Get latest jobs before others

Administrativ medarbejder til et alsidigt job i det tekniske område

Struer Kommune



Vil du være del af et team, som prioriterer faglig kvalitet og et godt socialt fællesskab?
Trives du med at levere resultater gennem en service- og løsningsorienteret tilgang?
Og har du interesse i og erfaring med det tekniske område?
Så læs videre!
I Struer Kommunes Teknisk Drift og Anlæg har vi forrygende travlt, og derfor søger vi en medarbejder til en lang række forskellige opgaver i administrationen.
Vi søger en engageret og dygtig administrativ medarbejder til 37 timer i ugen med forventet ansættelse snarest muligt. Har du et ønske om færre timer i ugen, er vi åbne for muligheden.

Lidt om Struer Kommune
Vi er en kommune med åbne vidder, højt til loftet, en flad organisering og korte beslutningsveje.
Vi stræber efter de holdbare og ordentlige løsninger, som understøtter vores ambition om at være en højkvalitets kommune.
Organisatorisk er Struer Kommune bygget op omkring tre direktører og syv centre.

Lidt om stillingen
Du bliver en del af center for Teknisk Drift og Anlæg, som dækker:
- Kommunale bygningers drift, energiforbrug, rengøring mv.
- Veje og pladsers drift, asfalt, trafiksikkerhed, kollektiv trafik mv.
- Grønne områders drift, parker, boldbaner, grøftekanter mv.
- Havnenes drift af faste anlæg
- Og alt hvad dertil hører indenfor drift og byg-anlæg.

I Teknisk Drift og Anlæg er vi ca. 130 ansatte.
Heraf er vi 11 i administrationen, som har et bredt og varieret opgavefelt. De fleste af vores opgaver løses selvstændigt eller i teams af folk med forskellige kompetencer.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Administrative funktioner på tværs af hele Teknisk Drift og Anlæg
- Være med i gruppen som håndterer telefonopkald og mails sendt til afdelingen
- Hjælpe med koordinering og styring af kollektiv trafik, bl.a. køreplaner
- Kontere regninger
- Bestille varer til kontoret og dvs. afdelinger
- Tovholder for datasikkerhed og aftaler herunder

Din profil
Vi søger en medarbejder, der har en relevant uddannelse gerne inden for offentlig administration.
Du bliver en del af en afdeling, som er i løbende udvikling. Vi har fokus på at gøre tingene på den smarteste måde, så har du arbejdet med implementering af digitale løsninger og kan se styrkerne – og begrænsningerne - ved det, så er det en fordel.
Fagligt har du indsigt og en erfaring med det tekniske område, som gør, at du lykkes med at levere en god service, når borgere og øvrige ansatte i kommunen kontakter os i det tekniske område.
Vores mange snitflader gør, at du skal være serviceminded og kan lide at kommunikere med dine omgivelser.

Vi tilbyder…
Vi tilbyder et godt og alsidigt arbejdsmiljø, hvor du får gode muligheder for at følge og se resultatet af dit og dine kollegers arbejde.
Du får engagerede og dygtige kolleger med forskellige kompetencer, et godt arbejdsmiljø og et team, der forventer, at du tænker i udvikling og er initiativrig.
Godt humør, en uformel omgangstone og hjælpsomhed er en naturlig del af vores hverdag.

Yderligere oplysning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Teknisk Drift og Anlæg Jørn Bech Ladekjær på telefon 96848436 eller mail [email protected].
Tiltrædelse snarest muligt. Der holdes løbende samtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.
Struer kommune er en røgfri arbejdsplads

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarene alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt ,at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA. Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected]

Afdeling: Teknisk Drift og Anlæg

Placering: Teknisk Drift og Anlæg / Smedegade, 7, 7600, Struer

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Struer Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Struer Kommune

Main office: Østergade 11-15, 7600 Struer

Struer Kommune er en vestjysk naturperle med Limfjorden som nærmeste nabo. Byen Struer strækker sig helt ned til vandet, og området rummer både idylliske landskaber, nære kulturoplevelser og højteknologiske virksomheder.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2936475//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.