Get latest jobs before others

Værkstedsassistent til Karriereværkstedet – Valdemar Poulsensvej

Vejle Kommune



Sjælden udbudt stilling som værkstedsassistent til Valdemar Poulsensvej!Når en borger/medarbejder møder ind på Valdemar Poulsensvej, så mangler vi lige præcis dig til at kunne tage imod og være med til at skabe den bedst mulige arbejdsdag for medarbejderne. Dig, som ser faglighed og samarbejde som hinandens forudsætninger for at kunne lykkedes. Dig, som har de værkstedsfaglige kompetencer i orden og samtidig kan være med til at sikre medarbejdernes udvikling, læring og trivsel. Dig der kan skabe udvikling og motivation sammen med medarbejderne og i tæt samarbejde med dine socialfaglige kollegaer.

Er du kvalitetsbevidst, har blik for de små detaljer, og brænder du samtidigt for at hjælpe medarbejdere med særlige behov? Ja, så er det måske dig, der kan udfylde en vigtig rolle som den ene af tre værkstedsassistenter i vores produktion.

Vi søger en værkstedsassistent på 37 timer til Valdemar Poulsensvej med tiltrædelse pr. 1.2.2026.

Om jobbet
På opgavesiden løser vi pakke- og montageopgaver for en lang række private virksomheder, hvor vi fungerer som underleverandør.

I samarbejde med socialfaglige kollegaer, er du det naturlige omdrejningspunkt for driften af produktionen. Vi løser de daglige opgaver i produktionen i tæt samspil med de medarbejdere, der er tilknyttet. Samtidig har du en vigtig rolle i forholdet til samarbejdet med produktionsplanlægger og dine socialfaglige kollegaer, da du er bindeled mellem medarbejdernes udvikling og produktionsopgaverne. Du skal kunne håndtere kontakter på flere niveauer samtidig med, at du indgår i et tæt samarbejde med dine kollegaer om den daglige planlægning/ opgaveløsning.

Opgaver, du vil skulle varetage:

  • Den daglige kontakt med kunderne
  • Opsætning og igangsætning af produktionsopgaver
  • I samarbejde med socialfaglige kolleger fordele produktionsopgaverne mellem medarbejderne
  • Sikre en løbende tilførsel af produktionsopgaver
  • Stå for oplæring af medarbejdere mht. produktionsopgaver og rutiner
  • Identificere og sikre tilgængelighed af nødvendige hjælpeværktøjer
  • Arbejde opsøgende ift. at tiltrække nye kunder
  • Sikre fremdrift i både produktionsopgaver og medarbejdernes udvikling - det sidste i samarbejde med socialfaglige kollegaer
  • Kvalitetssikring
  • Kontaktperson-funktion for nogle medarbejdere
  • Deltage aktivt i produktionsmøder
  • Udarbejde kalkulationer
  • Sikre at produktionsprocedurer og standarder overholdes

Vi forventer af dig:

  • At du har en håndværker/produktionsuddannelse evt. suppleret med en socialfaglig uddannelse eller erfaring inden for målgruppen
  • At du har lyst til at arbejde med borgere med særlige behov
  • At du har øje for selv de mindste potentialer hos medarbejderne
  • At du er en aktiv holdspiller, der insisterer på og bidrager til et fælles sprog, en fælles ramme og et fælles mindset
  • At du har flair for IT
  • At du kan indgå i det pædagogiske og administrative arbejde
  • At du har et godt humør
  • At du tænker i muligheder og kan bevare overblikket også med mange bolde i luften

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og visionær arbejdsplads hvor produktion og faglighed går hånd i hånd og hvor vi har fokus på trivsel, sundhed, kvalitet og muligheder
  • Et job med indflydelse og mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Et fagligt, ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab og kultur på tværs af fag og funktioner med plads til et grin
  • En åben og ærlig dialog- og feedbackkultur
  • Faglig sparring og supervision

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn.

Flere oplysninger
Der er mulighed for at komme og se Valdemar Poulsensvej 5 den 11. december i tidsrummet kl. 15-16.

Herudover kan du ringe til afdelingsleder Henriette Lund Kristensen, 21 15 08 70 for at høre nærmere om jobbet eller send en mail på [email protected]

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 15. december 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 18. eller den 19. december 2025.

Om os
Du kan læse mere om os på Karriereværkstedet og Karriereværkstedet - Facebook.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 3. december 2025

  • Ansættelsessted
    Valdemar Poulsensvej 5
  • Arbejdstid
    Fuldtid
  • Tiltrædelse
    1. februar 2026
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    15. december 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejle Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejle Kommune

Main office: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2937114//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.