Get latest jobs before others

Leder Ortopædisk Genoptræningscenter, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Leder med sundhedsfaglig baggrund søges til Ortopædisk Genoptræningscenter
Har du lyst til at lede en faglig stærk og engageret medarbejdergruppe og samtidig være med til at bygge bro på tværs af sektorer?
Om lederstillingen
Ortopædisk Genoptræningscenter (OGC) søger en ny leder, der både skal lede afdelingens 19kompetente medarbejdere og sikre den daglige drift, og samtidig være nøgleperson i udviklingen af et banebrydende samarbejde med Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital (AUH). Her træder du ind i et nyt ledelsesmakkerskab, hvor ledelse på tværs af kommune og hospital skal udvikles, afprøves og sættes i spil fra dag ét.

På OGC varetages genoptræning efter Sundhedslovens §140 til borgere over 18 år med ortopædiske funktionsnedsættelser og skader. Her bliver du leder for en selvtilrettelæggende medarbejdergruppe, der arbejder målrettet med at tilbyde borgere i Aarhus Kommune velkoordinerede rehabiliterings- og genoptræningsforløb af faglig høj kvalitet. Genoptræningsforløbene kan både bestå af individuel vejledning samt gruppebaseret holdtræning på centrets indendørsfaciliteter samt naturtræning og træning i bassin. Derudover arbejdes der også med at tilbyde digitale konsultationer, hvor det giver mening.

Som leder af Ortopædisk Genoptræningscenter får du ansvar for:

  • den daglige ledelse af centrets medarbejdere og drift
  • udvikling af det ortopædiske genoptræningsfelt i tæt samarbejde med Sundhed og Forebyggelses øvrige ledelse samt din ledelsesmakker på Afsnit 4 på AUH
  • kvalitetssikring og videreudvikling af faglige indsatser og metoder
  • økonomistyring og ressourceprioritering
  • samarbejde med pårørende, hospitaler, almen praksis og øvrige enheder i Sundhed og Omsorg

Som leder af OGC kommer du desuden til at indgå i et tæt samarbejde med Jobcenter Aarhus med det formål at sikre, at borgere, der er sygemeldte fra job, får de bedste betingelser for at vende tilbage til arbejde igen. Dette betyder, at der fysisk er placeret to jobkonsulenter, der ledelsesmæssigt er forankret i jobcentret, på OGC, og du får som leder derfor en vigtig rolle i at understøtte koblingen mellem sundhed og beskæftigelse.

Samtidig indgår du i et nyt tværsektorielt ledelsesmakkerskab med lederen af Afsnit 4 i Fysio- og Ergoterapi på AUH. I skal i fællesskab udvikle et tværsektorielt makkerskab fra dag ét med en forpligtende samarbejdsaftale som ramme. Samarbejdsaftalen indebærer bl.a., at I inddrager hinanden tidligt i beslutninger, koordinerer ledelsesmæssige indsatser, afholder hyppige møder samt ugentlige korte touch-points, deler tendenser og udfordringer løbende og arbejder efter princippet: "Hvis det berører den ene matrikel, berører det os begge."
På sigt arbejdes der mod mulighederne for fælles ansættelsesvilkår, når juridiske rammer tillader det.

Du refererer til sundhedsfremme- og forebyggelseschefen i Distrikt Syd, og bliver en del af et stærkt og engageret ledelsesfællesskab med lederne af de øvrige tre tværgående enheder og sundhedsenhederne i Distrikt Syd, Aarhus Kommune.

Kandidatens profil
Vi lægger vægt på, at du:

  • har en stærk sundhedsfaglig profil, gerne med en baggrund som ergo- eller fysioterapeut
  • har ledererfaring - gerne suppleret med en lederuddannelse
  • har kendskab til det ortopædkirurgiske fagområde
  • har en god organisationsforståelse og blik for helheder og sammenhængskraft
  • har erfaring med tværsektorielt samarbejde og/eller stor interesse heri
  • arbejder aktivt på at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø såvel fysisk som psykisk – både for dine medarbejdere, lederkolleger og dig selv
  • kan understøtte faglig udvikling, kvalitetsforbedringstiltag og praksisnær forskning
  • kan stå i dilemmaer og træffe svære beslutninger, når dette er nødvendigt
  • kan styre ressourcer og økonomi med sikker hånd
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag, og er skarp på, hvad der kræver beslutning, og hvad der kræver proces
  • arbejder anerkendende og medinddragende

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. marts 2026.

Lønnen udgør årligt min. 610.011,68 kr., excl. pension, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.

Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Sundhedsfremme- og forebyggelseschef, Anja Fynbo Christiansen på telefonnummer 4185 5029 eller mail: [email protected]

Der opslås samtidig med denne stilling en tilsvarende lederstilling i Fysio- og Ergoterapi på AUH, Afsnit 4. Det er kandidaten til denne stilling, som vil blive din tætte tværsektorielle ledelsesmakker på tværs af hospital og kommune.

Hvis du vil søge begge stillinger, skal du indsende en ansøgning på hvert stillingsopslag.

Vil du vide mere?
Mulighed for sparring med cheferne før du søger
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker en kort afklarende samtale med en af cheferne fra hhv. OGC eller AUH, er du meget velkommen til at kontakte os inden ansøgningsfristen.

Hvis du ønsker at tale med alle tre chefer samlet på tværs af AUH og OGC, tilbyder vi korte fælles samtaler via Teams på følgende tidspunkter:

15. december 2025 kl. 14.45–15.30

19. december 2025 kl. 11.00–11.30

Du kan booke 10-minutters intervaller inden for tidsrummene ved at kontakte sekretær Britta Eriksen på [email protected], som sørger for at reservere tid til dig i kalenderen og sende dig et link til videomøde.

Kontakt
Sundhedsfremme- og forebyggelseschef Anja Fynbo Christiansen
Aarhus Kommune, OGC
Tlf. 41 85 50 29 · [email protected]

Cheffysioterapeut i Afdelingsledelsen, Morten Albæk Skrydstrup

Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital
Tlf. 31 61 41 10 · [email protected]

Chefergoterapeut i Afdelingsledelsen, Jacob Ahlgreen Gram
Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital
Tlf. 51 60 65 72 · [email protected]

Hvis du ønsker at vide mere om de formelle rammer for det tværsektorielle ledelsessamarbejde, kan du læse samarbejdsaftalen via følgende link: Forpligtende samarbejdsaftale, fælles ledelse OGC_AUH.pdf

Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2026 kl. 23.59.

1. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: d. 20. januar 2026 mellem 8-16
Sted: MarselisborgCentret, Evald Krogs Gade 9

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger 22. januar 2026.

Profiltilbagemeldinger til kandidater
Dato og klokkeslæt: 22. januar 2026

Sted: aftales individuelt

2. Samtalerunde
Dato og klokkeslæt: D. 23. januar 2026 mellem kl. 8-16
Sted: Regionshuset, Oluf Palmes Allé 15, Lokale 13
Du kan forvente, at ansættelsesudvalget består af repræsentanter fra både OGC og AUH.

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.

Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Ortopædisk Genoptræningscenter

Ansøgningsfrist: 05 January 2026

Placering: Evald Krogs Gade 10, 8000, Aarhus C, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2026
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Main office: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2939651//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.