Get latest jobs before others

Miljømedarbejder til råstofteamet

Region Hovedstaden



Vi søger en erfaren kollega til sagsbehandling af råstoftilladelser. Du vil indgå i råstofteamet i Region Hovedstadens enhed for miljø i Hillerød.

Du kommer til at beskæftige dig med følgende hovedopgaver:

  • Sagsbehandling i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding.
  • Tilsyn i råstofgravene.
  • Miljøvurdering (VVM) af ansøgninger om råstofindvinding.
  • Skriftlig og mundtlig kommunikation med mange forskellige aktører.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter efter kompetencer og interesser.

Når vi træffer afgørelser efter råstofloven og miljøvurderingsloven, arbejder vi bredt med forskellige miljøforhold som støv, støj, kulturarv, grundvand, naturområder og bilag IV-arter. I forbindelse med vores sagsbehandling kan der være brug for afklaring af juridiske spørgsmål, konflikthåndtering, brug af GIS, droneflyvning, naturbesigtigelse og kommunikation med indvindere, borgere og politikere. Vi bliver klædt godt på til arbejdet med diverse kurser og hjælper hinanden i teamet med at finde de rette løsninger.

Vi tilbyder:

  • En god arbejdsplads med stor grad af frihed under ansvar.
  • Gode muligheder for efteruddannelse og mulighed for at påvirke ens opgaveportefølje.
  • Et spændende og udviklende job med dygtige og engagerede kolleger.
  • Et behageligt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
  • Et inspirerende fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på at være fagligt funderede.

Det vil være en fordel, hvis du:

  • Har en videregående uddannelse som fx biolog, ingeniør, geolog, geograf eller lignende
  • Har erfaring med offentlig administration, herunder tilladelser, tilsyn og miljøvurdering
  • Har interesse og flair for juridiske problemstillinger
  • Er vant til at arbejde med GIS og IT-værktøjer
  • Evner direkte, ærlig og præcis kommunikation med såvel borgere, virksomheder, rådgivere og andre myndigheder som kolleger
  • Kan arbejde systematisk og vedholdende med en opgave og få den afsluttet
  • Er god til at sætte retningen for et samarbejde og samtidig kan se tingene fra andres perspektiv
  • Er initiativrig og har et godt humør samt trives med udfordringer
  • Har erfaring med digital formidling, f.eks. på hjemmesider.

Kan du derudover lide at bevæge dig i et komplekst felt med mange interesser, miljøhensyn, samfundsudvikling og jura, så er du måske vores nye kollega i råstofteamet.

Om råstofteamet og miljøenheden
Råstofteamet består af 10 engagerede medarbejdere, der arbejder inden for tre hovedområder: sagsbehandling af råstoftilladelser og råstofplanlægning. I teamet er der et rart kollegialt miljø, hvor tillid, fleksibilitet, trivsel og en uformel kultur vægtes højt. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer, og der er gode muligheder for at udvikle sig fagligt.

Enhed for Miljø er en del af Center for Regional Udvikling. Vi er omkring 100 medarbejdere, som udover råstofområdet arbejder med bl.a. jordforurening, herunder oprensning af forurenede grunde samt grundvandsbeskyttelse. Regionen er kendt for at have engagerede, tekniske og fagligt dygtige medarbejdere, som bidrager til et stærkt fagligt miljø og professionel myndighedsbehandling. Vi er også kendt for at arbejde med løbende forbedringer, åbenhed, sparring og et godt kollegaskab.

Du kan læse mere om råstofopgaven og læse vores afgørelser på vores hjemmeside.

Samarbejde på tværs
Råstofområdet er på landsplan en mindre branche med et begrænset antal aktører. Det gør, at vi kender hinanden godt og har god kommunikation på tværs af erhverv, myndigheder og øvrige interessenter. Der er samtidig et godt samarbejde med de øvrige regioner med erfaringsudveksling og projektsamarbejder.

Af Sundhedsstrukturreformen fremgår det, at Region Hovedstaden og Region Sjælland skal lægges sammen pr. 1. januar 2027 til Region Østdanmark. I råstofteamet ser vi dette som en mulighed for positiv udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse pr. 1. marts 2026. Stillingen er på 37 timer om ugen med fleksibel arbejdstid. Der vil være mulighed for hjemmearbejde svarende til 1-2 dage om ugen.

Arbejdssted er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. .

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Mette Simonsen, tlf. 2059 5654, eller fagkoordinator Line Skovgaard Kyrsting, tlf. 2464 4402.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 05.01.2025. Ansøgning via vores online rekrutteringssystem.

Vi forventer at afholde samtaler den 21. januar 2026.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. januar 2026

Afdeling: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Lokation: Koncerncentre

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2026
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2939411//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.