Studiejob: BI-konsulent
Cand
Vær med til at optimere og opbygge en markedsledende virksomheds økonomiske BI-kompetencer.
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores samarbejdspartner søger en analytisk stærk studerende med flair for BI og datahåndtering, som kan hjælpe regnskabsafdelingen med at optimere og videreudvikle deres eksisterende BI-model. Rollen er ideel for dig, der er kommercielt orienteret og har grundlæggende forståelse for økonomi, men især motiveres af datakvalitet, struktur og forretningsunderstøttende rapportering. Du bliver en vigtig sparringspartner for afdelingen og får stor indflydelse på, hvordan virksomhedens økonomiske data præsenteres og anvendes i praksis.
Opgaver:
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- Datarens og kvalitetssikring af økonomiske datasets
- Skabe overblik og struktur i eksisterende BI-data
- Sikre korrekt datavisning i nuværende BI-model
- Definere relevante datakilder og tilpasse rapportering, så den understøtter forretningen
- Bidrage til optimering af hvordan relevante data præsenteres
- På sigt kan dine opgaver udvides til også at omfatte:
- Understøttelse af månedsregnskab
- Udvikling af nye BI-løsninger
- Etablering og strukturering af data warehouse
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en veletableret teknik- og installationsvirksomhed med mere end 100 års erfaring og en stærk position i branchen. Du får din daglige gang på hovedkontoret i Søborg, hvor omkring 60 medarbejdere arbejder til daglig, mens organisationen samlet tæller mere end 500 ansatte fordelt på lokale kontorer i hele landet.
Du bliver en del af regnskabsafdelingen og får tæt samarbejde med afdelingens faglige kræfter samt direkte reference til virksomhedens CFO. Parallelt er vores samarbejdspartner i færd med at udvide holdet i IT-afdelingen med endnu en Cand-studerende, hvilket understreger virksomhedens ambitioner om at styrke deres organisation med yngre kræfter. Stillingen er oplagt til dig, der vil tage ansvar, arbejde tæt på beslutningstagere og skabe reel værdi fra første dag.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

