Get latest jobs before others

Børnerådgiver - Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune



Vi søger to børnerådgivere til vores afdeling.

Brænder du for at møde børn, unge og familier med forskellige baggrunde og behov? Får du energi af at være tæt på, følge indsatser til dørs og sikre, at hjælpen rent faktisk gør en forskel? - så læs videre:

Om jobbet
Som børnerådgiver i vores psykosociale team, skal du arbejde med børn og unge i alderen 0-16 år som har brug for en særlig indsats. Det kan være børn/unge der har været udsat for vold, har det svært i skole/fritid, mangler stabilitet i hjemmet osv.
Dit arbejde vil bestå i, at sikre den rette støtte og hjælp til de børn/unge som du har på din sagsstamme. Dine opgaver vil bestå i at håndtere underretninger, udarbejde screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser, ligesom at du vil skulle vurdere hvilke indsatser der bør iværksættes, herunder støttende indsatser jf. Barnets Lov § 32. Du vil sammen med barnet/den unge, familien og udfører følge op på om de iværksatte indsatser har den rette effekt for barnet/den unge, ligesom at du vil stile imod at familien efter endt forløb atter vil kunne stå på egne ben, evt. med støtte fra netværket og/eller civilsamfundet.

Hos os er vi meget optaget af inddragelse, herunder at vi inddrager alle børn/unge i egen sag og vi er optaget af hvordan vi kan sikre at barnets stemme vedbliver en central del igennem hele sagsbehandlingen.

Du vil skulle sidde i et distriktteam sammen med ca. 5 andre børnerådgivere og I skal sammen håndtere børnesager fra 2-3 skoler i Rudersdal Kommune. Derudover, vil du have et team af tætte samarbejdspartnere på tværs af sundhedsplejen og PPR, som også er knyttet til de samme skoler som dig.

I hele afdelingen er vi ca. 35 medarbejdere (modtagelsen, anbringelsesteam, specialteam og psykosocialteam), 2 afdelingsledere og 1 myndighedschef.

Din profil
Vi lægger vægt på, at du besidder følgende egenskaber:

  • En vilje og lyst til, at skabe gode løsninger for børn og unge – i en myndighedskontekst
  • Et stærkt borgerperspektiv, du har en inddragende og tillidsvækkende tilgang til andre mennesker
  • Gode samarbejdsevner – du er en holdspiller som er optaget af at hjælpe og byde ind i teamet så vi sikrer at alle kommer godt i mål
  • Du tager medansvar for en god stemning og trivsel på arbejdspladsen og har mod på at byde ind med din faglighed og gode idéer
  • Du er god til at skabe overblik i en travl hverdag og arbejder systematisk ud fra lovgivningen
  • Du er som udgangspunkt uddannet socialrådgiver eller socialformidler - eller har erfaring fra området i andre lignende stillinger.

Hvorfor skal du vælge os?

  • Vi vægter et godt arbejdsmiljø og en høj trivsel i afdelingen
  • Vi er en stabil medarbejdergruppe
  • Vi griner meget sammen og vi prioriterer, at lave sociale ting sammen både i og udenfor arbejde
  • Vi tager et fælles ansvar for opgaver og hjælper hinanden i hverdagen, så ingen skal stå alene
  • Vi insisterer på faglig kvalitet og ordentlighed i sagsarbejdet, vi har høj grad af psykologisk tryghed og tør på konstruktiv vis, udfordre hinandens faglige ståsteder
  • Vi erkender, at myndighedsområdet er svært og er derfor i dialog med hinanden om de bedste løsninger. Vi begår fejl og vi er fælles om, at lære af vores fejl og ser det som en del af en naturlig udviklingsproces.
  • Vi er en fleksibel arbejdsplads, vi har bl.a. flextid og mulighed for hjemmearbejde

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37t/uge og et vikariat på et år. Begge med opstart d. 1. januar 2026 eller 1. februar 2026.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for ny løn.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: torsdag d. 18. december 2025
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Simone Kjær Jensen

Leder af Forebyggelse og Modtagelse

[email protected]
Tlf.: 46114001

Tlf.: 72684001

Ansøgningsfrist:

15. december 2025

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rudersdal Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2025
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rudersdal Kommune

Main office: Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2939293//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.