Get latest jobs before others

Stilling som sygeplejerske / jordemoder

Region Sjælland



Slagelse Gynækologisk-Obstetrisk afdeling søger en kompetent og empatisk sygeplejerske/jordemoder, med hjerte for familiedannelse, barsel og amning til vores Mor/Barn-afsnit.

Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2026.

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling arbejder for at være en levende afdeling, der byder ind på at løse de udfordringer som Sundhedsreformen inviterer os til at være med til at løse.

Vi arbejder hver dag for det gode patientforløb, her er samarbejde på tværs af afsnit særligt vigtigt. Vi arbejder med at nedbryde overgange, så mennesker og familier oplever sammenhæng og kontinuitet.

Vi ønsker at svangreafsnit, fødegang og barselsafsnit kommer til at arbejde endnu tættere sammen de kommende år.

Vi søger en kollega der ønsker at bidrage til dette og som vil være med til at udvikle Mor/Barn-afsnittet med kreative ideer. Sundhedsreformens ramme er, at vi skal tættere på borgerne. Hvordan gør vi det?

Vi vejleder og hjælper nybagte forældre så de bliver bedst muligt hjulpet til en god start på familiedannelse og den første tid i hjemmet efter fødsel. Vi arbejder tæt sammen med Neonatalafsnittet som vi geografisk er lige ved siden af.

Vi har førstegangsfødende, fleregangsfødende med komplicerede forløb, patienter tilknyttet familieambulatoriet, senpræmature fra uge 35, genindlæggelser af mødre med infektioner og nyfødte til lysbehandling.

Vi søger en kollega, som sætter det gode patientforløb og høj faglighed højt.

Stillingen er en 30-37 timers stilling hvori der også er nattevagter.

I Mor-barn afsnittet er der ansat 17 sygeplejersker/ 1 jordemoder. Det er et lille afsnit med 8 familiestuer og 2-3 personaler i hver vagt.

Hver 3. weekend arbejdes der fredag 8 timer, lørdag 12 timer, søndag 12 timers nattevagt.

Vi har en del ambulante patienter i afsnittet den første uge efter fødslen.

Vi har rulleplan for jul / nytår.

Afsnittet er uddannelsessted for sygepleje- og jordemoderstuderende, og alle er engageret i uddannelsesopgaverne.

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Slagelse Sygehus er en mellemstor specialafdeling, der årligt varetager ca. 2000 fødsler. Afdelingen består af Ambulatorium for gravide, herunder et føtalmedicinsk afsnit og et regionalt familieambulatorie, Jordemodercenteret består foruden fødegang og fødemodtagelse af flere jordemoderkonsultationer fordelt geografisk på store dele af Sjælland, et sengeafsnit for gravide, et Mor/Barn-afsnit for barslende familier og et gynækologisk ambulatorium.

Lyder det som din nye stilling? Så send en ansøgning.

Samtaler forventes afholdt i uge 2, januar 2026

Der indhentes børneattest ved ansættelse.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".

Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.

Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.

Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.

Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Signe Gaub Østerskovgaard

Email
[email protected]

Stilling
Ledende chefjordemoder

Telefon
29169328

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
047791

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
4. december 2025

ANSØGNINGSFRIST
21. december 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2026

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Sjælland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 December 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Sjælland

Main office: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2939550//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.