Senior Ventilationsingeniør med teknisk gennemslagskraft
ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Har du solid erfaring med projektering af Ventilationsinstallationer og lyst til at blive udfordret fagligt på teknisk krævende og varierede projekter? Trives du i et miljø, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd – og hvor du kan præge løsningerne fra idé til aflevering? Og har du lyst til at blive en del af en veletableret familieejet virksomhed i vækst?
Så er det dig, vi leder efter til vores installationsafdeling i København eller Aarhus.
Fagligt fællesskab og forskelligartede opgaver
Selve HVAC-afdelingen består af 15 medarbejdere, hvoraf 10 er placeret i København og 5 i Aarhus. Teamet er en stærk kombination af både nyuddannede og erfarne kollegaer, så du vil blive en del af et alsidigt team.
Vi værdsætter et uformelt miljø med korte beslutningsveje, hvor der er plads til både højt fagligt niveau og store grin.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med tæt tværfagligt samarbejde på tværs af organisationen – fra byggeri og infrastruktur til industri, olie & gas og vedvarende energi.
Vi leverer rådgivning af høj kvalitet, og du vil arbejde med projekter der er karakteriseret ved høj kompleksitet. For nyligt har vi arbejdet på Nordfløjen på Rigshospitalet, Næstved Svømmehal, Kulgrunden i Middelfart og Fredericia Pantfabrik.
Dine arbejdsopgaver
Arbejdet er projektorienteret og du får mulighed for at være med i alle projektets faser lige fra de første idéer i konkurrencefasen til afleveringen af det endelige projekt.
Som Senior Ventilationsingeniør i København eller Aarhus får du ansvar for installationsprojekter, hvor du vil møde afvekslende arbejdsopgaver, som primært består af:
- Projektering af ventilationssystemer.
- Fagleder med ansvar for tværfaglig koordinering.
- Tilsyn.
I kraft af din erfaring forventer vi, at du bidrager til udviklingen af yngre ingeniører i afdelingen.
Dine kvalifikationer
Det er essentielt, at du har solid erfaring som rådgivende ingeniør med projektering af større projekter. Du tænker helhedsorienteret, arbejder struktureret og tager naturligt ejerskab i projekterne.
Det vigtigste er, at du har overblik og er proaktiv i forhold til at skabe fremdrift i samarbejde med både kolleger og kunder.
Vi er altid på udkig efter kompetente profiler, og har du kompetencer eller særlige evner, som ikke er beskrevet i opslaget, men som kan styrke vores projekter eller samarbejde, så er vi åbne overfor at indtænke det i stillingen. Måske ligger din styrke inden for avancerat ventilation (procesventilation, hospitalsbyggerier mm.) eller commissioning, CTS eller projektledelse.
Fagligt stærk arbejdsplads med højt til loftet
Vi prioriterer arbejdsmiljø og faglighed – som en naturlig del af vores kultur. Hos os handler faglig udvikling også om at skabe rammer, hvor man trygt kan bidrage. Derfor har vi en hverdag, der især bygger på sparring på tværs af fagligheder, hvor erfaring og nye perspektiver sammen skaber de bedste løsninger.
Derudover tilbyder vi:
- Centralt beliggende kontor enten i Aarhus eller København.
- Sundhedsforsikring og sundhedspakke.
- Flekstidsordning.
- Firmapensionsordning.
- Løn efter kvalifikationer.
Kend os på bygbare og gennemtænkte projekter
ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor viden, relationer og rådgivning er kernen i alt, vi gør. Vi værdsætter en hverdag, hvor vi bliver fagligt udfordret og bliver klogere sammen i et stærkt fagligt fællesskab. Vores organisationsstruktur er karakteriseret ved at vi er en fleksibel størrelse, hvor der er plads til dialog på tværs.
Med medarbejdere på kontorer syv steder i landet arbejder vi på tværs af organisationen og de kompetencer, vi har, for at levere bygbare og gennemtænkte projekter. Vores faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri & anlæg, industri samt infrastruktur.
Du vil derfor blive en del af en veletableret organisation, der har eksisteret siden 1967 - hvor holdånd i hverdagen og en professionel indstilling er afgørende for, at vi kan levere den kvalitet, vi er stolte af.
Lyder det som en stilling for dig?
Send os din ansøgning allerede i dag.
Vi behandler din ansøgning med omhu og giver dig en tilbagemelding så snart vi har vurderet alle kandidater.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og lære dig og dine kompetencer bedre at kende.
Din person og erfaring er unik, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.
Afdeling: ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Ansøgningsfrist: 03 January 2026
Placering: Hesseløgade / Hesseløgade, 16, 2100, København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

