Get latest jobs before others

Er du reservelægen, der har lyst til at prøve kræfter med Forsvaret i en 6 måneders civil projektstilling?

Forsvaret



Vil du have en anderledes hverdag uden vagter som reservelæge ved Infirmeri Nordsjælland i Høvelte? Nu har du muligheden for 6 måneders ansættelse i en projektstilling, hvor du kan få indsigt i Forsvarets sundhedsfaglige arbejde.

Om stillingen
Stillingen er oprettet som en projektstilling for at understøtte den kliniske drift på infirmeriet i en periode, hvor Forsvaret gennemfører væsentlige ændringer i rammerne for værnepligten og den sundhedsfaglige vurdering af værnepligtsegnede.

Som led i implementeringen af Ny Værnepligt samt revisionen af helbredsbestemmelser og udvælgelseskriterier er Forsvarets Sanitetskommando i gang med en omfattende analyse af infirmeriområdet.

Dine primære opgaver omfatter konsultationer med værnepligtige, helbredsvurderinger, parakliniske undersøgelser og vaccinationer. Der kan desuden forekomme støtte til større øvelser og parader i et begrænset omfang.

Der vil også være mulighed for at deltage i relevante mødefora og arbejdsgrupper med sundhedsfagligt indhold, hvor du kan bidrage med faglig viden i relation til det igangværende analysearbejde.

Om dig
Vi forventer, at du har ret til selvstændigt virke (B-autorisation). Det er en fordel, hvis du allerede er uddannet militærlæge, men det er ikke krav.

Da du indgår i infirmeriets daglige drift, så er det vigtigt for os, at du er fagligt engageret og god til at samarbejde på tværs af faggrænser, kan håndtere pres, er nytænkende og formår at kommunikere klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst Finansministeriet og cirkulære om overenskomst for læger i staten.

Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansøgning og kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Infirmeri Nordsjælland ledende overlæge Vibeke von Westphal på telefon 7281 8210 eller konstitueret afdelingssygeplejerske Amalie Olivarius-Vølund på telefon 7281 8200.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på [email protected].

Ansøgningsfristen er den 15. december 2025. Vi forventer at holde samtaler efter endt ansøgningsfrist.

Ansættelse pr. 1 MAR 2026 eller snarest derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Fakta

Application due
15-12-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category
Position type
Læge, tandlæge og dyrlæge

Workplace
Nordsjælland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2936899//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.