Get latest jobs before others

Advokat eller advokatfuldmægtig til entreprise og udbud (Fast Ejendom) | København

Gorrissen Federspiel



Ansøgningsfrist: 3. januar 2026 København

Vil du arbejde med nogle af Danmarks største og mest komplekse sager inden for entreprise og udbud i forbindelse med fast ejendom? Vil du videreudvikle dine juridiske evner i et engageret og inspirerende miljø, hvor du arbejder selvstændigt og har en høj grad af ansvar?

Så er Gorrissen Federspiel det helt rette sted for dig, og lige nu søger vi en dygtig advokat eller advokatfuldmægtig til vores team for Entreprise- og Rådgiverret (Fast Ejendom). Det er en fordel, hvis du har arbejdet inden for byggeriets retsområder, men det er ikke et krav.

Bliv en del af et velfungerende og respekteret team
I firmaets team for Entreprise- og Rådgiverret, som er en integreret del af specialegruppen for Fast Ejendom, bistår vi nationale og internationale klienter med en lang række forskelligartede ydelser i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, herunder forhandling og udarbejdelse af kontrakter, løbende sparring med nogle af byggeriets største aktører, førelse af rets- og voldgiftssager, bistand med alternativ tvisteløsning samt tilrettelæggelse og gennemførelse af udbud inden for fast ejendom.

Vi har på få år etableret et stærkt, solidt og velrenommeret team af dedikerede specialister inden for entreprise- og rådgiverretten. Vores klientbase spænder bredt og består af både bygherrer, entreprenører, rådgivere og forsikringsselskaber.

Samarbejde med dygtige og sociale kolleger
Vores rådgivning varetages af specialiserede teams, som vi altid sikrer sammensat således, at teamet besidder den relevante specialistviden og indsigt, så sagen løses bedst muligt.

Vi lægger vægt på, at den sagsansvarlige partner altid er tæt på, og du vil derfor opleve et tæt samarbejde og mulighed for sparring med såvel partnere som erfarne advokater og øvrige dygtige kollegaer. Dette gælder både internt i teamet og på tværs af hele firmaet, idet vi i relevant omfang også inddrager andre specialegrupper i løsningen af de enkelte sager.

Udover højtprofilerede sager og mulighed for faglig udvikling tilbyder vi også et attraktivt og fleksibelt arbejdsmiljø med imødekommende kolleger og et godt sammenhold. Vi har en uformel, men altid ordentlig, omgangstone præget af respekt for hinanden.

Kvalifikationer og forventninger
For at blive en del af Gorrissen Federspiel skal du besidde et uomtvisteligt juridisk talent og have en målsætning om en karriere som entrepriseadvokat. Vi værdsætter gode samarbejdsevner og et godt socialt engagement. Vi stiller høje krav til kvalitet og effektivitet, men tilbyder til gengæld attraktive ansættelsesvilkår og en hverdag med udfordrende opgaver, som giver god mulighed for udvikling.

Du har derudover den største chance for at opnå gode resultater i jobbet, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Du er dygtig og motiveret og ønsker at videreudvikle dig gennem arbejdet med spændende sager.
  • Du har særlig interesse for og eventuelt erfaring med entreprise og udbud indenfor fast ejendom.
  • Du har en bred forståelse for såvel juridiske som forretningsmæssige sammenhænge, og du er i stand til at sætte dig ind i komplekse sager og skabe overblik.
  • Du arbejder uafhængigt, grundigt og med tydelige mål, men du har også lyst og evne til at bidrage i teamet og samarbejde tæt med andre specialegrupper.

Om os
Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og interessant arbejdsliv. Derfor er samarbejdsevne, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.

Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på Karriere – Gorrissen Federspiel.

Kontakt og ansøgning
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning via linket nedenfor. Finder vi de rette kandidater, vil vi lukke stillingen inden deadline.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte partner Steen Hellmann på +45 24 48 11 92, advokat Vivi Hoffmann Opstrup på +45 40 21 45 71 eller advokatfuldmægtig Rikke Marie Vogn Heidtmann på +45 28 45 51 85.

Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet. Hos Gorrissen Federspiel opfodrer vi derfor til, at vores ansøgere ikke indsætter et billede i deres CV, da det hjælper os med at skabe en så effektiv og fair rekrutteringsproces som muligt. Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning, hvorfor vi forpligter os til at skabe rammerne for en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere.

Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger mere end 650 medarbejdere, heraf 360 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, holdånd, ordentlighed, værdiskabelse og perspektiv. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kolleger – vi vil være ’In a league of our own’.

Søg stillingen her

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gorrissen Federspiel



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 03 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gorrissen Federspiel

Main office: H.C. Andersens Boulevard 12, 1553 København V

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2939114//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.