Get latest jobs before others

Firkløverskolen søger to lærere til mellemtrinnet på vores specialafdeling Elkjær

Vejle Kommune



Firkløverskolen søger to lærere til mellemtrinnet op vores specialafdeling Elkjær
Om os
Firkløverskolen er en folkeskole med ca. 700 elever fordelt på et alment tilbud og et specialtilbud placeret på 4 afdelinger:

  • Elkjær, Givskud og Ikær, hvor eleverne går i 0.- 6. klasse med tilhørende SFO.
  • Søndermarken, hvor vi samler eleverne i 7. – 9. klasse.
  • Specialafdelingen er placeret på Elkjær og Søndermarken

På Firkløverskolen danner vi en god ramme om børnenes hele dagligdag. Vi tror på, at alle børn og unge kan lære, og at de udvikler sig i fællesskab med andre. Børn og unge gør grundlæggende det bedste, de kan, og børn og unge deltager i læringsfællesskaber, hvis de kan. Vi har fokus på børnenes potentialer og ressourcer. Vi er optagede af mangfoldige og stærke fællesskaber, hvor vi tager udgangspunkt i, at forskellighed er en styrke.

Firkløverskolen har ca. 60 elever i alt i specialtilbuddet. Eleverne er opdelt på aldersintegrerede hold på henholdsvis 0.-3. årgang, 4.-6. årgang og 7.-9. årgang. Der er fokus på at give både elevgruppen og den enkelte elev, hvad der særligt er brug for. Dette gælder både den personlige udvikling, dét at fungere i et socialt fællesskab og den faglige læring.

På tværs af specialafdelingerne arbejdes der med at skabe og udvikle en børne- og unge kultur, hvor vi tilretter og udvikler fællesskaber, miljøer og undervisning i et meningsskabende univers, hvor det er godt at være og lære.

På afdeling Elkjær ligger vores specialafdeling for elever i indskolingen og på mellemtrinnet, der tæller ca. 36 elever fordelt i seks klasser med 22 ansatte. Her søger vi to lærere, der kan dække vores behov for dansk, matematik og muligvis idræt. Musik vil være en gevinst, men det er ikke afgørende.

Om jobbet
Arbejdet med målgruppen er kendetegnet ved en høj kompleksitet. Elevernes forskellige behov stiller store krav til dine evner som underviser. Der er behov for en pædagogisk faglighed. Du skal pædagogisk være optaget af at se elevens bedste hensigt og gribe kvalificeret ind samtidig med. Du skal fagligt have en sikkerhed i faget, der gør, at du kan gribe det, der opstår og tilpasse faget til eleven. På den baggrund er det en klar fordel med undervisningserfaring og erfaring med elever i udsatte positioner og/eller afmagt. Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for det specialpædagogiske felt på børne- og ungeområdet samt kendskab til generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD og Autisme.

Vi fokuserer på at skabe et læringsmiljø, hvor eleverne trives og tager vare på hinanden. Målet er, at alle elever får optimale muligheder for at lære og blive så fagligt dygtige, som de kan og få gode forudsætninger til livet. Vi skaber rammerne for, at vores elever kan indgå i de fællesskaber, de er en del af, og at de kan respektere hinandens styrker og udfordringer. Alle elever skal forlade skolen med en høj grad af selvværd.

Du indgår i et team, der har det fulde ansvar for opgaven med elevgruppen. Teamet består af erfarne og dygtige lærere og pædagoger. Teamet har behov for at supplere sig med en dygtig kollega med stor interesse for og indsigt i det specialpædagogiske arbejde. Du indgår i det team, der varetager elever i aldersgruppen i 4. - 6. årgang.

I specialafdelingen er vi optaget af at udvikle vores tilbud i fællesskab, hvor der er særligt fokus på relationer, struktur og mentalisering. Vi arbejder aktivt med Vejle Kommunes ”Strategi for udviklende Fællesskaber”. Der arbejdes ud fra en pædagogisk ramme, hvor afstemt pædagogik og mentalisering er de to centrale retninger.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i elevgruppen og kollegafællesskabet i specialklasserækken samt på hele Firkløverskolen.

Vores forventninger til dig

  • En læreruddannelse - gerne med specialpædagogik eller erfaringer inden for det specialpædagogiske felt.
  • Kompetencer i forhold til specialundervisning samt klasserumsledelse.
  • En anerkendende og værdsættende tilgang til elever, forældre og kolleger.
  • Stor lyst til at arbejde med børn inden for specialområdet.
  • Engagement og ønske om at indgå i et forpligtende samarbejde med dine kommende kolleger.
  • En udviklingsorienteret tilgang til egen praksis.
  • At du tilgodeser børn og unges forskellige behov.
  • At du er glad og har humoristisk sans.

Vi tilbyder dig

  • En spændende arbejdsplads med et stærkt fællesskab på tværs af afdelingerne.
  • Et nært kendskab til alle kolleger og børn i din dagligdag.
  • Et fagligt og inspirerende arbejdsmiljø med plads til humor og kreativitet.
  • Et engageret lokalområde med mange samarbejdsmuligheder.
  • En engageret personalegruppe med fokus på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling.

Desuden tilbyder vi dig en spændende og levende arbejdsplads, hvor du kan sætte dit personlige fingeraftryk på hverdagen. Vi har mange og store skoleudviklingsprojekter i gang.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. Der er tale om faste fuldtidsstillinger med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. februar 2026.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning, så vi har den senest fredag 17. december 2025. Vi holder løbende samtaler, så send gerne ansøgningen inden ansøgningsfristen udløber.

Har du lyst til at vide mere?
Hvis du ønsker at høre mere om skolen kan du kontakte afdelingsleder for specialafdelingen Anders Cohr Nielsen på [email protected] eller på tlf. 2131 0780.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

senest opdateret 4. december 2025

  • Ansættelsessted
    Torvegade 75, 7323 Give
  • Arbejdstid
    Fuldtid
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    17. december 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejle Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejle Kommune

Main office: Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2938950//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.