Partner
MINDWEISS A/S
Ansøgningsfrist: 30-01-2026
På vegne af Ensure Pensionsmæglere åbner vi nu muligheden for en ny partner/franchisetager, der ønsker at spille en central rolle i virksomhedens næste vækstfase. Ensure står foran en ambitiøs udviklingsrejse, hvor tilstedeværelsen på markedet skal udbygges gennem stærke relationer, lokal forankring og rådgivning af høj faglig kvalitet. Som partner bliver du nøgleperson med ansvar for at opbygge egen kundeportefølje, skabe nye forretningsmuligheder, og rådgive virksomheder eller privatpersoner om optimale pensionsløsninger.
Du bliver tilknyttet Ensure Pensionsmæglere i Lyngby – et team bestående af både fastansatte rådgivere og franchisetagere, der arbejder tæt sammen i et miljø præget af engagement, høj faglighed og en stærk fællesskabsfølelse. Som partner får du mulighed for at udvikle din egen portefølje inden for enten firmapension eller privatpension. Du driver forretningen gennem relationsskabelse, opsøgende arbejde og rådgivning baseret på analyser og indsigt. Din personlige tilgang til opgaver matcher Ensure’s værdier: faglighed, ordentlighed, grundighed og troværdighed.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver i rollen kan sammenfattes til:
- Opsøge nye kunder og skabe forretning gennem netværk, relationer og opsøgende aktiviteter.
- Rådgive virksomheder og/eller privatpersoner om pensions- og forsikringsløsninger, herunder dækning, struktur og optimering.
- Udarbejde og præsentere tilpassede løsninger baseret på individuelle behov og dataanalyser.
- Sikre løbende kundedialog og opfølgning for at fastholde og udvikle relationer.
- Samarbejde med pensionsselskaber, forsikringspartnere og interne specialister.
- Ansvar for økonomisk nøjagtighed og kvalitet i kundedata, herunder at sikre korrekte vederlag, analyser og beregninger.
Som partner bidrager du desuden til udviklingen af Ensure’s forretning og til kulturen i partnergruppen.
Erfaren rådgiver eller kommerciel profil med stærkt drive
Vi forestiller os, at du kommer fra pensions-, forsikrings- eller finansbranchen og har erfaring med rådgivning eller salg i et kundeorienteret miljø. Har du arbejdet med firma- eller privatpension – fx som pensionsmægler, partner, seniorrådgiver eller erhvervsrådgiver – er det en fordel, -men ikke en forudsætning. Du kan også have en mere kommerciel baggrund, så længe du har dokumenteret erfaring med at skabe nye kunder, opbygge relationer og drive forretning gennem netværk og opsøgende aktiviteter.
Det er vigtigt, at du forstår kundernes behov og kan omsætte analyser til klare anbefalinger, og at du arbejder med en kombination af kommercielt overblik og faglig ordentlighed. Du taler og skriver flydende dansk og er fortrolig med IT-værktøjer som Microsoft Office og CRM-systemer. Kendskab til pensions- eller mæglersystemer – eksempelvis PensionsBroker,er en fordel, men ikke et krav
Selvstændig, initiativrig og motiveret af at skabe din egen forretning
Som partner i Ensure Pension får du en rolle med stor frihed til at forme din hverdag og udvikle din portefølje, men også et tilsvarende ansvar for egne resultater. Det kræver initiativ, vedholdenhed og lysten til at skabe noget gennem egne indsatser. Du trives i et miljø, hvor relationer og dialog er omdrejningspunktet, hvor opfølgning og tilgængelighed vægtes højt, og hvor man hjælper hinanden på tværs, samtidig med at alle tager ansvar for deres egen forretning. Du arbejder med faglighed og ordentlighed som fundament og repræsenterer Ensure’s værdier i mødet med kunder og samarbejdspartnere.
Om Ensure
Ensure er Danmarks største danskejede og uvildige mæglerhus med speciale i rådgivning inden for pension, sundhed og forsikring. Virksomheden blev stiftet i 2014 og er siden vokset til et landsdækkende team af rådgivere og partnere. Ensure skiller sig ud ved at kombinere personlig rådgivning med et datadrevet fundament, hvor analyser og systematiske risikovurderinger danner grundlag for skræddersyede løsninger. Målet er at skabe reel værdi for både virksomheder og privatkunder gennem gennemsigtighed, kvalitet og langvarige relationer. Kulturen beskrives som både familiær og ambitiøs med en stærk samarbejdsånd på tværs af teams og lokationer.
For mere information: https://ensure.dk
Interesse & kontakt
Lyder ovenstående som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Du kan tilkendegive din interesse ved at klikke på knappen ”Søg jobbet” og uploade dit CV. Mindweiss faciliterer processen og varetager dialogen med potentielle partnere på vegne af Ensure. Vi lægger vægt på dine kompetencer, kvalifikationer og ambitioner – derfor opfordrer vi til, at du undlader årstal, billede, nationalitet og civilstand i dit CV.
Søg stilling
jobid: 144026
Ansøgningsfrist
30-01-2026
Firma
Ensure
Haldor Topsøes Allé 1
Kongens Lyngby 2800
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

