Digital projektleder med fokus på ERP
Nic Christiansen Gruppen
Er du en erfaren projektleder med stærke kompetencer inden for IT-projekter - og med et særligt drive for ERP? Vil du være med til at lede både forretningskritiske ERP-implementeringer og andre digitale projekter, som driver virksomhedens transformation?
Så er det dig, vi søger hos Nic. Christiansen Gruppen!
BLIV EN DEL AF EN VIRKSOMHED I VÆKST
Hos Nic. Christiansen Gruppen er vi på en kraftig vækstrejse, hvor digitalisering og ERP er afgørende for vores fremtidige succes. Vores ERP-system er rygraden i vores forretningsprocesser, og derfor har området stor organisatorisk bevågenhed. Som Digital Projektleder bliver du en central ressource i vores team af seks kompetente projektledere, der driver digitale projekter på tværs af koncernen.
DIN ROLLE OG ANSVARSOMRÅDER
I stillingen får du ansvaret for at sikre en effektiv håndtering af ERP-projekter, issues og Change Requests i tæt samarbejde med både interne interessenter og eksterne samarbejdspartnere.
Dine primære opgaver bliver at:
- Lede større og komplekse ERP- og IT-projekter inden for CRM, data & analyse, infrastruktur og digitale kundeløsninger.
- Sikre effektiv koordinering og planlægning af ressourcer, kapacitetsstyring og økonomi på området.
- Samarbejde tæt med forretningsspecialister og procesejere for at udvikle, forfine og implementere processer - og identificere optimeringsmuligheder.
- Udarbejde business cases og drive Change Requests fra behov og prioritering til planlægning og implementering.
- Prioritere opgaver i dialog med afdelingsledere og sikre beslutningskraft gennem styregruppen.
- Planlægge releases og stå for kvalitetssikring i samarbejde med eksterne partnere og leverandører.
- Sikre overholdelse af implementeringsprocesser, herunder krav fra IT-revision og compliance. En vigtig del af rollen er også at skabe klarhed og fremdrift i projekter, hvor mange interessenter er involveret.
Du er personen med det kølige overblik og glimtet i øjet, der sikrer, at alle bevæger sig i samme retning. Når kompleksiteten stiger, er det dig, der holder fanen højt, får samarbejdet til at glide og skaber den ro, der gør alle i projektet er i stand til at arbejde klart og fokuseret.
HVEM ER DU?
Du har stærk erfaring med IT-projektledelse i komplekse miljøer - gerne fra en større organisation. Derudover forventer vi, at du:
- Har +5 års erfaring med ledelse af komplekse IT-projekter.
- Er vant til at arbejde med flere projekt-typer samtidig og kan dokumentere succesfulde implementeringer.
- Har stærk forretningsforståelse og kan sætte dig ind i nye domæner og processer.
- Forstår vigtigheden i stakeholder management og kan navigere i projekter, hvor mange har en holdning.
- Kommunikerer klart og effektivt med godt humør - både om planer, beslutninger og mulige løsninger.
- Høj datadisciplin: struktureret opfølgning, tydelig status og løbende information til stakeholders.
- Har erfaring med AX eller lignende ERP-systemer (en fordel, ikke et krav).
- Tænker i muligheder og kan rådgive tydeligt om fordele, ulemper og konsekvenser i løsningsforslag.
- Er drevet af effektivitet og har evnen til at identificere og realisere procesoptimeringer.
- Har forståelse for sammenhænge og snitflader - også uden at kende alle tekniske detaljer.
VIL DU VIDE MERE?
Lyder vi som den rigtige arbejdsgiver for dig, og kan du se dig selv vokse og blive endnu dygtigere i et miljø som vores, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Har du relevante spørgsmål, som ikke dækket i jobbeskrivelsen, er du velkommen til at kontakte Head of Digital Projects Lisa Mayo på tlf. 7634 2000.
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

