Udviklingskonsulent
Red Barnet
Tidsbegrænset ansættelse: 12 måneder
RED BARNET SØGER UDVIKLINGSKONSULENT TIL NATIONAL AFDELING
(Tidsbegrænset ansættelse: 12 måneder)
Red Barnet er verdens største uafhængige rettighedsorganisation for børn. I National Afdeling arbejder vi for at styrke børns rettigheder, forebygge mobning, vold og seksuelle overgreb, fremme trivsel og sikre bedre vilkår for udsatte børn i Danmark. Det gør vi gennem rådgivning, uddannelse og opbygning af stærke fællesskaber i civilsamfundet med fokus på frivillige kræfter. Og det gør vi i skoler og daginstitutioner i samarbejde med fagpersoner og forældre. Når vi løfter alle børn gennem brede indsatser, bekæmper vi udsathed og hjælper børn i de mest marginaliserede positioner.
Red Barnets nationale arbejde er i en stærk og positiv udvikling disse år. Vi søger derfor en dygtig og erfaren udviklingskonsulent, der kan understøtte Red Barnets ambitiøse udvikling af indsatser for børn i Danmark.
UDVIKLINGSTEAMET
Udviklingsteamets opgave er at bistå National Afdeling med at udvikle nye og eksisterende indsatser og sikre bæredygtig finansiering gennem strategiske fondssamarbejder. Som udviklingskonsulent skal du blandt andet lede store ansøgningsprocesser med både interne og eksterne interessenter. Du skal facilitere kreative workshops og udvikle forandringsteorier og projektdesigns, og du skal hjælpe med at identificere relevante donorer. Du skal både tænke stort og kreativt på nye indsatser, og du skal skrive fonds- og puljeansøgninger til at sikre driftsfinansiering af eksisterende indsatser. Og så skal du understøtte Red Barnets organisatoriske og strategiske udvikling.
Udviklingsteamet består af fire medarbejdere og en teamleder. Teamet arbejder ambitiøst, strategisk og med stor integritet. Trivslen er høj, og vi vægter et stærkt kollegialt og fagligt fællesskab. Ligeledes sætter vi stor pris på at være med til at bidrage til en vigtig sag.
ANSVARSOMRÅDER
Dine opgaver vil omfatte:
- Skrive ansøgninger, pitches og projektbeskrivelser til fonde og offentlige puljer
- Udvikle nye projekter og indsatser i tæt samarbejde med fagpersoner og projektledere i National Afdeling
- Udvikle, styrke og nytænke eksisterende indsatser
- Lave projektdesign og udvikle forandringsteorier
- Facilitere og lede udviklingsprocesser med både interne og eksterne interessenter og stå i spidsen for den samlede ansøgnings- og udviklingsproces
- Identificere fonde, puljer og andre relevante donorer til specifikke indsatser
- Udvikle og kvalitetssikre projektbudgetter
- Sikre bæredygtig og langsigtet finansiering af Red Barnets nationale indsatser
- Bidrage til strategisk organisationsudvikling i National Afdeling
DIN PROFESSIONELLE PROFIL
Du har:
- Stærke skriftlige formidlingsevner
- Stærke evner og en god værktøjskasse indenfor strategisk projektudvikling og ledelse af kreative processer
- Erfaring med projektbeskrivelser og ansøgninger til fonde og offentlige puljer
- Et godt kendskab til fondslandskabet og gerne til offentlige puljer
- Stærke samarbejdsevner
- Indblik i sociale indsatser for børn og unge
- Evne og mod til at tænke stort, nyt og ambitiøst på børnenes vegne
DIN PERSONLIGE PROFIL
- Du samarbejder med andre for at nå fælles mål og trives ved at arbejde sammen med forskellige mennesker.
- Du er en konstruktiv sparringspartner, der er åben for både at give og modtage feedback.
- Du besidder overblik og evne til at arbejde selvstændigt, og du tager ansvar for dine opgaver
- Du kommunikerer klart og overbevisende, både skriftligt og ved mundtlige præsentationer.
- Du er ambitiøs og trives med at blive målt på dine resultater
Udviklingsteamet understøtter hele National Afdeling, og du får derfor berøring med alle dele af Red Barnets arbejde med at styrke børn i Danmark. Samtidig vil du have en helt central rolle i den løbende betjening af chefteamet og vil herigennem være med til at styrke sammenhængen mellem strategisk udvikling og drift. Du får gode og dygtige kolleger at sparre med.
Vi tager vores arbejde alvorligt, og derfor bruger vi hinanden til at drøfte udfordringer, lære af fejl og succeser og finde gode løsninger på svære problemer. Vi har en åben og humoristisk tone mellem os, og vi har det godt sammen. Og så har Red Barnet en god og livsvenlig overenskomst og fleksible arbejdsvilkår.
VILKÅR
Red Barnet er Danmarks største rettighedsorganisation for børn. Du vil blive en del af et centralt placeret team i National Afdeling, der i alt har ca. 100 medarbejdere. Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst mellem Red Barnet og AC-organisationerne. Ansættelse i en AC stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, med arbejdsplads på Red Barnets hovedkontor.
Stillingen er tidsbegrænset: 12 måneder
REKRUTTERINGSPROCES
Forventet tiltrædelse: 1. februar 2026
Samtaler finder sted d. 16-18 december.
Sidste ansøgningsfrist: 15. december 2025, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Relevante spørgsmål til stillingen kan rettes til Udviklingschef, Aske Helweg Krarup, på [email protected] eller tlf. 29 31 95 31.
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 15. december 2025
Lokation: Codanhus
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
