Get latest jobs before others

.NET Full Stack-udvikler til grøn omstilling i landbrug

Teknologisk Institut


Vil du være med til at udvikle digitale teknologier, der bidrager til at nedbringe emissionerne i dansk landbrug?
I centret Landbrug og Digitalisering ved Teknologisk Institut, bliver du en del af i et lille, dedikeret udviklingsteam. Sammen med teamet tager du ansvar for hele processen – fra idé og kravafklaring til udvikling, test og drift. Vores projekter spænder bredt, men har alle et klart mål: At dække landbrugets behov for data, beslutningsstøtte og effektive digitale værktøjer, der understøtter arbejdsprocesser og bidrager til at reducere klimabelastningen.

Dine ansvarsområder vil bl.a. inkludere

  • Udvikling og vedligeholdelse af applikationer i .NET (full stack, men med fokus på backend)
  • Automatisering af indsamling, validering og eksponering af store datasæt til datamodeller
  • Bidrage til hele udviklingsprocessen fra idé til idriftsættelse
  • Tæt samarbejde med kollegaer, brugere og fageksperter om at skabe innovative løsninger.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et uformelt team med stor indflydelse på egne arbejdsopgaver. Vi vægter udvikling højt – både den faglige og personlige – og du får mulighed for at arbejde med nyeste teknologier, påvirke vores arbejdsmetoder og bidrage til løsninger, der har reel betydning for klima og miljø. Du vil opleve et tæt samarbejde med både kolleger, brugere og interessenter i et inspirerende tværfagligt miljø.

Din baggrund
Du har sandsynligvis en uddannelse som datalog, softwareingeniør eller lignende, samt minimum 2 års erfaring med .NET-udvikling (C#, ASP.NET Core). Du arbejder fortroligt med backend som såvel frontend, og har gerne erfaring med SQL-databaser, datamodellering og analyse af store datasæt. Kendskab til Python og/eller R er et plus.

Du er nysgerrig, kvalitetsbevidst og arbejder struktureret. Du værdsætter samarbejde i et mindre team, tager ansvar og motiveres af at løse komplekse udviklingsopgaver.

Du bliver en del af Teknologisk Institut
Som en del af Teknologisk Institut har Center for Landbrug og Digitalisering en central funktion i det danske innovationssystem. Vores formål er at sikre forskning og teknologi bidrager til landbrugets grønne omstilling, og udvikles i tæt samspil med erhvervslivet og samfundets behov. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor specialister indenfor landbrug, miljø- og klimateknologi og data arbejder tæt sammen. Centret er en del af divisionen Fødevarer og Produktion, der tæller ca. 269 medarbejdere.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Julie Grouleff på tlf. 7220 1187 eller sektionsleder Nicolai Fog Hansen på tlf. 7220 1533.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, dog senest d. 28. december 2025.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 28. december 2025

Lokation: Skejby, Aarhus



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.


Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Teknologisk Institut

Main office: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2936438//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.