Get latest jobs before others

Chef for uddannelsessektionen (S7) ved Løjtnantskolen

Forsvaret



Løjtnantskolen søger en kollega, med stor faglig integritet, der vil være med til at sætte standarden for uddannelsen af fremtidens officerer. Du skal være med til at planlægge og udvikle løjtnantskolens fremtidige opgaveløsning.

Om os
Løjtnantsskolen er en del af Hærens Officersskole under Forsvarsakademiet og udgør første led i uddannelsen af Hærens officerer. Skolen uddanner både officerer direkte til tjeneste i Hæren og til at indtræde som kadetter på Hærens Officersskole. Uddannelsen fokuserer i høj grad på taktik og føring og forbereder eleverne til at lede infanteridelinger under både forudsætningsskabende, defensive og offensive taktiske aktiviteter.

Målet er at uddanne officerer, der kan løse alle de opgaver, som en delingsfører i en værnepligtsenhed står med – og som samtidig har det nødvendige fundament for at kunne fortsætte på linjeofficersuddannelsen ved Hærens Officersskole.

Løjtnantsskolen består af en chef, en løjtnantsbefalingsmand, en næstkommanderende/stabschef, en stab med en administrationssektion (S1), en forsyningssektion og en vedligeholdelsessektion (S4) og en uddannelsessektion (S7).

S7 består af en chef (kaptajn) og fire uddannelsesbefalingsmænd (seniorsergenter).

Dertil er der kompagnierne med kompagnichef, næstkommanderende og en række fastansatte. Delingsførere og instruktører ved Løjtnantskolens kompagnier består primært af personel, fra hele Hæren, på skoletjeneste.

Om stillingen
Uddannelsessektionens opgaver er mangeartede, men centrerer sig naturligt om uddannelsesvirksomhed; i særdeleshed planlægning, udvikling og evaluering af vores uddannelse, men også udvikling af de førere, der leder og underviser elever ved Løjtnantsskolen.

Du er som chef for S7 ansvarlig for det faglige indhold af den samlede løjtnantsuddannelse, på vegne af chefen for Løjtnantsskolen. Herunder:

    • Tilsyn og kontrol med det faglige niveau af den uddannelse der gennemføres ved kompagnierne på det igangværende hold, samtidig med at du understøtter planlægningen af næste hold.
    • Udformning og vedligeholdelse af uddannelsesgrundlaget (læringsplaner, moduler, øvelser, bestemmelser mv.).
    • Uddannelse og mentorering af personel udlånt fra Hærens enheder til skoletjeneste på Løjtnantskolen.
    • Langsigtet udvikling og koordinering af skolens uddannelsesaktiviteter.
    • Sagsbehandling forbundet med input til og opgaver fra myndigheder og styrelser.
    Stillingen indebærer desuden et tæt samarbejde med Forsvarsakademiets stab (særligt uddannelsesafdelingen), Hærens Officersskole, Hærkommandoen (særligt G7 og Tjenestegrensafdelingerne), styrelser og øvrige samarbejdspartnere. Du vil indgå i Løjtnantskolens chefgruppe, hvor du refererer til chefen for denne og er garant for faglig sparring om uddannelsen.

    Balancen mellem arbejdsliv og privatliv er vigtig for staben, og vi lægger vægt på en uformel omgangstone og en gensidig fleksibel tilgang til tjenesten. Der er i stillingen plads til at studere (fx Master i Militære Studier), og der tilbydes i den forbindelse en ugentlig studiedag.

    Stillingen er et godt afsæt for efterfølgende tjeneste relateret til udviklingsarbejde.

    Om dig
    Du er kaptajn med erfaring som kompagnichef fra Hærens enheder og ønskeligt fra bataljonsniveau. Sagsbehandler erfaring er ønskeligt, men ikke et krav.

    Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

    Du har stor interesse for og erfaring med uddannelse. Du trives med brede rammer og udviklingsorienterede opgaver, samtidig med at du tilsikrer, at driftsopgaver løses uden større påvirkning af Løjtnantskolens uddannelsesopgave.

    Du kan være nytænkende og udvise fleksibilitet, da både uddannelsen og skolen gennemgår væsentlige forandringer i de kommende år. Antallet af elever skal vokse, og uddannelsen skal omlægges til den nye Grundlæggende Løjtnantsuddannelse af tolv måneders varighed og hvor de første ti måneder foregår ved Løjtnantsskolen

    Det er en fordel, at du har kendskab til systemerne WorkZone og eMTEP.

    Ansættelsesvilkår
    Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
    Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
    Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

    Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

    Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

    Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

    Fast tjenestested er ved Løjtnantsskolen på Gardehusarkasernen i Slagelse.

    Kontakt og ansøgning
    Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Løjtnantsskolen på telefon 4049 2427.

    Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets

    Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Martin Street på telefon 51266191 eller ved mail [email protected].

    Ansøgningsfristen er 5. januar 2026. Der gennemføres ansættelsessamtaler efter nærmere aftale.

    Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

    Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

    I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

    Fakta

    Application due
    05-01-2026

    Start date
    01-02-2026

    Work hours
    37 timer

    Position category
    Position type
    Militære stillinger

    Workplace
    Vest- og Sydsjælland

    Workplace

    This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

    view full ad at Forsvaret



    save
    save deadline
    print
    mail me
    Application deadline 05 January 2026
    Geographic location

    Applicant interest

    How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



    Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

    Apply
    View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
    Get latest jobs before others


    Forsvaret

    Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

    Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

    We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
    We perodically offer student internships

    More info for this company

    Talent demand All current jobs


    https://jobbank.dk/en/job/2937858//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.