Get latest jobs before others

People Relations Manager søges til 6 mdr. vikariat hos Falcks P&C afdeling i Danmark

Falck Danmark A/S



People Relations Manager søges til 6 mdr. vikariat hos Falcks P&C afdeling i Danmark

Har du lyst til at bringe din HR-faglighed og forretningsforståelse i spil i en førende global sundhedsvirksomhed?

Bliv en del af Falck og vær med til at gøre omsorg til din karriere. Da en af vores kolleger går på forældreorlov, søger vi en People Relations Manager (PRM) til et 6 måneders vikariat, med start hurtigst muligt. Du får en betydelig indflydelse på Falcks succes igennem dit tætte samarbejde med organisationen og vores mange ledere.

Om jobbet

Du bliver en del af et nyt PRM-team, der fungerer som ”first point of contact” på P&C-relaterede leverancer ud mod ledere på alle niveauer i hele organisationen. Du vil spille en central og operationel rolle i at adressere og støtte de mest presserende behov hos lederne. Sammen med resten af PRM-teamet vil du være ansvarlig for at opbygge stærke relationer til alle ledelsesniveauer i organisationen samt yde praktisk vejledning, hvor I sammen driver, koordinerer, støtter og følger op på alle P&C-årshjulsaktiviteter.

PRM-rollen spejler på mange måder en HR Business Partner-rolle, dog hvor fokus ligger på den nære, operationelle levering og eksekvering af HR-ydelser. Du kan derfor se frem til en varieret hverdag i en professionel og social P&C afdeling. Vi samarbejder på tværs af vores teams bestående af, Talent Acquisition, Training, Legal, Health & Safety samt vores Shared Servicecenter (Operations & Support samt Payroll/Reporting), og sætter alle sammen stor ære i at servicere vores forretningsområder, bedst muligt.

Det specifikke team, som rollen indgår i består i forvejen af tre People Relations Managers, som til daglig refererer ind til Head of People Partnering, som består TA, L&D samt PRM.

Dine konkrete ansvarsområder bliver bl.a.

  • Agere ”point of contact” for en eller flere forretningsenheder i P&C-relaterede spørgsmål
  • Tage ejerskab for vores årsprocesser - herunder den årlige medarbejderundersøgelse, lønregulering, bonus, performance management, succession, samt ad hoc ledersparringcompliancesager og sygefraværssager
  • Drive forandringsprocesser i samarbejde med kolleger i både Global P&C og P&C DK
  • Assistere med onboarding- og offboardingprocesser samt bidrage med underliggende dataanalyser af fx retention, churn og sygefravær
  • Understøtte organisatoriske ændringer og/eller M&A-processer på operationelt niveau i samarbejde med P&C Danmarks Legal Team
  • Agere P&C-lead på forskellige tværgående projekter der spænder bredt fra fx HRIS-systemimplementering til forankring af nye årsprocesser

Om dig Vi forestiller os, at du minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle i en større multinational organisation, for eksempel som HR Business Partner, People Partner el. lignende – gerne fra en driftsorganisation og med generelt kendskab til dansk arbejdsret og eventuelt også til overenskomster.

Vi tænker du besidder en naturlig ansvarstagen og solid forståelse for proaktivt at drive HR-processer og projekter med overblik, struktur og handlekraft. Du er typen, der tilbyder håndgribelig hjælp til dine interessenter omkring P&C-dagsordenen med en stærk sans for prioritering og opfølgning. Uanset hvor din kerne ligger i din faglighed, forventer vi du driver PRM-ansvaret med robusthed og overbevisning i din tilgang til stakeholders på alle lederniveauer. Derudover er du en dygtig kommunikator på både dansk og engelsk, og du formår at bringe din forretningsforståelse og kompetencer i spil over for forretningen, samtidig med at du har for øje at bruge understøttende data til at kvalificere din rådgivning.

Om os

Falck er en global organisation med over 25.000 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe tryghed og gøre en forskel. Alle vores handlinger hjælper folk med at leve et mere sikkert og sundere liv og derfor påvirker en karriere hos os flere liv end dit eget.
Uanset om du udvikler eller leverer sundhedsløsninger – eller støtter de mennesker, der gør det – får du chancen for at opbygge en karriere i en førende sundhedsvirksomhed. Sammen med et globalt team af kolleger, der sætter omsorg i centrum for alt, hvad de gør, kan du være med til at forme fremtiden for mere bæredygtig sundhedspleje.

Er du interesseret?
Da vi ønsker en tiltrædelse hurtigt, vil vi invitere kandidater til samtale løbende. Vi ser derfor frem til at modtage din ansøgning snarest

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Karina Walhovd
Telefonnr.: 2560 6765

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist:
14/12/2025

Lokation:
Falck Center Copenhagen

Adresse:
Sydhavnsgade 18
København SV, 2450
Denmark

Følg Falck:

Careers with real life impact
I Falck skaber du en karriere hos en global udbyder af beredskabs- og sundhedsydelser, hvor du får mulighed for at udvikle, lære og avancere på tværs af stillinger og markeder.

Globalt er vi 25.000 højt kvalificerede fagfolk. Vi går hver dag på arbejde med løftet om at være der, når du har brug for os og er kendetegnet ved et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi omsætter omsorg til handling, lige fra forebyggelse til behandling og i kritiske situationer. Vi gør en forskel og hjælper med at opbygge sunde fællesskaber og udvikle sikre arbejdspladser.

Mennesker er kernen i enhver handling

Gennem vores forskellige ydelser indenfor beredskab og sundhed har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at leve et sundere liv. Vi udforsker konstant nye teknologier og forbedrer vores services. Vi stræber efter at møde nye udfordringer, og vi sikrer flere mennesker adgang til sikkerhed og sundhed hver dag. Med vores mål om at fremme bæredygtig sundhed for at imødekomme menneskers skiftende behov kombinerer vi vores færdigheder, erfaring og innovation for at hjælpe mennesker, når de har brug for os.

Vi ved, at de individuelle forskelle, som vi hver især medbringer til Falck, er nøglen til succes. Derfor opfordrer vi alle - uanset baggrund, færdigheder og personlighed - til at søge en stilling hos os.

Do you want a career with real life impact?

Location:
Falck-Center CPH, Sydhavnsgade 18, 2450 København SV, DK

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Falck Danmark A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Falck Danmark A/S

Main office: Sydhavnsgade 18, 2450 København SV

I mere end et århundrede har det været Falcks opgave at hjælpe mennesker i nød. At komme forulykkede og nødstedte til undsætning. At rehabilitere mennesker efter sygdom. At forebygge og afværge ulykker. Med andre ord; Falcks væsentligste opgave har altid og er stadig at skabe tryghed for borgerne ved hurtigt, kompetent og handlekraftigt at træde hjælpende til.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2936179//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.