Get latest jobs before others

Klinisk psykolog søges til Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vi ønsker en engageret og dygtig psykolog til en nyoprettet stilling i Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel, der har lyst og kompetencer til udredningsopgaver, og som vil bidrage til behandlingsarbejdet i vores psykosesøjle (F-ACT).

Ambulatoriet er delt i en affektiv- og en psykosesøjle og har desuden regions- og hovedfunktion området for udviklingshæmmede.
Både i udrednings- og behandlingsarbejdet vil du opleve en arbejdsplads med stor tværfaglighed, som på alle niveauer har patienten i centrum samt fokus på kvalitet i sammenhængende patientforløb.

F-ACT står for Flexible- Assertive Community Treatment og kan oversættes til Fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet.

I psykoseområdet arbejdes der i to tværfaglige teams: F-ACT 1, som har optageområde i Hjørring Kommune – og F-ACT 2, med optageområdet Brønderslev- og Jammerbugt Kommune. Ambulatoriet dækker tillige træffesteder i Hjørring og Brovst med 1-2 dage/uge. Hvert team har ca. 160-180 patienter i behandling.

Om jobbet
Stillingen er i F-ACT 1 og tilknyttet psykoseområdet. Således er erfaring med relevante diagnostiske og testmæssige redskaber til udredning af disse grupper en forventning, vi har til dig. Nogle patienter har en psykiatrisk historik, mens andre er ny-henviste. I udredningsarbejdet er der tæt samarbejde mellem læger og psykologer.

F-ACT-teamet består af læger, psykologer, sygeplejersker, peer-medarbejder, socialrådgivere og sekretærer. I teamet vil du møde en bred vifte af andre spændende opgaver, f.eks. udarbejdelse af behandlingsplaner, gruppe- og individuel terapi, psykoedukation individuelt og i grupper samt supervision og undervisning

Psykologerne i Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord har desuden tværgående faggruppemøder, undervisning og andre arrangementer.

Om dig
Du er uddannet psykolog i psykiatri og gerne med bred viden om de forskellige diagnosegrupper og psykiatriens organisering. Du motiveres af det tætte samarbejde med patienter og kolleger fra forskellige faggrupper. Du kan have flere bolde i luften og samtidigt arbejde systematisk samt bidrage med en struktur til patienter, der ofte har flere år med psykisk lidelse som baggrund. Du kender psykiatriens mål og værdier og kan arbejde loyalt med disse. Vi forventer, at du kan indgå i et konstruktivt tværfagligt samarbejde med teamets øvrige medarbejdere om de samlede arbejdsopgaver. Vi ønsker en kollega med et godt humør, der lægger vægt på og har lyst til at bidrage til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø i teamet.

Om os
Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord er en organisatorisk enhed, der hører under Aalborg Universitetshospital i Region Nordjylland. Klinikkens tilbud er primært rettet mod borgere i den nordlige og vestlige del af regionen. Desuden befinder Region Nordjyllands specialiserede afdeling for ældrepsykiatri sig også på matriklen i Brønderslev.

Psykiatrisk Ambulatorium Midtvendsyssel og Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord er i konstant udvikling, og nye strategier og målsætninger kommer løbende til. Således vil du opleve en arbejdsplads, der aldrig står stille.

Når du starter hos os, får du en grundig introduktion og vil i den første periode få en erfaren kollega som din egen mentor. Vi er et aktivt lærings- og uddannelsesmiljø med studerende, praktikanter samt undervisning og supervision til det faste personale.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen er velkommen til at kontakte ambulatorieleder Christina Kornum på mail [email protected] eller telefon 9764 4351 eller 5115 2588.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdstid: Mandag - torsdag kl. 8.00-15.30 og fredag kl. 8.00-15.00.

Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist: 8. januar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 3 eller 4.

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.

Om Region Nordjylland

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Main office: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2938606//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.