Get latest jobs before others

3. Eskadre søger to skibschefer til Miljøberedskabet i Korsør og Frederikshavn

Forsvaret



Er du taktisk officer, og vil du gerne stå som skibschef med ansvaret for et af forsvarets skibe, så får du mulighed for det her. Du vil blive en del af et team, som udgør en integreret og uundværlig del af Danmarks sikkerhed og velfærd til søs. Du medvirker til at løse samfundsopgaver i lokalområderne i alle danske farvande.

Om os
Enhedens primære opgave er forureningsbekæmpelse. Det vil sige inddæmning af olie og opsamling af denne fra havoverfladen. METTE MILJØ og MARIE MILJØ er Forsvarets primære udrykningsenheder ved sager, hvor der er en potentiel forureningsfare. På en times varsel året rundt er enhederne altid i et højt operativt beredskab. I forbindelse med miljøboardinger i danske farvande gennemfører enheden disse i samarbejde med MAS-vagten, jurister, det stedlige politi samt Søfartsstyrelsen.

Hver enhed har 2 besætninger, som hver består af 6 mand. Ud over chefen er der 5 motiverede besætningsmedlemmer med 1 teknikbefalingsmand og 4 marinekonstabler. Kendetegnende for besætningerne er, at de kender deres opgave og løser den med stor professionalisme.

Om stillingen
Chefstillingen om bord på METTE og MARIE MILJØ er en krævende og udfordrende stilling. Du er ansvarlig for enhedens opgaveløsning i forhold til Chefen for 3. Eskadre og Søværnskommandoen.

Du vil have kollegaer på den anden besætning, samt på søsterenheden og internt i divisionen, der besidder stor erfaring med enhederne og miljøopgaven. Den interne sparring mellem alle miljøenhederne er vital for at sikre en stabil og kvalitativ opgaveløsning. Samarbejdet mellem alle miljøenheder øves jævnligt i forbindelse med øvelser.

For at blive skibschef, skal du gennemføre et uddannelsesforløb som chefelev, der afsluttes med en chefprøve. Denne skal bestås med et tilfredsstillende resultat. Uddannelsesforløbet påbegyndes snarest efter udvælgelsen. Varigheden af uddannelsesforløbet er ca. 1-2 måned - afhængigt af dine forudsætninger.

Om dig
Du er officer af taktisk linje, premierløjtnant og er en erfaren vagtchef. Er du allerede udnævnt kaptajnløjtnant har du også mulighed for at søge stillingen, som kaptajnløjtnant. Du har gode ledelsesmæssige kompetencer samt besidder gode navigatoriske og sømandskabsmæssige kundskaber. Du er i besiddelse af en bred viden om Søværnet, en høj personlig motivation og har et generelt højt fagligt niveau, der gør dig i stand til at agere som forbillede såvel fagligt som holdningsmæssigt.

Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med havmiljøoperationer, men såfremt du har, er det en fordel. Du vil have en regnskabsfører om bord, der har en solid erfaring med skibet.

Som chef for en af flådens enheder er du tildelt et stort ansvar, betragtelige rettigheder og autoritet. Du står som skibschef til ansvar over for din besætning, dine elever, dine foresatte, for Søværnet og for Forsvaret.

Du er komfortabel med at tale og skrive engelsk.

Du er sikkerhedsgodkendt og har gyldigt blåt bevis samt bestået Forsvarets Fysiske Basistest.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Stillingen kan eventuelt også søges af en kaptajnløjtnant.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested vil være Frederikshavn, eller Korsør

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Chefen for METTE MILJØ 32, PL Mathias Christensen. Telefon: 5239 2288, mail: [email protected], eller 3. Eskadre, Chef for Bemandingssektionen, KL Stefan Møller Rasmussen, Tlf. 2449 9289, Mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Henning Sand Sørensen på telefon 7281 9097.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Stillingen er ledig til besættelse nuog ansættelsessamtaler afholdes løbende og, eller efter ansøgningsfristens udløb.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 3. eskadre
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på såvel sejlende enheder som på landtjenestesteder.

I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.

Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.

3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.

Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.

Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.

3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!

Fakta

Application due
11-01-2026

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland, Nordjylland

Workplace

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Main office: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2937868//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.