Get latest jobs before others

Bliv vores nye pædagogiske koordinator, hvor faglighed møder mennesket.

Rudersdal Kommune



Elsker du at arbejde i centrum for faglig magi, hvor du både former den pædagogiske retning og bidrager til at dagligdagen fungerer, så er du måske den vi leder efter.

Vi søger en pædagogisk koordinator til Botilbud Rude Skov Hus 6. Vi er et §105 / §85 tilbud og Hus 6 består af to afdelinger med i alt 22 fantastiske beboere.

Vi leder efter dig,
En pædagog med erfaring inden for specialområdet

Har blik for detaljeret faglig dokumentation og skriftlighed på højt niveau

Trives med at tage ansvar og holde overblik i en kompleks hverdag.

Har erfaring med og interesse for tværfagligt samarbejde, bl.a. med sundhedsfaglige kolleger og forvaltning.

Bruger anerkendelse, refleksion og nysgerrighed som vigtige redskaber i samarbejdet – både med beboere, pårørende og kolleger.

Dine opgaver som pædagogisk koordinator
Udarbejde, opfølgning på og kvalitetssikring af pædagogiske dokumenter: fx opfølgningsnotater, døgnrytmeplaner, delmål, dokumentation samt forhåndsgodkendelser vedr. §128b magtanvendelser.

Koordinering og opfølgning på beboernes opfølgningsmøder i samarbejde med sagsbehandlere.

Tæt faglig sparring med medarbejdere – du er synlig i praksis og bidrager til høj kvalitet i kerneopgaven.

Deltagelse i tværgående netværk: pædagogfagligt netværk, magtanvendelses netværk og interne samarbejdsgrupper.

Aktiv deltagelse i interne og eksterne møder på tværs af organisationen.

Du har to pædagogiske dage om ugen, nemlig mandag og fredag. Og når ferien banker på, så forvandler vi de administrative timer til ekstra pædagogiske dage i teamet.

Som pædagogisk koordinator får du et tæt samarbejde med den daglige leder, en central rolle i udvikling og implementering af de pædagogiske indsatser i enheden. Du fungerer som faglig rollemodel og sparringspartner.

Du bliver en del af husets faglige driftsteam, som består af sundhedsfaglig koordinator, pædagogisk koordinator og arbejdsplanlægger.

Du bliver en del af en velfungerende og engageret organisation med høj faglighed og stærkt samarbejde – og du får rig mulighed for både at sætte dit præg og udvikle dig fagligt og personligt.

Vi arbejder med en gennemgående struktur og forudsigelighed, som skaber tryghed og overskud i hverdagen for beboerne.

Vores faglige fundament er baseret på:
Sansebaseret tilgang

Totalkommunikation

Neuropædagogik

LA2u

Så hvorfor vælge os?

Jo, fordi vi tilbyder en meningsfuld og faglig udfordrende stilling, hvor du kan udvikle dig og tage ansvar – og vi lover et struktureret og individuelt introduktions forløb, inklusive masser af læring i vores faglige metoder.

Og ikke nok med det – der er også rig mulighed for videreuddannelse og kompetenceudvikling, så du hele tiden har mulighed for at udvikle dig.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Rikke Bahr

Daglig Leder

[email protected]
Tlf.: 46 11 49 78

Ansøgningsfrist:

9. februar 2026

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rudersdal Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 February 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rudersdal Kommune

Main office: Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2939294//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.