Get latest jobs before others

Banjermester til det kommende SBW-Skib

Forsvaret



Der kommer nye systemer og flere skibe. Men nogen skal jo være klar til at tage imod og begynde at bruge alt det nye! Intet af dette virker uden dygtige mennesker til at betjene udstyret – og kompetente ledere til at lede indsatsen. Og vi mangler begge dele!
Lyder det som noget for dig, så er du måske vores nye kollega.

Der er truffet politisk beslutning om at styrke Søværnets inden for farvandsovervågning, overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur og minelægning. Derfor skal vi være klar til dette sker og være i stand til at implementere det.

Søværnet har lang erfaring med mine- og ammunitionsrydning under vandet, men overvågning under vandet og beskyttelse af kritisk infrastruktur er nyt, og vi søger derfor nu tre medarbejdere, der kan være med til at tegne konturerne i projektet, drive det mod en endelig implementering og operativ ibrugtagning, - og ikke mindst danne rygraden i besætningen til det nye skib.

Om os
Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) er en del af 2. Eskadre, der løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

SSW er den ansvarlig for koordinering af sikring og kontrol med havbunden i de danske farvande.

Om stillingen
Som ovenstående angiver, vil Projekt Seabed Warfare (SBW) indledningsvis fokusere på alle aspekter af opbygning af den nye maritime kapacitet til Forsvaret. Det vil sige, at forestå den samlede koordination på tværs af de myndigheder, der er nødvendige for at kapaciteten kan tages operativt i brug, herunder blandt andet etablissementsmæssige, personelmæssige og uddannelsesmæssige forhold.

Der må forventes en del ekstern mødeaktivitet i forbindelse projektet.

Når skibet så er modtaget er det meningen at SSW’s tre projektmedarbejdere skifter fokus og bliver til grundstammen af den nye besætning (NK, TKO og BM) og bl.a. udviklinger den nye skibsorganisation, med alt hvad dertil hører.

Derfor søger vi en oversergent/seniorsergent med erfaring som Banjermester eller Regnskabsfører, og gerne med kendskab til drift, projektstøtte, planlægning og indsættelse.

Stillingen stiller store krav til organisatorisk sans, høj faglighed og projektstyring. Vi garanterer et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med stor fokus på udvikling og støtte til hinanden.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i et dynamisk miljø
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.

Om dig
Du har et tydeligt Søværns DNA, som du bruger til at formidle og udleve Søværnets traditioner. Du har altid fokus på, at skib og besætning er orlogsmæssigt korrekt udhalet. Du er et naturligt bindeled for skibets besætning, og du forstår at begå dig på alle niveauer. Du er struktureret og kan opbygge rutiner og processer, der sikrer, at elementet fremstår serviceorienteret. Det betyder, at det er vigtigt, at du arbejder med en høj grad af selvstændighed og af dig selv kan igangsætte løsninger, der fremmer skibets effektivitet. Det tjener hele besætningen, at banjermesterkontoret har styr på selv de mindste detaljer. Det vil være en fordel, hvis du har gjort tjeneste som banjermester på en af Søværnets andre

Dertil er det vigtigt at du trives i sociale sammenhænge, og ønsker at bidrage til divisionens fællesskab.

Du er bedømt egnet til INTOPS, kan sikkerhedsgodkendes, bestå forsvarets helbreds- og træningstilstandskrav og opretholde blåt bevis.

Du og din familie er afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og nogen fravær fra hjemmet i forbindelse med rejseaktiviteter, øvelser og operationer.

Hvis du er klar på det ovenstående, så kan vi tilbyde dig en stilling, der ikke findes magen til i resten af søværnet.

Du er udnævnt seniorsergent eller er klar til udnævnelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Personelkommandoen, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til (oversergent/seniorsergent) efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør eller Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte KK Jan Fischer Stripp på 72854651 eller [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 14. december 2025 og samtaler forventes afholdt uge 51. Stillingen er til besættelse 1. februar 2026 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.

Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Fakta

Application due
14-12-2025

Start date
01-02-2026

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 December 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2936891//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.