Områdechef for operativ stab til TrekantBrand, genopslag
Lundgaard Konsulenterne
Fremtidens beredskab, du kan stadig nå at komme med på holdet?
TrekantBrand er i gang med en videreudvikling og styrkelse af organisationen og har i den forbindelse behov for en ny områdechef til operativ stab, der kan være med til at bringe organisationen videre frem mod 2030. Ambitionerne er store, men det er også nødvendigt og påkrævet at have et trygt og troværdigt beredskab i et område, der er fyldt med risici, der pludselig kan kalde på en akut indsats. Derfor er omhyggelig forebyggelse og hurtig, effektiv indsats helt centrale i beredskabets fokus og afspejles også i den nye organisationsplan, der er på vej til at blive implementeret.
TrekantBrand er et §60-selskab, ejet af fem kommuner, der dækker et centralt område i landet på 2.400 km2 og 260.000 indbyggere. Som et trafikalt knudepunkt med høj koncentration af risikovirksomheder, lange kyststrækninger, tæt bebyggelse, turistattraktioner og en lufthavn er der stor opmærksomhed på TrekantBrand.
Som en konsekvens af, at Falck har valgt ikke at give tilbud på fortsat at drive en række stationer, står organisationen over for at skulle fusionere to organisationer fra 1. april 2026. Samtidig er vagtcentralen blevet udvidet til at varetage opgaven for naboberedskaber og er i gang med at ruste sig til fremtiden. Det kræver ledelse og er derfor også et vigtigt argument for den organisationsændring, der træder i kraft allerede 1. januar 2026. Rammerne for den nye organisation er udstukket, men som ny chef vil du få stor indflydelse på det nøjagtige indhold, der kan justeres afhængigt af kompetencer og præferencer hos de to nye chefer.
Chefens overordnede ansvarsområde vil være at understøtte organisationens arbejde i forhold til forebyggelse og indsats, samt sideaktiviteter, der varetages for ejerkommuner.
Konkret varetages følgende opgaver:
- Vagtcentral
- Operativt IT og GIS, cybersikkerhed m.v.
- Koordination med myndigheder, herunder LBS
- Ledelse af indsatsledere
- Kommunikation
- Beredskabs- og operativ planlægning og styring
- Bus/kørselsområdet, der er en af de kommunale sideaktiviteter, som beredskabet løser.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår og efter konkret forhandling med et samlet lønniveau, der i udgangspunktet ligger i intervallet 700.000-720.000 kr. plus pension og diverse vagttillæg.
Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Ole Bladt-Hansen, Lundgaard Konsulenterne, tlf. 4034 8304, og/eller direktør Jarl Vagn Hansen, tlf. 4011 3897.
Læs mere i den uddybende job- og personprofil
Ansøgning:
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 5. januar 2026 kl. 8.30.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

