Get latest jobs before others

Introduktionsstilling i ØNH – helt tæt på fra dag ét

Region Midtjylland



At vælge speciale handler ikke kun om at læse beskrivelser og høre andres erfaringer. Det handler om at stå i specialet, mærke dynamikken, møde patienterne og opleve, hvordan teori bliver til klinisk praksis.

Hos Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Gødstrup får du netop det: en introduktionsstilling, hvor du hurtigt bliver en aktiv del af hverdagen og får lov til at arbejde i et miljø med stor spændvidde, højt fagligt niveau og tæt kollegial sparring.

Vi er en afdeling med stærkt forskningsmiljø, bred klinisk aktivitet og et optageområde på mere end en halv million borgere. Det betyder variation, reelle læringskurver og mulighed for at blive klogere på både ØNH-specialets kompleksitet og dine egne faglige interesser.

Hvis du ønsker en introduktionsstilling, hvor du udvikler dig hurtigt, får ansvar i passende tempo og bliver en del af et team, der prioriterer uddannelse højt — så er du landet det rigtige sted.

Afdelingen består af:

  • 9 overlæger (cheflæge og professor inkl.), 7 afdelingslæger, 8 HU-læger og 3 introlæger foruden sygeplejersker, sekretærer, audiologiassistenter, ergoterapeut og logopæder.
  • Et forskningsmiljø med 9 ph.d.-studerende. Status af Universitetsklinik, som skaber en hverdag, hvor data, nysgerrighed og faglige diskussioner er helt naturlige byggesten.
  • Stort optageområde med knap 550.000 borgere, hvilket betyder variation, volumen og rigtige kliniske læringskurver.
  • En afdeling, hvor bæredygtighed, digital understøttelse og patientens egen mestring ikke er projekter; det er driftsvilkår.

Vi har eget sengeafsnit (9 pladser), fire operationsstuer med ca. 4.000 årlige operationer og en ambulant aktivitet på omkring 18.000 patienter pr. år – fra dysfagi til flavour-klinik, fra søvnapnø til sialoendoskopi.
Kort sagt: Her keder man sig aldrig.

Introstillinger er kun gode, hvis de er strukturerede OG reelt hands-on. Vi mener, at det er i mødet med patienterne, du bliver dygtig – og vores optageområde og patientmix giver dig et unikt afsæt for at finde ud af, om ØNH er “dit” speciale.

Hvad kommer du til at lave?

  • Stuegang, akutte vurderinger og udredning af et bredt spektrum af ØNH-patienter – og naturligvis adgang til oplæring og supervision.
  • Selvstændigt ambulatoriearbejde med løbende supervision.
  • Skemalagte vejledersamtaler og stor medindflydelse på vagtplanen.
  • Deltagelse i operationer og struktureret oplæring i operative procedurer.
  • Tværfagligt samarbejde med mange faggrupper
  • Vagtarbejde: rådighedsvagter fra bolig (30 min. tilkald), 10-skiftet.

Stillings- og funktionsbeskrivelse

Vi ønsker os en introduktionslæge, der:

  • kommunikerer klart og ordentligt – også når situationen er kompleks
  • er analytisk stærk og nysgerrig på mekanismer, mønstre og differentialdiagnostiske spor
  • er en holdspiller, der bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • gerne vil lære, både teori og praksis, og også gerne vil lære fra sig

Praktisk

  • Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og lokal løndannelse.
  • Kontakt: Cheflæge Anne Louise Christensen, tlf. 29932046 / mail: [email protected] eller YL/TR Dennis Friis Kirkegaard mail: [email protected]
  • Betingelse: Tilfredsstillende børneattest.
  • Ansøgningsfrist: 10.01.26
  • Samtaler: 22.01.26

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Øre-, Næse- og Halskirurgi

Ansøgningsfrist: 10 January 2026

Placering: Hospitalsparken 15, 7400, Herning

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2936498//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.