeste udvikling inden for miljølovgivning og direktiver.

En arbejdsplads og meget mere
Hos COWI arbejder vi sammen med vores kunder for at skabe en bæredygtig verden. Det gør vi ved at anvende vores viden og nysgerrighed – og til tider endda vores mod – til at skabe de løsninger, verden har brug for i dag, for at muliggøre en bedre fremtid i morgen. Derfor siger vi nej til fossilbaserede projekter og stræber efter, at størstedelen af vores omsætning skal komme fra aktiviteter, der hjælper vores kunder med at bevæge sig mod bæredygtighed. Vi værdsætter forskellighed og udvikling og skaber et miljø, hvor der er plads til alle, og hvor vi har det sjovt. For det er netop det, der bringer det bedste frem i dig – både på arbejdet og derhjemme. Med kontorer primært i Skandinavien, Storbritannien, Nordamerika og Indien er vi i dag 7.500 medarbejdere, der bringer vores ekspertise inden for ingeniørarbejde, arkitektur, energi og miljø i spil.

Har du flere spørgsmål?
Hvis du har ubesvarede spørgsmål om rollen, er du velkommen til at kontakte Head of Discipline, Andreas Brogaard Buhl, på [email protected] eller Global Talent Acquisition Specialist, Charlotte Lind, på [email protected]. Lær os endnu bedre at kende og besøg vores hjemmeside på www.cowi.com, hvor du kan læse mere om vores projekter, vores strategi, hvad vi vil opnå, og hvordan det er at arbejde hos COWI. Vi gør vores bedste for at sikre, at vores rekrutteringsproces er så fair og upartisk som muligt. Du kan hjælpe os ved ikke at inkludere et foto i dit CV, når du ansøger.

Mangfoldighed er fundamentalt for COWI, og inklusion er nøglen
Vi er forpligtet til at skabe et respektfuldt og retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har en følelse af tilhørsforhold og oplever lige muligheder for at trives og vokse. Vi sikrer, at vores ledere er rollemodeller for inkluderende lederskab ved at dyrke en kultur, hvor forskellige perspektiver og forestillinger ses som styrker. Vi tager hensyn til mangfoldighed og inklusion i alle relevante beslutninger og processer, og når vi sammensætter teams og fora. Vi gør det, fordi det er en del af vores værdier, og fordi det er det rigtige at gøre

#COWICareers #Ferskvand #biolog #Vandrammedirektiv #VRD #JoinCOWI
Location: Lyngby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at COWI A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


COWI A/S

Main office: Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby

COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe mere sammenhængende løsninger for vores kunder.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2935054//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.