Get latest jobs before others

Projektsygeplejerske til Karkirurgisk Forskningsenhed Rigshospitalet

Region Hovedstaden



Trives du med at koordinere opgaver som sikrer forskningsprojekters fremdrift inden for karkirurgien? Har du flair for tværfagligt samarbejde og har du lyst til at være med til at udvikle vores karkirurgiske forskningsenhed? Så er det dig vi mangler!

Vi søger pr. 1. marts 2026 en projektsygeplejerske 30-37 timer i et 2-årigt vikariat i vores voksende forskningsenhed.

Om os
Forskningsenheden er en integreret del af Afdeling for Karkirurgi i Hjertecentret på Rigshospitalet, der er blandt de største karkirurgiske afdelinger i Europa. Her behandler mere end 100 læger, sygeplejersker og lægesekretærer patienter med alle typer af sygdomme i arterie-og venesystemet uden for hjertet og hjernen. Afdelingens størrelse og brede patientgrundlag, giver forskningsenheden unikke forskningsmuligheder. Forskningsenheden ledes af vores 2 professorer sammen med vores chefsygeplejeske, og enheden består derudover af 1 akademisk medarbejder, 1 projektkoordinator, 1 forskningssekretær og 3 projektsygeplejersker, samt 10 PhD studerende, 5 postdocs og 5 medicinstuderende. Sammen laver vi flere spændende forskningsprojekter, og vi løser selv opgaver i relation til studiedrift, økonomi og administrative set-up. Vi har en meget flad struktur, alle medarbejdere er vigtige og alle tager ansvar for at vi lykkes i fællesskab.

Vores forskningsaktivitet spænder bredt og omfatter kliniske interventionsstudier (sponsor - og lægeinitierede studier), registerstudier med medicinsk udstyr, uddannelsesforskning, translationel grundforskning og forskning inden for udbrændthed og trivsel.

Vores forskningsenhed er kun 6 år gammel, og vi håber og forventer at du vil være med til at udvikle enheden så vi kan vokse og blive bedre i vores nye lokaler på 16. etage. Du kan læse mere om enheden i vores årsrapport via linket nederst i annoncen.

Krav til stillingen
Som projektsygeplejeske i Karkirurgisk Forskningsenhed bliver du tovholder og får driftsansvar for nogle studier i samarbejde med den ansvarlige forskningslæge. Du vil blive præsenteret for forskellige studiedesigns, og involveret i studier som allerede er i gang eller som står over for initiering. Vi forventer, at du kan varetage både kliniske, administrative og koordinerende opgaver i relation til studiets status, f.eks. koordinering og indhentelse af patientsamtykke, blodprøvetagning, dataindtastning, studieformidling i afdelingen samt orientering i studiets overordnede økonomi. Flere af vores studiedesigns involverer ultralydsskanning hvorfor skanningserfaring er en fordel, men ikke et krav, da dette kan tillæres efter ansættelse.

I dit arbejde vil dine kontaktflader være mangeartede hvorfor det er vigtigt, at du er initiativrig og kan arbejde selvstændigt, men samtidig have blik for tætte kollegaers arbejdsopgaver. I en lille enhed som vores, hjælper vi hinanden og arbejder tværfagligt i opgaveløsningen. Der vil ligeledes være rig mulighed for faglig sparring med erfarne projektsygeplejersker, og vi arbejder sammen om enhedens administrative udvikling og succes.

Forskningsenhedens projekter er en integreret del af klinikkens patientforløb. Stillingen kræver derfor oplæring i det karkirurgiske speciale og forståelse for karkirurgiske patientforløb. Efter oplæring vil du have weekendvagt (2 vagter) hver 6. weekend eller efter en anden fordeling, der tilpasses samlede vagtplan.

Dine Kvalifikationer
Vi forventer, at du har klinisk erfaring som sygeplejersker – og gerne projekterfaring.

Vi lægger desuden vægt på at du har

  • Gode engelskkundskaber i tale og på skrift.
  • Kendskab til klinisk forskning, GCP-retningslinjer og dataregistrering.
  • Har interesse og flair for IT-systemer fx RedCap og Excel.
  • Erfaring med ultralydsskanning eller lysten til at lære at skanne.
  • Erfaring med kirurgiske forskningsprojekter er en fordel, men ikke et krav.
  • Gode samarbejdsevner og arbejder struktureret

Vi tilbyder

  • En alsidig hverdag i et uformelt forskningsmiljø med tværfaglige kollegaer som daglige sparringspartnere
  • Medindflydelse på enhedens udvikling og retning
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og sørger for, at det er rart at gå på arbejde

Ansættelsesvilkår
Vi søger en projektsygeplejerske på 30-37 timer om ugen i et 2-årigt vikariat.

Afhængigt af de enkelte projekter, kan der være arbejdsopgaver der ligger efter kl. 15.30. Som nyansat projektsygeplejerske vil blive tilknyttet afdelingens sengeafsnit for at deltage i weekend vagtarbejdet hver 6. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår følger sygeplejerskeoverenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Tiltrædelse: 1. marts 2026 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist fredag d. 2. januar 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 2 og 3.

Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning og CV.

Yderligere oplysninger:
Organisatorisk: Ansættes med reference til Chefsygeplejerske Lise Westerlin

Kontakt: Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Lise Westerlin (35451876 / [email protected]) eller professor Jonas Eiberg (35456624 / [email protected] )

Instagram: Du kan også få et indblik i afdelingens hverdag gennem vores Instagram profil: karkirurgisk_riget

Rigshospitalet: Se mere på Rigshospitalets hjemmeside og læs om forskningsenheden i årsrapporten 2024 her

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 2. januar 2026

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Main office: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2939413//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.