Ankestyrelsen

Ankestyrelsen som arbejdsplads

Ankestyrelsen er en stor arbejdsplads med 500 ansatte – hovedparten jurister - og mange muligheder.

Udover at behandle klager på rigtig mange områder har vi tilsyn med kommuner og regioner, fører retssager, underviser førsteinstanser og laver undersøgelser, statistik og analyse

Selvstændigt, sjovt og ambitiøst

Vi har et stærkt fagligt og ambitiøst miljø, hvor vi hjælper hinanden. Vi har travlt, men lægger vægt på også at have det sjovt.

Du får hurtigt selvstændigt ansvar for egne sager efter en grundig oplæring i sagsbehandlerhåndværket. Du lærer at skrive skarpe afgørelser, og du får en solid forvaltningsretlig uddannelse.

Udviklende og fleksibelt

Du har mulighed for at udvikle dig i Ankestyrelsen – og vi forventer, at du griber muligheden. En af måderne er vores mobilitetsordning, som sikrer, at du kommer til at arbejde med forskellige områder i løbet af din tid hos os.

Vi vil være en rummelig og fleksibel arbejdsplads. Det viser sig for eksempel i vores flekstidsaftale som gør, at du kan planlæge dit arbejde fleksibelt. Samtidig forventer vi, at du er klar til at give den en skalle, når det er nødvendigt.

Socialt og uformelt

Vi vægter godt kollegaskab og har en uformel omgangstone, hvor adgangen til chefer og direktion er let.  Vi har aktive personaleforeninger og prioriterer at lave aktiviteter sammen udenfor arbejdstiden. Vi mødes hver uge til morgensang, har fredagsbar, stor sommerfest og andre aktiviteter for dem, der gerne vil se kollegerne efter fyraften.




Ankestyrelsen

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Ankestyrelsen behandler blandt andet klager på social- og beskæftigelsesområdet. Vi behandler cirka 55.000 sager hvert år. Vi laver også undersøgelser og statistikker og er med til at sikre en ensartet sagsbehandling over hele landet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs