Get latest jobs before others

Introduktionslæge, Akutafdelingen, Regionshospitaleet Gødstrup

Region Midtjylland



Er der en ledig introlæge klar til det fedeste speciale – Akutmedicin?
Akutafdelingen i Gødstrup søger en Introduktionslæge pr. 1. marts 2026

Er du interesseret og nysgerrig på det AKUTMEDICINSKE speciale, så er det dig, vi søger!

Som introduktionslæge i Akutmodtagen i Gødstrup, bliver du erfaren i modtagelse, udredning og behandling af akutte patienter med sygdomme og symptomer fra samtlige kapitler i lægehåndbogen. Du bliver en uvurderlig medspiller på et i forvejen stærkt akutmedicinsk klassehold.

På en ”almindelig” tirsdag vil du f.eks. kunne reponere en colles fraktur, se en patient med ileus, modtage en patient med brystsmerter og NON-STEMI, behandle en lungeemboli og varetage forløbet for en patient med DVT. Kort sagt, i Akutmodtagelsen i Gødstrup, vil du aldrig kede dig. Din hverdag vil være utrolig varieret, og du vil få enormt brede kompetencer, idet du vil se både medicinske, abdominal kirurgiske, skadestuepatienter, urologiske patienter, neurologiske patienter mm.

Du vil blive specialist i det brede og det akutte og vil både være omkring hyper akutte patienter indbragt med ambulance og mindre akutte patienter, der selv kommer til afdelingen.

Cirka 70% af patienterne afsluttes direkte fra Akutafdelingen. Du bliver således en konge eller en dronning til at vurdere om en patient er kritisk syg eller ej, og du bliver en mester til at lægge planer og koordinere. Samtidig vil dine beslutninger i Akutmodtagelsen direkte påvirke hele akuthospitalets kapacitet og ressourceudnyttelse. Fedt? På alle måder! Stort ansvar? 100 procent.

Et speciale og en afdeling i rivende udvikling
Akutmedicin er et forholdsvis nyt speciale i rivende udvikling. Du er derfor så heldig, at du kan være med til at sætte dit præg på specialet og være med til at udvikle det i fremtiden. Der findes intet bedre sted at gøre dette end i Akutmodtagelsen i Gødstrup, en pioner afdeling inden for akutmedicin. Hos os er det akutmedicinske speciale fuldt udrullet, og afdelingen syder og bobler af akutmedicinske ildsjæle, der vil give deres venstre arm for specialet. Vi arbejder hele tiden for at blive bedre og for at udvikle fagligheden i specialet, og vi er allerede kommet langt! Nye tiltag og idéer er altid velkomne.

Vi garanterer, at du får:

  • En super varieret, spændende og udfordrende hverdag
  • Du lærer at prioritere og henvise patienten til det bedst egnede forløb, om det nu er indlæggelse eller ambulant behandling
  • Du vil få indsigt og debriefing, teamledelse, teamsamarbejde, timeout, flowstyring og uddannelse gennem forskellige typer aktiviteter
  • Verdensklasse supervision af andre akutmedicinske ildsjæle, du er ALDRIG alene

Vi tilbyder:
Vi tilbyder en travl hverdag med unik mulighed for at opøve kompetencer inden for de 7 lægeroller, herunder specifikt:

  • Uddannelsesdage, der er indarbejdes i vagtplanlægning (medicinsk ekspert)
  • Vejlederfunktion og superviserende funktion for KBU-læger (samarbejder, akademiker)
  • Muligheder for fri deltagelse i kurser (medicinsk ekspert)
  • Stor vægt på tværfaglighed i Akutmodtagelsen (samarbejder)
  • Kursus ultralyd
  • Mulighed for forskning
  • Du kommer til at opleve alle fordelene ved at arbejde tværfagligt i mindre teams

Udvikling og forskning
Alle Akutmodtagelsens læger har benene solidt plantet i den jyske muld og alles øjne er rettet mod supervision, læring og udvikling. Vi vil sætte himmel og hav i bevægelse for at bruge så mange hverdagssituationer som muligt til læring, og det prioriteres benhårdt, at der foregår supervision fra morgen til aften og natten med. Der er morgenundervisning alle ugens hverdage og simulationstræning hver tirsdag og onsdag.

Vores tætte samarbejde med Center for Klinisk Forskning byder på mulighed for mindre og større deltagelse i forskningsprojekter, ligesom vi har en forskningsansvarlig overlæger og har ambitioner om at udvikle vores forskningsenhed til en universitetsklinik, og det projekt kan du blive en del af.

Vi vil, når du starter, være i den heldige position, at vi har både Hoveduddannelseslæger og meritlæger i akutmedicin, som du vil kunne spare med og spejle dig i, så du kan godt begynde at glæde dig. Desuden har vi en stor gruppe af akutlæger, som er dedikerede og brænder for akutmedicin. Alle som en venter vi blot på den næste heldige akutmedicinske introduktionslæge.

Lyder ovenstående som noget for dig? Så er det NU, du skal til tasterne – slå til før din kollega.

Ansættelse sker på fuldtid med deltagelse i mellemvagtsfunktion i Akutmodtagelsen.

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om:

  • Stillingerne i ”stillings- og funktionsbeskrivelsen” på nedenstående link
  • Gødstrup Hospital på https://www.regionshospitalet-goedstrup.dk/

Har du spørgsmål til stillingen eller vores afdeling, så tøv ikke med at tage kontakt til os. Vi byder gerne på en kop kaffe og en snak om dine muligheder i afdelingen. Du er velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Mette Norup Frøjk på tlf. 4023 6179, mail: [email protected] eller ledende uddannelsesansvarlig overlæge Maj Friis Jespersen på tlf. på tlf. 2142 1818, mail [email protected]

En forudsætning for ansættelse er en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist for stillingen: Den 7. januar 2026

Tiltrædelse: Efter nærmere aftale. Gerne den 1. marts eller snarest muligt herefter.

Ansættelsessamtale: Forventes afholdt den 13. januar 2026

Arbejdssted: Akutafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup.

Stillings- og funktionsbeskrivelse.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Akutafdelingen

Ansøgningsfrist: 07 January 2026

Placering: Hospitalsparken, 15, 7400, Herning, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Main office: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2939201//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.