Get latest jobs before others

Datakonsulent til Borgmesterforvaltningen

Odense Kommune



Data/BI konsulent til Borgmesterforvaltningen
Brænder du for at gøre en forskel med data? Vil du være med til at styrke brugen af data i Odense Kommune?

Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune søger 1-2 medarbejdere, der vil være med til at understøtte brugen af data i Odense Kommune. Vi bruger data aktivt i hverdagen, men vi vil gerne blive endnu bedre og gøre data til et naturligt input til beslutninger på alle niveauer i kommunen. Der er som udgangspunkt tale om tidsbegrænsede stillinger på 1-2 år evt. med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

Om stillingen
Du bliver en del af et team bestående af ca. 10 medarbejdere. Vi udvikler og administrerer en fælles platform til at arbejde med data, der benyttes i hele kommunen. Samtidig leverer vi forskellige dataløsninger, fx BI-rapportering, og arbejder på forskellig vis med at fremme dataanvendelsen hos vores kollegaer.

Vi udvikler ledelsesinformation til Borgmesterforvaltningen eller til hele Odense Kommune, mens de enkelte forvaltninger udvikler til deres område, fx børne- og ungeområdet. Vi har fokus på at lave rapportering, så modtagerne skal bruge mindst mulig kapacitet på at uddrage budskaberne. Vi sparrer løbende kollegaer og chefer om deres behov for BI eller anden dataunderstøttelse – og vi øver os i at udfordre dem, når vi ser et behov, de ikke har set endnu.

Vi leder efter en BI-/datakonsulent til at bidrage til dette arbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af BI-konsulenterne i teamet. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Sparringspartner for kollegaer i Borgmesterforvaltningen, som du hjælper med at omsætte behov til konkrete dataløsninger
  • Udvikling og vedligehold af BI-rapporter i Power BI
  • Evt. mulighed for at arbejde med analyser og andre dataprojekter alt efter dine interesser og kompetencer

Om dig
Vi leder efter dig, der har lyst til at skabe værdi med data – uanset om du er erfaren eller nyuddannet. Du motiveres af at arbejde med data til at understøtte beslutninger, hjælpe ledere med at skabe overblik og til at inspirere og overraske organisationen.

For at løse dine primære opgaver skal du være opsøgende og forstå organisationens behov. Opgaverne giver dig mulighed for at være kreativ og afprøve nye måder at arbejde med data. Vi bruger Power BI, så dette vil være dit primære arbejdsværktøj. Det er ikke et krav, at du kender til Power BI på forhånd.

Måske kommer du fra en stilling som BI-/datakonsulent. Du kan også have arbejdet inden for et andet område, hvor du har brugt data til at løse opgaver og fået lyst til at arbejde endnu mere med data. Det kan fx være i et HR-, indkøbs- eller politisk kontor eller et andet område med relevans for Borgmesterforvaltningen. Du kan også være nyuddannet med interesse for, hvordan data kan bruges til at skabe værdi.

Om os
I Data, Inklusion og Teknologi er vi ca. 35 medarbejdere, der arbejder med data, AI, automatisering samt borgerrettede og politiske dagsordner. Kontoret er en del af staben Teknologi, Data og Forretnings-IT, der blev etableret i sommeren 2025 som selvstændig stab. Vi gør meget ud af at samarbejde og kende hinanden på tværs af stabens tre kontorer. De to andre kontorer arbejder med IT-drift, applikationsudvikling, projektledelse af IT-projekter, IT-sikkerhed, governance o.l.

Vi fokuserer på opgaveløsningen, og vi tror på, at vi bedst løser opgaven, hvis job, familie og fritid hænger sammen. Vi er en fleksibel arbejdsplads med god plads til hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Der er tale om fuldtidsstillinger med tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller er du i tvivl om, hvordan din baggrund passer ind? Tøv ikke med at kontakte os, vi vil meget gerne høre fra dig! Kontakt teamansvarlig Julie Riisom Wisborg på 21 29 25 42 eller [email protected].

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 4. januar 2026. Vi forventer at holde samtaler den 12. januar 2026.

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

SØG STILLING

Jobområde:
Data og IT

Ansøgningsfrist:
4. januar 2026

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Projektansættelse

Tiltrædelse:
Efter aftale

Kontaktperson i annoncen:
Julie Riisom Wisborg

Tlf. nr. i annoncen:
21 29 25 42

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 04 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Main office: Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2939110//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.