Get latest jobs before others

Vi søger erfarne HVAC-ingeniører til Rambøll i Aalborg!

Ramboll Group



  • Prinsensgade 11, Aalborg, Denmark" workplacedescription="
  • Fuldtid

Stillingsbeskrivelse
Brænder du for bæredygtige løsninger, og vil du sætte dit præg på nogle af Danmarks mest ambitiøse byggeprojekter? Hos Rambøll i Aalborg søger vi erfarne HVAC-ingeniører som vil drive udviklingen af energieffektive installationer – sammen med nogle af branchens dygtigste kolleger.

​Lyder det som dig? Så skal du læse med her!

​Din nye rolle
​Du bliver en del af vores byggeri-enhed i Aalborg – bestående af 2 afdelinger med samlet 4 engagerede kolleger som alle er solidt fagligt funderet indenfor VVS og ventilation. Vi arbejder med mange forskellige typer af byggerier – alt fra boliger og kontorer til højt regulerede miljøer som sygehusbyggerier og industrifaciliteter. Mange af vores projekter er desuden multidisciplinære og løses i tæt samarbejde med kolleger indenfor andre fagområder og fra andre geografier.

Med vores stærke lokale forankring er vi en central aktør i regionens udvikling. Vi er et kontor med vokseværk, og i 2026 ser vi frem til at flytte ind i nye, moderne, centralt beliggende kontorfaciliteter – et byggeprojekt som vi selv har været med til at sætte vores aftryk på. I tillæg til vores lokale teams, gør Rambølls globale setup det desuden muligt for os at trække på et omfattende netværk af eksperter – uanset hvilke udfordringer du støder på, findes der helt sikkert en kollega, som kan hjælpe dig videre.

​​Et godt fagligt og kollegialt miljø samt frihed til at disponere over din egen tid ser vi som afgørende for at du kan præstere i dit arbejde. Derfor vil du som en del af vores afdeling opleve at der er højt til loftet og mulighed for at forme din hverdag så du kan nå det du vil både under og efter arbejdet.

I denne stilling vil du få en ledende rolle i projekterne, hvor du er med og driver udvikling af tekniske løsninger indenfor VVS og ventilation – fra de første skitser frem til aflevering. Du er kundens betroende rådgiver i tekniske spørgsmål relateret til HVAC, og arbejder tæt sammen med dine kolleger for at finde løsninger som ikke blot opfylder de funktionelle krav, men også bidrager til forskellige bæredygtighedsmål. Du vil også spille en stor rolle i at drive udviklingen indenfor HVAC-kompetencer i Aalborg, og agere sparringspartner for særligt mindre erfarne kollegaer.

​Dine primære ansvarsområder vil blandt andet være:

  • ​​Rådgivning i de tidlige faser med fokus på idegenerering, designudvikling og samskabelse med kunden
  • ​Projektering og tilsyn indenfor VVS og ventilation ​
  • ​Samarbejde og koordinering med kolleger i andre fagdiscipliner
  • ​Bidrage med faglig sparring til mindre erfarne kolleger og videreudvikle vores interne standarder og løsninger
  • ​Deltagelse i tilbudsarbejde og kundedialog
  • Varetage fagledelse hvis kvalifikationer tilsiger det.

​Om dig

  • ​​Uddannelse som VVS-/ventilationsingeniør
  • ​Flere års erfaring med rådgivning og projektering af HVAC-løsninger
  • ​Trives i dialogen med kunderne og formår at gøre virkelighed af deres visioner
  • ​Gode samarbejdsevner på tværs af fagligheder, samt med kunder og entreprenører
  • ​Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk
  • Eventuelt erfaring af rollen som fagleder – eller ambitioner om at påtage dig ansvaret.

Hvad vi kan tilbyde dig

  • ​Investering i din udvikling
  • ​Ledere der skaber retning, tryghed og udvikling
  • ​Bliv en del af en fondsejet virksomhed, hvilket sikrer en langsigtet og uafhængig udvikling
  • ​Et fleksibelt arbejdsmiljø med mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage i ugen
  • ​Pensionsordning via PFA inklusiv betalt sundhedsforsikring
  • ​Tekniske ekskursioner og sociale arrangementer
  • ​24 ugers betalt barsel for både far, mor og LGBTQ+ familier
  • ​Projekter, som ikke blot er fagligt stimulerende, men hvor du også er med til at gøre en reel forskel.

​​Interesseret? Start med at sende dit CV.
​Du behøver ikke skrive en ansøgning – vi tager dialogen derfra.

​Ansøgningsfrist: 15-01-2026.
Vi behandler ansøgninger løbende og er klar til at reagere hurtigt hvis du har den profil vi søger.

​Vi arbejder for at fremme diversitet, og derfor opfordrer vi ansøgere fra alle grupper til at ansøge. Vi erkender, at nogle kandidater kun ansøger, når de opfylder alle krav. Men passion og potentiale vejer ofte tungere end et perfekt CV, og Rambølls læringskultur kan hjælpe dig med at vokse i rollen. Så hvis denne rolle lyder som noget for dig, men du ikke opfylder alle kravene, så opfordrer vi dig til at ansøge alligevel. Måske passer du perfekt til denne eller i en anden rolle i vores afdeling.

​Tak for at du overvejede denne mulighed hos Rambøll! Vi ser frem til at modtage din ansøgning. ​

​​Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
​Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.

​Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
​Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på e-mail med sådanne forespørgsler. ​

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Ramboll Group



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2026
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Ramboll Group

Main office: Hannemanns Allé 53, 2300 København S

Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark. Ramboll employs 13,000 committed professionals, working in numerous teams. We are always on the lookout for innovative, resourceful, professional and experienced colleagues.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2938188//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.