Get latest jobs before others

Afdelingslæge til det præhospitale Hæren ved Forsvarets Sanitetskommando

Forsvaret



Kunne du tænke dig en udfordrende hverdag som afdelingslæge ved Forsvarets Sanitetskommando? Primært med fokus på sundhedsfaglig udvikling af Forsvarets mobile præhospitale akutte behandlings- enheder.

Om det sundhedsfaglige element i Hæren
I Hæren findes det sundhedsfaglige element med læger, sygeplejersker og officerer. Vi er sammen med andre sanitetsfaglige enheder, placeret i Aalborg og indgår i 1. Logistikbataljon, 1. Brigade.

1. Logistikbataljon bidrager til både nationale og internationale operationer og beredskaber.

Bataljonens sundhedsfaglige personels primære opgave er, at sikre Forsvarets enheders adgang til sundhedsfaglige kompetencer med henblik på at opretholde kampkraften og øge soldaternes chance for overlevelse under kamphandlinger. Dette arbejde foregår langt fra etablerede hospitaler i et hostilt miljø.

Vi omsætter evidensbaseret medicin og ”best medical practice” til en militær ramme.

Til Hæren er der tilknyttet mere end 100 læger og sygeplejersker med reaktionsstyrkekontrakt. De arbejder civilt men indkommanderes til forskellige aktiviteter og indgår i sanitetsenhederne med deres medicinske ekspertise i forbindelse med uddannelse, øvelser og udsendelser.

Saniteten i Hæren står foran en stor udvikling fra ca. 150-200 personer til 8-900 personer når brigadeforliget er fuldt implementeret. Det betyder mange nye enheder og flere af alle stillinger.

Forsvarets Sundhedsfaglige Hærelement er et nyere element på 8 medarbejdere, hvor næsten alle er sundhedsfaglige, og vi står til at skulle vokse væsentligt, hvilket du får stor indflydelse på.

Du har gode karrieremuligheder, da der i de kommende enheder er planlagt flere overlæge- og stabslæge-2 stillinger i de kommende år.

Om stillingen
Du er en central medarbejder, der bidrager med at sætte nye standarder for det sundhedsfaglige virke ved sanitetsenhederne i Hæren og Forsvarets Sanitetskommando.

Du indgår i det sundhedsfaglige element på Aalborg Kaserne ved 1. Logistik bataljon. Elementets ansvar er, at sikre at der ydes feltmæssig akut og traumekirurgisk behandling efter den bedste medicinske standard.

Du er rådgiver for Hærens akutte behandlingsenheder (Role 1). Enhederne varetager initial akutbehandling inkl. Damage Control Resuscitation og er første behandlingssted med læge og sygeplejerske. Udviklingen og driften af Role 1, varetages på daglig basis af dig sammen med en sygeplejerske.

Du samarbejder på tværs af faggrænser, og du bidrager til at:

  • udvikle enhederne, herunder behandlingstype og niveau, procedure og delegering.
  • rådgive og støtte under uddannelse og øvelser for at sikre at uddannelsesniveauet er tilpas udfordrende.
  • udarbejde procedurer og behandlingsinstrukser, og er sagsbehandler på sanitetsfaglig uddannelse og materiel i samarbejde med resten af elementet. Vi skal i 2026 indføre nye ambulancer og behandlingsplatforme. Dette er en prioriteret opgave.
  • udvikle sanitetstjenesten med afsæt i nationalt og internationalt samarbejde.
  • kommunikere til Hærens sundhedsfaglige reservepersonel gennem nyhedsbreve, arrangementer og lignende.

Du deltager i nationale og internationale arbejdsgrupper efter Forsvarets Sanitetskommandos bestemmelser.

Du har et spændende job med udfordringer i dynamiske omgivelser, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling.

Dit daglige arbejdssted er på Aalborg Kaserne.

Om dig
Du har speciallægeautorisation i et, for Forsvaret, relevant speciale. Du kan desuden have en uddannelse som militærlæge i Forsvaret og eventuelt også erfaring fra udsendelser med Forsvaret.

Du har koordinationserfaring og et højt fagligt niveau inden for dit speciale. Og det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring og gode sprogkundskaber i engelsk.

Du har en vigtig rolle inden for drift og udvikling af scenarietræning på både Role 1 (præ-hospital/reservelæge) og Role 2 (in-hospital/speciallæge) niveau. Derfor vægter vi erfaring indenfor dette område højt.

Du kommunikerer klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt.

Som person er du nytænkende, og du kan håndtere pres.

I vurderingen af din ansøgning lægger vi vægt på uddannelse og erfaring inden for de syv rolle- og kompetenceområder: 1. medicinsk ekspert, 2. kommunikator, 3. samarbejder, 4. organisator/leder/administrator, 5. sundhedsfremmer, 6. akademiker og 7. professionel.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med Yngre Læger i en militær stilling som afdelingslæge i Forsvarets Lægekorps med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Til stillingen er der knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %. Afhængig af dine kvalifikationer, kan du forhandle et tillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen, samt at der i stillingen er krav om, at du skal kunne udsendes til internationale missioner. Dette betyder, at ansættelsen er betinget af, at du kan bestå en afprøvning ved Selektionssektionen i Personelkommandoen. Afprøvningen består af en fysisk test, en helbredsvurdering og en psykisk robusthedsvurdering.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Forsvarets Sanitetskommando Sundhedsfaglige Hær Element major Thomas Karup, 7281 8126 eller fg. kommandolæge Hæren Henrik Torup, 2061 0113.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon 3266 5188.

Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser snarest og senest 10. januar 2026. Vi forventer, at holde samtaler umiddelbart efter i Aalborg.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og skolerne Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Fakta

Application due
10-01-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2937866//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.