Get latest jobs before others

Klinisk sygeplejespecialist og forsker til Børn og Unge, AUH

Region Midtjylland



Børn og Unge søger pr. 1. februar 2026 en klinisk sygeplejespecialist og forsker.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge.

Om Børn og Unge
Børn og Unge, AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret.

Afdelingen er organiseret i tre kliniske afsnit, hver med et sengeafsnit og tilhørende klinikker. Vi er en afdeling, der har mange snitflader og samarbejdspartnere.

Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt, og alle medarbejdere bidrager løbende ind i processen.

Om jobbet
Børn og Unge har en ambition om at være med i front inden for sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling. Vi søger derfor en klinisk sygeplejespecialist med erhvervet ph.d., som kan være med til at styrke dette område.

Du vil blive en del af vores Enhed for Forskning og Udvikling i Sygepleje på Børn og Unge, hvor du får et tæt samarbejde med udviklingsansvarlige sygeplejersker, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, enhedens ph.d.-studerende og klinisk sygeplejespecialist. Du vil ligeledes få tæt samarbejde med mange andre der arbejder med forskning og udvikling i Børn og Unge.

Forskning og udvikling i sygepleje til børn og unge

I Børn og Unge er behandling og forskning tæt forbundet, og du vil derfor være tæt på det kliniske arbejde, for at understøtte sygeplejefaglig udvikling og hente inspiration til nye projekter og spotte nye forskningstalenter.

Du vil have særlig tilknytning til Børn og Unge afsnit 1. Stillingen er som udgangspunkt 50 % tid til egen forskning og 50 % tid i sygeplejen, herunder understøtte sygeplejefaglig udvikling. Tid til forsknings- og udviklingsprojekter kræver ekstern finansiering, og kan derfor variere i brøken.

Vi tilbyder en stilling, hvor du

  • bliver en del af et stærkt forsknings- og udviklingsfællesskab
  • bliver en del af forskningsnetværket på AUH, hvor du mødes med andre kliniske specialister og har mulighed for sparring med lektorer
  • kan forske tæt på børn, unge og deres forældre, og henter din inspiration og motivation i samarbejdet med kolleger fra flere faggrupper, internt og eksternt
  • har mulighed for at avancere karrieremæssigt, fx gennem en postdoc ansættelse og efterfølgende lektorbedømmelse.

Vi søger en sygeplejerske, der

  • har en ph.d. inden for sygepleje til børn og unge med kræft
  • selv har en betydelig finansiering til forskning i minimum 4 år
  • har erfaring med at planlægge, udføre og evaluere samskabelsesprocesser med børn, unge og forældre
  • har anvendt MRC-framework for komplekse interventioner i egne forskningsprojekter
  • har erfaring inden for forskning i sygepleje til børn og unge med kræft, da dette vil blive et af dine forskningsfelter
  • er metodisk velfunderet, og har erfaring med selvstændig forskning og publicering
  • kan understøtte udvikling af sygeplejen og sikre implementering af forskningsresultater
  • er en opsøgende og ivrig formidler af egne og andres nationale og internationale forskningsaktiviteter og resultater
  • er ambitiøs og har personligt drive til at understøtte en stærk og bred interprofessionelt forskningssamarbejde/forskningskultur og bygge bro mellem afdelingens fagligheder
  • er ambitiøs ift. at forskningsunderstøtte den transformation, der pågår i sundhedsvæsenet nu og i fremtiden, og i det lys også tænker tværsektorielt

Organisatorisk refererer du til Afdelingsledelsen med chefsygeplejersken som nærmeste leder.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chefsygeplejerske Lone Fredensborg på tlf. 5150 0194.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Ansøgningsfristen er 10. december 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 15. december 2025

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Børn og Unge

Ansøgningsfrist: 10 December 2025

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2935567//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.