1. level Automation Support Engineer – frontlinje for global support
System TM A/S
Som 1. level Automation Support Engineer er du den første medarbejder i Supportafdelingen, som kunden får kontakt til – en yderst vigtig position for at kunne yde en professionel service til vores kunder i hele verden.
Professionel kundesupport er afgørende for effektiv problemløsning, styrkede kunderelationer og opretholdelse af Service Support-afdelingen i topklasse.
Vi søger derfor en kollega, der er struktureret og teknisk velfunderet. En kollega, der er i stand til at vurdere omfang og graden af urgency, så opgaven bliver behandlet effektiv. En kollega, der kort sagt ved, hvordan man yder professionel teknisk kundesupport.
Om os
Service Support har til formål at sikre, at kundernes procesanlæg kører stabilt og med minimal nedetid. Gennem online teknisk support, avanceret fejlsøgning og tæt samarbejde med både kunder og interne serviceteknikere, hjælper vi med at identificere og løse problemer hurtigt. Derudover arbejder vi løbende på at forbedre og opgradere kundernes anlæg — herunder softwareopdateringer og andre optimeringer — for at sikre en drift, der er så effektiv og stabil som muligt.
Vi er et team på tre 2nd Level Automation Support Engineers, der arbejder godt sammen i en travl hverdag, og hvor vi sørger for, at der også er plads til faglig udvikling og vidensdeling.
Din rolle
Som 1. level Automation Support Engineer er du den første kontakt for kundernes henvendelser – du skal derfor kunne mestre en professionel support, som følger kunden fra første henvendelse til afslutning af opgaven.
Jobbet indebærer administration af kundehenvendelser, at foretage de indledende tekniske vurderinger i samarbejde med kunden for at fastlægge opgavens kompleksitet, samt prioritere dem ud fra deres konsekvens for kunden. Med en god forståelse for og indsigt i opgaverne fordeler du dem herefter til de rette Automation Support Engineers.
Det er vigtigt, at du kan opretholde et klart overblik over status på opgaverne samt har en naturlig tilgang til opfølgning på tidsfrister og sikring af fremdrift.
For at udvikle dig i rollen er det afgørende, at du løbende tilegner dig relevant faglige viden. Det vil gøre dig i stand til at vurdere ressourcebehov, herunder tid og kompetencer internt i afdelingen, i håndteringen af kundehenvendelserne. Du vil endvidere på sigt få mulighed for at selvstændigt at løse opgaver for kunderne.
Med din indsats skaber vi et endnu stærkere workflow i afdelingen.
Dine kvalifikationer
- El-teknisk baggrund
- Struktureret og analytisk tilgang til problemløsning
- Gode kommunikationsevner, evner at definere og videreformidle tekniske problemstillinger
- Behersker engelsk flydende, både skriftligt og mundtligt, da al kommunikation med vores kunder foregår på engelsk
Hos os får du:
- Selvstændigt ansvar og indflydelse på egne opgaver med plads til både personlig og faglig udvikling
- Fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem arbejds- og familieliv
- Et dynamisk arbejdsmiljø med dedikerede og højt kvalificerede kollegaer
Vi tilbyder attraktive personalefordele som fx en bonusordning, sundhedsforsikring, en lækker kantine med egne kokke samt en aktiv personaleforening.
Er vi dine nye kolleger?
Så send gerne din ansøgning allerede i dag eller kontakt os, da vi slår til, når den rette kandidat kommer.
Hvis du har spørgsmål, så tag gerne fat i HR Business Partner Vivian Weilgaard Hjortdal Tofft på [email protected] eller på tlf. 5210 0335 – eller Support Manager Kasper Andersen på tlf. 5156 6172.
Afdeling: Skovdalsvej 35 8300 Odder
Lokation: Odder
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

