Get latest jobs before others

Webkonsulent med stærke tekniske kompetencer til Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)

Region Hovedstaden



Har du teknisk snilde, et skarpt blik for digital formidling og lyst til at arbejde i et fagligt stærkt miljø?

SDCC søger en webkonsulent, der kan bidrage til udviklingen af vores digitale læringsunivers. Vi står midt i en spændende udviklingsproces, hvor vi er ved at omlægge vores kompetenceudviklingsaktiviteter til en digital-først tilgang. Som led i dette flytter vi vores kursustilbud fra et LMS til et CMS – en central ændring, der skal styrke kvaliteten og skalerbarheden af vores digitale læringsprodukter.

Som webkonsulent får du en vigtig rolle i at sikre en gnidningsfri overgang og i at videreudvikle vores løsninger, så de bliver endnu mere tilgængelige for personer med diabetes, deres pårørende og fagpersoner. Du skal kunne håndtere de tekniske aspekter af en digital-først tilgang i en afdeling, som balancerer faglige detaljer, webformidling og digital læring, så det er let at forstå, navigere i og gør brugerne klogere. Du skal have lyst til at arbejde primært med det webtekniske i afdelingens mange online læringsprodukter – og til at udnytte de muligheder, AI giver i vores digitale processer.

Om os
Du bliver en del af kompetenceudviklingsteamet, som hører under Afdeling for Vidensformidling og Kompetenceudvikling og består af 15 medarbejdere. I afdelingen arbejder profiler med sundheds-, lærings-, tekniske, administrative og kommunikative baggrunde side om side og skaber stærke muligheder for sparring og videndeling. Så du vil have et tæt samarbejde med mange forskellige fagligheder – både internt og på tværs af SDCC.

Vi bygger vores arbejde på både dansk og international forskning og har et gennemgående fokus på brugerinvolvering, som er grundlæggende for vores tilgang til udvikling af videns- og læringsprodukter. Vi prioriterer samtidig innovation og arbejder målrettet med at udnytte de muligheder, AI giver – både i udviklingen af læringsprodukter og i vores daglige webarbejde.

Jobbet
Som afdeling er det afgørende, at vi samlet set mestrer de tekniske, formidlingsmæssige, visuelle og æstetiske aspekter af webformidling og online læringsprodukter. Vi gør os umage med, at detaljerne er på plads, og at vores materialer opleves både brugervenlige og engagerende.

Du skal have stærke tekniske kompetencer og være interesseret i sundhedsformidling og digital læring, der gør en forskel. Du skal også kunne omsætte data om brugeradfærd til konkrete forbedringer – både i indholdet og i de tekniske løsninger.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • At fungere som superbruger og central ekspert i vores CMS (Umbraco) samt andre systemer i brug (f.eks. Siteimprove, Teamwork, Pastel, Articulate 360 og Google Ads)
  • Opgavestyring og koordinering i forbindelse med den løbende tekniske udvikling af vores webportal med særligt fokus på online læringsprodukter
  • Løbende dialog med interne tekniske kolleger og vores eksterne webleverandør om fejlrettelser og ønsker til ny funktionalitet
  • Frontendjusteringer i HTML, CSS og JavaScript – gerne med støtte fra AI-baserede kodeværktøjer, så længe du kan vurdere og kvalitetssikre det genererede output
  • At drive vores brug af AI-værktøjer fremad – både ifm. webprocesser, indholdsproduktion og tekniske forbedringer
  • Systematisk overvågning og anvendelse af data om brugeradfærd (f.eks. besøgsstatistik, evalueringer og søgehistorik)
  • Planlægning og gennemførelse af brugertest, f.eks. eye tracking og think-aloud-tests
  • Ad hoc-opgaver, f.eks. teknisk support til kolleger og assistance til live streaming ved større arrangementer

Vi forventer ikke, at du mestrer alt fra start, og du kommer muligvis heller ikke til at arbejde med alle opgaver. Men vi vil gerne høre, hvad du kan bidrage med – måske er det netop dine kompetencer, vi har brug for.

Kvalifikationer
Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse med fokus på webudvikling/-kommunikation og tekniske kompetencer – f.eks. professionsbachelor i webudvikling eller en akademisk uddannelse inden for Film- og medievidenskab, Kommunikation & IT eller beslægtede studier
  • har solid erfaring med det tekniske aspekter af webformidling, herunder godt kendskab til HTML, CSS og JavaScript.
  • er teknisk stærk og vant til at bruge forskellige (og nye) programmer, herunder AI-værktøjer
  • er kreativ og idérig og ikke er bange for at afprøve nye løsninger
  • har stor erfaring med CMS-systemer, gerne Umbraco
  • har gode samarbejdsevner og kan opbygge relationer på tværs af fagligheder
  • arbejder omhyggeligt, fleksibelt og med god situationsfornemmelse
  • kan arbejde selvstændigt, men også trives i et tæt tværfagligt samarbejde

Det er en fordel, hvis du har erfaring med formidling af lærings- og sundhedsfagligt indhold – f.eks. videoer eller podcasts.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), tidsbegrænset til 2 år med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomster i Region Hovedstaden. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i ovenstående, er du velkommen til at kontakte teamleder Mads Kamper-Jørgensen på 51 94 45 39 eller Ole Nørgaard på 21 60 92 51.

Ansøgningsfristen er den 8. januar 2026.

Hvis du ikke har hørt fra os senest den 9. januar 2026, er du ikke indkaldt til første samtale. Første og anden samtaler afholdes i uge 3 og 4.

Ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser sendes via linket her på siden.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, uddannelse samt sundhedsfremme og forebyggelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, som har tilknyttet omkring 11.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk, og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 8. januar 2026

Lokation: Steno Diabetes Center Copenhagen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2026
NewTech & AI
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2937667//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.