Get latest jobs before others

Er du en dygtig researcher med flair for at finde de rette kandidater?

BASICO P/S



Er du en erfaren researcher, og brænder du for at identificere og kontakte de helt rigtige talenter gennem strategisk sourcing? Og drives du af at skabe stærke kandidatpipelines og bidrage til en god kandidatoplevelse? Så er du måske vores nye kollega i People & Development.

Om Basico
Basico P/S er et fagligt forankret konsulenthus, der skaber værdi i supportfunktionerne hos vores kunder – inden for områderne CFO Services, Legal Services, Finance IT Services og People & Payroll Services.

I mere end 20 år har vi hjulpet større danske og internationale virksomheder med rådgivning, interimsløsninger, rekruttering og projektassistance.

Vi møder udfordringer med løsninger fra starten, til vi når målet sammen. Nu søger vi en Talent Researcher til et barselsvikariat på 12 måneder, der kan styrke vores rekrutteringsteam i Hellerup.

Din rolle – jagten på talenter
I rollen som Talent Researcher hos Basico spiller du en central rolle i vores vækst og udvikling. Din opgave er at identificere, researche og kontakte potentielle kandidater til vores rekrutteringer – både fastansatte konsulenter og associates/selvstændige.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Talent Acquisition-team samt ledere på tværs af organisationen, hvor research-indsigter og kandidatdata bliver en naturlig del af den daglige dialog.

Du bliver en del af et team på 4 dygtige kolleger, der alle brænder for at løfte i flok og spille hinanden bedre.

Du får mulighed for at arbejde med:

  • Sourcing og research af kandidater gennem LinkedIn, jobportaler, netværk og andre kanaler
  • Opbygning og vedligeholdelse af vores kandidatpipeline og talent pools
  • Proaktiv opsøgning af passive kandidater inden for specifikke fagområder
  • Screening og præ-kvalificering af kandidater før videregivelse til rekrutteringsteamet
  • Markedsanalyse og talent mapping inden for relevante fagområder
  • Tæt samarbejde med Talent Acquisition Consultants om rekrutteringsstrategier

Da Basico er i vækst, kommer der hele tiden nye områder til – så vær klar på løbende at sætte dig ind i nye spændende fagligheder, særligt inden for økonomi, jura, HR og IT.

Vi søger dig, der har:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund – fx inden for kommunikation, HR, business eller lignende
  • Stærke færdigheder i LinkedIn Recruiter, Boolean search og andre sourcing-værktøjer
  • Gerne erfaring med research af specialister og/eller konsulenter – gerne inden for økonomi, men dette er ikke et krav
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

Personlige egenskaber:

  • Du brænder for at finde nålen i høstakken og bliver motiveret af at opspore de helt rette kandidater
  • Du er vedholdende, struktureret og har en systematisk tilgang til dit arbejde
  • Du er nysgerrig af natur og har let ved at sætte dig ind i nye fagområder
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, men også som en del af et team
  • Du er resultatorienteret og kan arbejde effektivt under deadlines
  • Du har det sjovt i en foranderlig hverdag og tænker udviklingsorienteret

Vi tilbyder:

  • Et job i et ambitiøst konsulenthus med en uformel kultur
  • En central rolle i vores vækstrejse og mulighed for at påvirke rekrutteringsstrategien
  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger i et engageret rekrutteringsteam
  • Faglig og personlig udvikling i et miljø med høj faglighed

Praktiske oplysninger:

  • Arbejdssted: Basico P/S, Hellerup
  • Ansættelse: Fuldtid – barselsvikariat på 12 måneder
  • Startdato: Snarest muligt

Vil du være med på holdet?
Hvis du vil være en del af vores rekrutteringsteam, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV. Du kan sende det til [email protected]

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at BASICO P/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


BASICO P/S

Main office: Philip Heymans Alle 3, 5, 2900 Hellerup

We have right now no description of this company.


More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2938083//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.