Ungeguide til SammenUng i Frederikshavn Kommune
Frederikshavn kommune
Vil du gøre en forskel for unge i Frederikshavn Kommune? Vi søger en relationsstærk Ungeguide, der har øje for de små justeringer, som skaber store forandringer i unges liv. Stillingen er fast, med opstart snarest muligt eller senest 1. marts. 2026.
Om SammenUng
SammenUng er et åbent og forebyggende samtaletilbud for unge fra 6. klasse til 18 år, der oplever udfordringer i ungdomslivet. Her kan unge, eller deres forældre, henvende sig direkte, anonymt og uden ventetid eller visitation.
Formålet er at sætte tidligt ind med rådgivning og samtaler, så unge i faldende trivsel får redskaber til at håndtere deres udfordringer og fastholde tilknytningen til skole eller job. Forældre tilbydes også støtte til at hjælpe deres barn bedst muligt.
Du vil møde mange forskellige problemstillinger og ofte koordinere med øvrige tilbud for at sikre, at den unge får den rette hjælp.
Dine arbejdsopgaver
- Rådgivning og vejledning af unge og forældre
- Støttende samtaleforløb med unge (12-18 år) og deres forældre
- Brobygning og koordinering til andre tilbud og samarbejdspartnere
- Formidling om og rekruttering til SammenUng over for unge, forældre og fagprofessionelle
- Forløb, der styrker den unges fremmøde i skolen
Vi tilbyder
- En meningsfuld arbejdsdag med unge i centrum
- Et fagligt fællesskab med to andre ungeguider
- Et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af fag og områder
- En arbejdsplads præget af tillid, fleksibilitet og faglig sparring
- Kontinuerlig sagssparring som en del af din faglige udvikling
- Flextid og mulighed for én hjemmearbejdsdag om måneden
Vi søger en ungeguide, der har
- Relevant uddannelse eller erhvervserfaring, fx som psykolog
- Gerne efteruddannelse eller erfaring med metoder som kognitiv adfærdsterapi eller mentalisering
- Erfaring med samtaler med unge (12-18 år) i faldende trivsel og deres forældre
- Stærke relationelle kompetencer, nysgerrighed og initiativ
- Evne til at arbejde både selvstændigt og i team
Dit team
SammenUng er forankret under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Din base bliver i PPR’s kontorfællesskab på Frydenstrandskolen i Frederikshavn, hvor du indgår i et tværfagligt team. Derudover bliver du en del af et fagligt fællesskab med de to øvrige ungeguider.
Vi tilbyder et stærkt fagligt miljø med humor, nysgerrighed og sparring – både på kontoret og ude i marken.
Er du interesseret?
Kontakt afdelingsleder Janni Nibuhr Thrysøe på 98 45 52 88 eller [email protected] for at høre mere
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 7. januar 2026
Samtaler: forventes afholdt i uge 3
Forud for ansættelse indhentes børneattest og straffeattest
Opstart: 1. marts 2026
Afdeling: Center for Skole, Klub og Ungdomsskole
Ansøgningsfrist: 07 January 2026
Placering: Rådhus Alle, 100, 9900, Frederikshavn, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

