Get latest jobs before others

Ergoterapeut til Træning og Aktivitet - Område Vest

Herning Kommune



Har du lyst til at:

  • Have 11 terapeut kollegaer og mange samarbejdspartnere
  • Arbejde med den ældre del af befolkningen – med rehabilitering, træning og arbejdsmiljø
  • Have stor indflydelse på din arbejdsdag
  • Have mulighed for tæt sparring både monofagligt og tværfagligt

Så læs videre her

Rehabilitering og træningen foregår på aktivitetscenter eller i borgers eget hjem i tæt samarbejde med personale på plejecenter, i hjemmeplejen, borger, pårørende, visitationen, demensvejledere og andre kollegaer i Træning og Aktivitet.

I arbejdsmiljøsager skal du varetage opgaver målrettet personalet i hjemmeplejen og på plejecenter. Det indebærer sparring i forflytningsteknikker, afprøvning og bevilling af hjælpemidler til sikring af arbejdsmiljø, samt beskrivelse af forflytningsvejledninger og sikkerhedsaftaler. En væsentlig del af arbejdsmiljøopgaven er at understøtte et hjem, der fungerer både for borgere, der bor der og for plejen, der arbejder der. Vi styrker relationen til Kollegaerne i plejen, ved at være til stede i dagligdagen, så vi kan skabe et tæt fagligt samarbejde og understøtte plejepersonalet i deres arbejde. Du vil indgå i implementeringen af Helhedspleje, som vi forventer vil blive en udvikling af vores i forvejen tætte samarbejde med vores kollegaer i plejen.

På aktivitetscentrene vil du desuden indgå i samarbejdsrelationer med de øvrige personalegrupper for at sikre et varieret og inspirerende aktivitets- og træningsmiljø i huset og en god overgang for borgerne.

Du vil i samarbejde med terapeutgruppen i Træning og Aktivitet, medvirke til at udvikle vores faglige indsats.

Du skal varetage rehabilitering og træning efter Ældreloven, servicelovens §83a og §86, arbejdsmiljøsager indenfor arbejdsmiljøloven §42, og i nogen grad genoptræning efter sundhedslovens §140.

Stillingen er på 37 timer pr. uge (eller færre timer hvis det ønskes), med opstart senest 1. februar 2026 og med base på enten Aktiv Centret eller Fuglsangsø Centret.

I Sundhed og Ældre fremmer vi borgerens mulighed, for at være mest mulig herre i eget liv.Vi lægger derfor vægt på, at du:

  • Har blik for både opgaven og helheden.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Kan være selvstændig og fleksibel i opgaveløsningen.
  • Evner at tilrettelægge din dag effektivt og til gavn for borgerne.
  • Har en engageret og positiv tilgang, med blik for udviklingsmuligheder.
  • Kan formidle din faglige viden, så det giver mening for den enkelte borger, bruger og kollega og derved fremmer den fælles indsats.
  • Har gode kommunikationsevner, både på skrift og i formidling.
  • Evner at begå dig i en organisation, hvor du har mange forskellige roller i forskellige opgaver.
  • Har erfaring og interesse indenfor træning og rehabilitering, herunder bl.a. Dysfagiscreening og CST.
  • Har erfaring og interesse for at understøtte et godt fysisk arbejdsmiljø for dine kollegaer i plejen.

Vi tilbyder dig en varieret hverdag, med mulighed for at have stor indflydelse på eget arbejde, samt samarbejde i et tværfagligt team i konstant udvikling – i tilknytning til aktivitetscentre med lang tradition for at samarbejde med brugere og frivillige.

Er stillingen noget for dig, så send en elektronisk ansøgning, hvor du beskriver hvem du er og hvorfor netop denne stilling har din interesse – Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 16. december 2025, kl. 23.59

Der afvikles samtaler fredag den 19. december 2025, kl. 8 – 14 (obs kort frist for indkaldelse til samtale)

Løn og ansættelsesforhold iht. Gældende overenskomst.Hvis du har uddybende spørgsmål
Kan du kontakte Leder Kirsten Fugl Matthiasen, telefon 40 10 51 19.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Herning Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Herning Kommune

Main office: Torvet 5, 7400 Herning

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2937359//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.