Trainees til landbrugscentrene i Vrå og Aars
Sparekassen Danmark
Er du interesseret i dansk landbrug? Er du kommunikativ og målrettet, og motiveres du af at yde kompetent rådgivning og professionel service til landbrugskunder? Er du til sund fornuft, handlekraft og korte beslutningsgange?
Så er du måske en af de trainees, vi søger til vores landbrugscentre i Vrå og Aars.
Vi oplever fortsat stor tilgang af nye landbrugskunder og har brug for nye kollegaer til vores landbrugsteams.
Om jobbet som trainee inden for landbrugsrådgivning
Det helt centrale i stillingen er, at du har interesse i og et ønske om at rådgive og sparre med vores nye og nuværende landbrugskunder.
Du følger et uddannelsesforløb på tre år, hvor oplæring og praktisk erfaring i afdelingen kombineres med uddannelse via Finanssektorens Uddannelsescenter. Uddannelsesforløbet starter som trainee i det første år og fortsætter i en stilling som landbrugsrådgiver de efterfølgende to år.
Imens du er trainee og landbrugsrådgiver, får du tilknyttet en mentor i afdelingen. Samarbejdet med din mentor og resten af kollegaerne sikrer, at du oplever støtte, udvikling og mulighed for sparring gennem hele forløbet.
Landbrugserhvervet udgør en vigtig del af sparekassens samlede udlån. Derfor er det også vigtigt, at du i dit arbejde fordyber dig i landbrugets udvikling, forandringer og udfordringer. Det er et spændende felt, hvor de store forandringer blandt andet bliver ledt af den grønne omstilling.
"At komme fra rådgivning af privatkunder til rådgivning af landbrugskunder har været en utrolig spændende og lærerig proces. Jeg er blevet taget utrolig godt imod, og jeg har fået lov til at arbejde med mange spændende opgaver med stor variation. Opgaverne spænder bredt fra enkeltmandsvirksomheden til en større og bredere virksomhedsorganisation, men jeg har hele tiden følt, at jeg er blevet klædt godt på til at kunne varetage opgaverne," fortæller landbrugskundechef Benjamin Juul Frost.
Om teamet, som du bliver en del af
Du bliver en del af et af vores landbrugscentre, som har base i henholdsvis Vrå og Aars. Vi er stolte af vores høje kunde- og medarbejdertilfredshed i begge afdelinger, og vi tror på, at glade medarbejdere skaber glade kunder – og det kan ses på vores resultater.
Vi har tilknyttet specialister inden for formue, bolig, forsikring, leasing og cash management, som vi sparrer med, når der er brug for det. Du får desuden hjælp til de administrative opgaver af vores dygtige supportere.
Der er et tæt samarbejde mellem kollegaerne, og du får som ny kollega mulighed for at blive tilknyttet forskellige opgaver fra start. Vi prioriterer ærlig kommunikation, respektfulde dialoger og en positiv atmosfære højt.
Vores grundlæggende filosofi er, at mennesker i vækst skaber en afdeling i vækst.
For at klare dig godt i rollen er det her vigtigt at vide
Vi forestiller os, at du i dag arbejder med rådgivning af privat- eller erhvervskunder, har erfaring fra en landboforening, en baggrund som revisor eller agrarøkonom – eller måske en anden relevant uddannelse. Så sørger vi sammen for, at du bliver klædt godt på til at varetage dine kommende opgaver.
Det er vigtigt for os, at du er klar til:
- oplæring i et af sparekassens landbrugscentre kombineret med uddannelse via Finanssektorens Uddannelsescenter
- et spændende uddannelsesforløb, hvor du selv er med til at forme din fremtidige karriere
- et job, hvor du deltager i kundemøder og kundearrangementer ude af huset
- gode udviklingsmuligheder med efterfølgende videreuddannelse i form af for eksempel erhvervsrådgiveruddannelsen, HD 2. del og øvrige kurser
- et godt kollegialt og fagligt miljø, hvor fleksibilitet i hverdagen er vigtig i forhold til din trivsel
- gode muligheder for sparring med erfarne kollegaer og andre trainees
- en ambitiøs og personlig arbejdsplads, der ligger vægt på tillid og sund fornuft.
Din primære motivation er at give kvalificeret rådgivning og yde professionel service til landbrugskunder. Det er vigtigt, at du har lyst til at træffe beslutninger ud fra overordnede holdninger og med baggrund i sund fornuft.
Interesseret?
Du kan helt uforpligtende og selvfølgelig i fortrolighed række ud til Poul eller Birgit, som meget gerne fortæller mere om, hvad vi forventer af dig i rollen som vores nye trainee i landbrugscentrene i Vrå og Aars.
Er du interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre. Husk at skrive, hvilken afdeling du er interesseret i at blive en del af.
Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.
Med vores 387.000 kunder og 1.700 medarbejdere er vi blandt de seks største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 69 adresser i Jylland, på Fyn og i København.
Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.
I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.
Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.
Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Poul Kristensen
Landbrugsdirektør
Tlf.: 82229779
Mobil.: 29790753
[email protected]
Birgit Jakobsen
Landbrugsdirektør
Tlf.: 96575172
Mobil.: 40324245
[email protected]
Lone Hedemark
HR-konsulent
Tlf.: 82229753
Mobil.: 29380141
[email protected]
Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:
