Get latest jobs before others

Familie & Netværk søger terapeuter til 1-årige stillinger med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

Aarhus Kommune



Om jobbet: Grundet forlængelse af projekt har vi fået mulighed for at ansætte nye kollegaer. Stillingerne er 1-årige projektstillinger med mulighed for forlængelse eller fastansættelse, disse til besættelse hurtigst muligt eller senest fra den 1. marts 2026.

Familie & Netværk er en indsats i Aarhus Kommune, som er organisatorisk placeret i CSB (Center for Specialpædagogiske Børnetilbud) i Socialforvaltningen.

Vi er dansk udviklet, og arbejder ud fra en systematisk, data-informeret og multisystemisk metode. Som terapeut vil du indgå i et af vores tværfaglige teams bestående af 3-5 terapeuter og en teamleder. Hver terapeut arbejder med 3-5 familier ad gangen, og modtager hver uge vejledning både individuelt og i teams, kvalitetssikring fra Metodecentret samt ekstern supervision hver anden måned.

Familie & Netværk er et skræddersyet behandlingstilbud, som er rettet mod de 6 til 17-årige børn og unge med adfærds- og trivselsproblemer indenfor psykiatri og udsatte-området. Der arbejdes intensivt i familien og de involverede systemer i ca. 8 - 10 mdr. og arbejdet tager udgangspunkt i forældrenes og netværkets ressourcer og inkluderer både hjem, skole og fritid.
Terapeuten møder familien i hjemmet, på tidspunkter der passer for familien, hvilket sætter store krav til fleksibilitet i forhold til arbejdstider samt evne til selv at planlægge. Du vil som terapeut indgå i en vagtordning med en uges døgnvagt om måneden.

Hør mere om os her: https://media.videotool.dk?vn=467_2025060409463012035256366936

Kørekort er påkrævet, og du skal være villig til at bruge egen bil.

Vi søger terapeuter, der har en relevant socialfaglig uddannelsesbaggrund som f.eks., psykolog, socialrådgiver, socialpædagog, lærer ol.

Desuden har du:

  • Terapeutisk og Specialpædagogisk erfaring og viden indenfor det psykiatriske område eks. autisme, spiseforstyrrelse, OCD, angst ol.
  • Terapeutisk og specialpædagogisk erfaring og viden indenfor udsatte området eks. kriminalitet, misbrug, skolevægring ol.
  • Erfaring med kognitiv adfærdsterapi og systemisk familiebehandling.
  • Gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde med private og professionelle netværk.
  • Udadvendt, selvstændig, gode formidlingsevner både skriftligt og mundtligt samt personlig gennemslagskraft.
  • Gode analytiske egenskaber – formår at lave et relevant, klinisk skøn og tage ansvar for behandlingen.
  • Struktureret og god til selvstændigt at planlægge og systematisere en varieret arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdsgange
  • Erfaring, viden og lyst til at arbejde efter en velbeskrevet metode
  • Villig til at modtage feedback og omsætte det i din praksis, men også god til selv at opsøge faglig sparring.

Derfor skal du vælge os:
Du vil blive en del af en engageret personalegruppe, med et aktivt festudvalg og gode traditioner, og et hus hvor den sociale kapital er høj og altid i fokus. Vi er optaget af at tilegne os viden, der passer til de børn, unge og familier vi får henvist.
Du vil desuden blive uddannet i Familie & Netværks model og metode samt få kontinuerlige kompetenceløft ud fra et fokus på egen, teamets og husets udviklingsplan.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Fuldtid
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest, samt en anmærkningsfri børneattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Randi Nørup på telefon 51 576101.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 31. december 2025
Samtalerne vil foregå løbende, men vil som udgangspunkt finde sted i uge 2 og 3 2026.

Samtalerne vil tage udgangspunkt i en en case, der fremsendes inden samtalen.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.

31-12-2025

Afdeling: CSB Familie og Netværk

Ansøgningsfrist: 31 December 2025

Placering: Grøndalsvej 65, 8260, Viby J, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2938824//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.