Get latest jobs before others

Sygeplejerske til F-ACT, distriktspsykiatrien Maribo, Psykiatrien Syd

Region Sjælland



Sygeplejerske som klinisk kontaktperson, F-ACT Distriktspsykiatrien Maribo (område Guldborgsund), Psykiatrien Syd
Er du en faglig kompetent sygeplejerske, der brænder for teamwork, en høj grad af selvstændighed, samt brænder for at gøre en forskel for patienter med en psykiatrisk diagnose og evt. samtidig en rusmiddelproblematik, så har vi jobbet til dig!

Vi søger en sygeplejerske til vores F-ACT-team på 37 timer om ugen, fordelt i tidsrummet, mandag – torsdag, 8-15.30, og fredag fra kl.8-15.00. Distriktspsykiatrien Maribo består at to teams, F-ACT Guldborgsund og F-ACT Lolland, hvori du som sygeplejerske vil indgå i F-ACT Guldborgsund.
Hvad er et F-ACT-team:
F-ACT er en fleksibel, udgående og opsøgende psykiatrisk behandling i nærmiljøet, og er en metode for ambulant psykiatrisk behandling. Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det, og dette nedjusteres til individuel tilpasset behandling, når patienten har det bedre igen.

Hvem er vi:
Vi er et tværfagligt sammensat team bestående af sygeplejersker, social – og sundhedsassistenter, psykolog, psykiatere, peer-medarbejdere, socialrådgiver, sekretær og er en gruppe på i alt 13 kollegaer. Vi er et team, der kendetegner os selv ved at være ordentlige, ambitiøse, vi tager ansvar, samt bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt. Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafællesskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse.

Hvordan er det at være ny kollega hos os:
On-boarding er noget vi vægter højt, da vi ved, at det er udgangspunktet for, at du som ny kollega vil blive tryg i din nye hverdag. On-boarding-programmet vil blive tilpasset dig og dine kvalifikationer. Du vil allerede fra den første dag have en kollega som mentor, der vil guide dig og svare på de spørgsmål, der opstår i løbet af din opstart, samt vil være ansvarlig for at afholde faste mentorsamtaler. Vi holder løbende temadage og kurser, så alle er klædt på til opgaverne. Du bliver ikke ladt alene med opgaver, og har altid dit team at sparre med.

Hvad forventer vi af dig:
Du skal have forståelse for - eller være nysgerrig på - målgruppens kompleksitet og være god til at møde patienterne, der hvor de er, og have blik for deres ønsker og behov. Du bliver klinisk kontaktperson for ca. 20 - 25 patienter, og du skal derfor kunne arbejde selvstændigt, prioritere egen tid, og samtidig være en del af og bidrage til teamet.

Vi søger en sygeplejerske:

  • Gerne med psykiatrisk erfaring, men ikke et krav
  • Gerne med erfaring indenfor rusmiddelbehandling, men ikke et krav
  • Som besidder gode samarbejdsevner, og er motiveret for aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø
  • Som forholder sig reflekterende til egen og kollegaers praksis
  • Der har gode evner mundtligt og skriftligt
  • Der har forståelse for vigtigheden af dokumentation
  • Har kørekort til bil

Vi tilbyder en arbejdsplads med:

  • En dynamisk og engageret personalegruppe
  • Faglig supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer
  • Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge sin hverdag
  • Plads til forskelligheder og hvor der er ”højt til loftet”
  • Vi møder patienten ud fra den recovery-orienterede tilgang

Løn-og ansættelsesvilkår
Stillingen søges tiltrådt den 1. februar 2026. Arbejdstiden er på 37 timer ugentlig i dagvagt.

Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 17. december 2025.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Lønnen vil blive fastsat efter ny løn princippet. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest ved alle ny-ansættelser.

Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at henvende dig til Oversygeplejerske Pernille Kristensen, mobil 30562574 eller e-mail [email protected] for yderligere oplysninger vedr. stillingen.

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Pernille Kristensen

Email
[email protected]

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
30562574

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Maribo

QUICKNR.
047741

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
2. december 2025

ANSØGNINGSFRIST
14. december 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2026

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2937826//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.