Get latest jobs before others

Ravnsholtskolen søger lærer til vores indskoling og mellem trin

Allerød Kommune



Brænder du for at skabe trygge og motiverende læringsmiljøer? Og vil du være en del af et fællesskab,
hvor vi er sammen om at lave god skole? Så er det dig, vi søger!
Vi søger en lærer til at undervise i dansk i 2. og 4. klasse.
Kan du se dig selv i den opgave, hører vi rigtig gerne fra dig.
Stillingerne er med start 1. februar 2026.
Som ny medarbejder på skolen vil du fra februar 2026 sammen med alle vores lærere, pædagoger og ledelse indgå i uddannelsen
”Co-teaching og neuropædagogik”.
Det første år er det medarbejderne i bhkl. - 4. klasse, som efteruddannes. Året efter er det medarbejderne i 5.-9.klasse.

Allerød Kommunes Byråd har besluttet at øge skolernes normering med ekstra medarbejder-ressourcer til to-voksen og to-lærer ordninger i bhkl. - 4. klasse fra august. Samlet set sætter vi gang i en spændende periode med lidt flere ressourcer i indskolingen, fulgt op af efteruddannelse i Co-teaching og neuropædagogik. Derudover prioriteres teamsamarbejdet på årgangen og i egen klasse højt med fælles forberedelsestid.

Om os
Ravnsholtskolen er en velfungerende skole i Allerød Kommune med ca. 530 dejlige elever fordelt på 2-3 almene spor og gruppeordning. Skolen er velfungerende med gode traditioner for både elever og personale, hvor engagement, tillid og faglighed er nøgleord.

Vi vægter og prioriterer det sociale højt. Vi har også en yderst velfungerende personaleforening, der skaber et helt særligt sammenhold på skolen. Vi griner ofte højt og hjælper hinanden, når det er nødvendigt.

Vi har som skole fokus på et bredt læringssyn, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er i spil.

Vi har et tværfagligt fokus på designprocesser og innovation gennem Makerspace.

Derudover har skolen en international profil, hvor vi samarbejder med andre EU-lande via vores Erasmus projekter. Så her har elever og personale mulighed for at rejse ud og lade sig inspirere af andre skoler.

Vi er desuden ”Red barnet” ambassadørskole, som er med til at understøtte vores værdisyn.

Skolen er også kendetegnet ved at have en engageret forældrekreds, der aktivt deltager i skolens liv, samt en ambitiøs og udviklingsorienteret bestyrelse og personalegruppe.

Ravnsholtskolen har en god beliggenhed op til skov og grønne områder, vi er nemme at nå med offentlige transportmidler.

Om dig
Du trives i et miljø, hvor der er højt til loftet, godt humør og man hjælpes ad om opgaverne.

Du er relationskompetent og du ser dette som en af dine spidskompetencer. Du er et menneske, der møder alle elever og voksne med åbne arme. Du har lyst til at indgå i et ambitiøst projekt om at implementere skolens ambition om, at alle elever lærer, trives og dannes og bliver klar til livet.

Du er fagligt og pædagogisk velfunderet. Vi forventer, at du er nysgerrig, reflekterende og brænder for at udvikle de gode læreprocesser. Du kan lide at udvikle undervisning omsat til en moderne didaktik med fokus på fremtidens kompetencer.

Er du interesseret?
Kan du se dig selv i denne stilling, så glæder vi os til at høre fra dig. Du er velkommen til ringe til indskolingsleder Peter Snoghøj Dregild på tlf. 23 47 05 07 eller skoleleder Wibe Simonsen på tlf. 21 17 89 09.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for lærere.

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest fredag den 20. december kl. 8.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Ravnsholtskolen

Ansøgningsfrist: 20 December 2025

Placering: Søparken 1, 3450 Lillerød, Danmark, 3450, Lillerød, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Allerød Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Allerød Kommune

Main office: Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2938363//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.