Get latest jobs before others

Lead Software Developer

HESEHUS A/S



Vil du stå i spidsen for udviklingen af et af markedets stærkeste e-commerce-produkter og være med til at sætte den tekniske retning for et dedikeret team? Som Lead Software Developer på vores produktteam Bizzkit hos Hesehus bliver du en af de drivende kræfter bag udviklingen af vores Product Information Management system (PIM).

Bizzkit
Hesehus er Danmarks førende e-handelshus og står bag Bizzkit - en moderne e-commerce platform med produkter som PIM, CMS, DAM og Search samlet i ét fleksibelt økosystem. Vi samarbejder med nogle af landets mest ambitiøse B2B- og B2C-virksomheder såsom Matas, BabySam, Davidsen, Harald Nyborg, Fristads og mange flere.
Bizzkit er bygget på cloud-native teknologi, hvilket sikrer hurtige, stabile og kontinuerligt opdaterede services. Det giver os mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier som ASP.NET Core, Elasticsearch, Redis, Azure og avanceret AI, som spiller en stadig større rolle.

Et af vores flagprodukter er Bizzkit PIM, et fleksibelt og skalerbart Product Information Management system, som vores kunder bruger til at strukturere store mængder produktdata. Her har kunderne stor frihed til at konfigurere produkter, kategorier og attributter via et avanceret og dynamisk attributsystem. Som eksempel rummer ét af vores største setups 10+ mio. produkter, 220+ mio. attributværdier og 64+ mio. kategoriindplaceringer. Det stiller høje, men spændende krav til performance, datamodellering og arkitektur.
Vi bygger løbende nye komponenter til produktet med moderne cloud-native teknologier. Som ægte SaaS-løsning deployer vi mange gange om ugen og arbejder efter et roadmap med prioriteret tid til simplificering, modernisering og en strategi for at håndtere teknisk gæld. På PIM er der derfor rig mulighed for at tage de kritiske briller på: optimere køretider, gøre systemet endnu mere vedligeholdelsesvenligt og bygge nye features oven på et stærkt fundament.

På vores produktteam Bizzkit vil du blive mødt af et team, der arbejder sammen om fælles mål, hvor alle inddrages og er med til at løse opgaver end-to-end. Teamets forskellige erfaringsniveauer og høje faglige kompetencer sikrer, at der altid er interessante dialoger, synspunkter og at du kan forvente en hverdag med vidensdeling og sparring - ja, selv i pauserne ved kaffemaskinen. Og så er det tætte samarbejde med vores kunder en af vores største styrker - gennem korte feedbackloops får vi direkte indsigt i deres behov så vi altid ved, at det vi bygger, skaber reel værdi og faktisk gør en forskel.

Din mission
Du vil i tæt samarbejde med teamets udviklere og arkitekten styre udviklingen af de features, som markedet efterspørger. Sammen med arkitekten vil du designe og nedbryde opgaver samt understøtte teknologivalg og designprincipper. Du vil være den, der tager ansvaret og skaber det tekniske overblik, der hjælper med at sikre, at opgaverne bliver fulgt til dørs.
I rollen vil du arbejde med alt fra avanceret datamodellering og komplekse relationer til performanceoptimering af store produktkataloger, API-design, workflows samt håndtering af tunge batch- og jobprocesser.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Drive udvikling og kvalitetssikre nye features
  • Lede refinement-processen og sikre, at user stories er klart definerede, velafgrænsede og estimeret i samarbejde med teamet
  • Holde produkterne opdateret på moderne teknologier og best practices
  • Bidrage med idéer og faglige input, der styrker både den nuværende og fremtidige softwarestack
  • Sætte den tekniske retning og være en aktiv sparringspartner for både udviklere og arkitekter
  • Sikre tydelig og brugbar dokumentation, der gør det nemt for interne teams og solution partners at videreudvikle løsningerne
  • Inspirere og støtte teamet, så I sammen leverer løsninger i høj kvalitet og skaber reel værdi for vores kunder

Hvem er du?
Du har erfaring som Lead eller Senior Software Developer/ Engineer, og vi ser gerne, at du har mindst fem års erfaring med softwareudvikling, samt en relevant videregående uddannelse inden for IT.

Du er en dygtig og ambitiøs udvikler, der ønsker at bygge generiske produkter, som vores kunder og løsningspartnere elsker at arbejde med. Du sætter høje standarder, er nysgerrig på nye teknologier og har en skarp sans for at omsætte komplekse problemstillinger til elegante løsninger - du har det vi kalder et "KISS"-mindset.

Du trives med at være det faglige fyrtårn, som teamet og andre søger mod, og du får energi af at guide og inspirere dine kolleger.Rollen som sparringspartner for både arkitekten og teamet falder dig naturligt, og du tager gerne ansvar for den tekniske retning. Som en ægte teamplayer trives du i et teamorienteret miljø og bidrager til en uformel og sjov arbejdsplads.

Og vigtigst af alt, kan du se dig selv arbejde med følgende teknologier:

  • NET og ASP.NET Core
  • Azure
  • C#

Og det vil være en fordel med kendskab til:

  • Elasticsearch
  • Kunstig intelligens
  • Embeddings modeller
  • Docker
  • EF Core
  • SQL Server
  • Git

Hesehus add-ons:

  • Fleksibilitet og fokus på work-life balance.
  • Firmabetalt parkeringsplads, hvis du kører i bil til kontoret.
  • Gratis morgenmad, frugt, eftermiddagssnacks og kaffe på kontoret.
  • Mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage, primært tirsdage og torsdage.
  • Løbende 1:1 samtaler med din leder
  • Mulighed for at vælge frokost efter dine allergener og præferencer.
  • Mulighed for at købe aftensmad med hjem.
  • Gratis sundhedsforsikring - der også dækker dine børn til de er 24 år.
  • Adgang til rabatmuligheder via LogBuy.
  • Mange sociale arrangementer og stort fællesskab.

Søg jobbet
Hos Hesehus tilbyder vi løn efter kvalifikationer samt pensionsordning. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, og indkalder derfor løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR Partner, Magdalena Zaremba Andersen, på [email protected] eller tlf. 91 17 82 94.

Søg stillingen

Bizzkit er en del af Hesehus A/S, en softwarevirksomhed med ca.140 medarbejdere placeret centralt i Odense. Hesehus A/S blev stiftet i 2002, er seks gange kåret til gazellevirksomhed senest i 2024 og har opnået utallige topplaceringer ved E-handelsprisen. Vi er også stolte af, at vi i MyImage-analysen er blevet kåret som nr. 1 i "Gode til e-commerce" i både 2023 og 2024. .

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at HESEHUS A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
NewTech & AI
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


HESEHUS A/S

Main office: Englandsgade 24, 5000 Odense C

Vi er Danmarks førende e-handelshus i udvikling af prisvindende B2B- og B2C-webshops - alle udviklet på markedets mest komplette softwareplatform Bizzkit.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2938035//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.