Indledning
1. Fortæl kort om dig selv.
2. Hvorfor søger du netop dette job?
3. Fortæl med dine egne ord, hvad du forestiller dig, at du skal lave i jobbet?
Din personlighed
4. Hvad er dine stærke sider? Nævn tre af dem.
5. På hvilke områder ønsker du at styrke din personlighed? Nævn tre af dem.
6. Hvordan vil dine venner/familie beskrive dig?
7. Hvad synes du er mest interessant at lave?
8. Hvad synes du er mindst interessant at lave?
9. Beskriv en konfliktsituation, du har befundet dig i. Hvad gjorde du for at løse konflikten?
10. Hvordan oplevede modparten den måde, du løste konflikten på?
11. Hvordan oplever du at modtage kritik fra andre?
12. Hvilke typer personer foretrækker du at arbejde sammen med?
13. Hvilke typer personer finder du irriterende at arbejde sammen med?
14. Hvilken rolle har du typisk i gruppesammenhæng?
15. Hvilket råd tror du, dine rigtig gode venner ville give dig med på vejen?
16. Er du et ordensmenneske? Beskriv.
17. Er du kreativ? Giv nogle eksempler.
18. Handler du analytisk eller intuitivt?
19. Er du impulsiv af natur? Giv eksempler.
20. Holder du af at fordybe dig? Giv eksempler.
21. Hvordan vil du beskrive dit temperament?
22. Opfatter du dig selv som en selvstændig person?
23. Holder du af at tale i forsamlinger?
24. Beskriv et menneske, du beundrer. Hvorfor beundrer du vedkommende?
25. Hvilke beslutninger er i dine øjne de vanskeligste at træffe? Og de letteste?
26. Hvad irriterer dig mest? Hvorfor?
27. Hvordan kommer din irritation til udtryk over for andre?
28. Hvad er du mest stolt af i dit liv?
29. Hvilke personlige egenskaber sætter du mest pris på?
30. Hvad har du gjort for at udvikle dig selv de sidste fem år?
31. Hvad laver du i din fritid?
32. Hvilke sportsaktiviteter deltager du i – om nogen?
33. Er du politisk engageret?
34. Er du socialt engageret? Aktivt?
35. Har du haft tillidshverv? Hvilke? Hvorfor påtog du dig dem? Hvilket udbytte fik du?
36. Hvis du skal slappe af, hvordan foretrækker du så at gøre dette?
Din teoretiske baggrund
37. Hvad er dine fagligt stærke sider?
38. Hvor ønsker du at styrke dig selv fagligt?
39. Hvilket udbytte har du fået af din uddannelse?
40. Hvorfor valgte du den studieretning, du valgte?
41. Kunne du bedst lide mundtlig eller skriftlig eksamen?
42. Hvad er den væsentligste ting, du lærte på dit studie?
43. Har du taget kurser i din fritid? Hvilke? Hvorfor?
44. Er du optaget af forskning og udvikling? Hvorfor?
45. Taler du andre sprog end dit modersmål? Hvilke og hvor godt?
46. Hvilke it-programmer har du erfaring med?
47. Når du ser tilbage på dit studieforløb – er der så noget, du ville gøre anderledes?
Din praktiske baggrund
48. Har du haft studiejob? Beskriv det (opgaver/timeantal/ansvar).
49. Hvordan vil du beskrive dit sidste arbejdssted?
50. Fortæl om et par opgaver, du ikke har løst tilfredsstillende efter din egen mening.
51. Fortæl om et par opgaver, hvor du har haft succes.
52. Har du referencer fra tidligere arbejdsgivere?
Din rolle på arbejdspladsen
53. Hvad er betegnende for din måde at arbejde på?
54. Er der mennesketyper, du har svært ved at samarbejde med?
55. Hvilke typer mennesker arbejder du bedst sammen med?
56. Hvordan foretrækker du at arbejde - alene eller sammen med andre?
57. Holder du af at tænke langsigtet? Planlægger du for morgendagen?
58. Hvordan arbejder du under pres? Har du prøvet det? Beskriv.
59. Hvilke arbejdssituationer får dig typisk til at føle dig presset?
60. Hvordan kan dine omgivelser se og mærke på dig, at du er presset?
61. Hvad er dine erfaringer med projektarbejde? Hvad er din rolle typisk i en gruppe?
62. Synes du om at lede andre mennesker?
63. Fortæl om en vanskelig opgave og hvordan du løste den.
64. Har du nogensinde grebet en opgave an på utraditionel vis?
65. Hvilke typer arbejdsopgaver trives du mindre godt med? Beskriv sådan en opgave.
66. Hvad motiverer dig?
67. Er du en ”fighter” for det, du mener, er rigtigt? Giv et eksempel.
68. Hvad kender du til vores virksomhed?
69. Hvad er dine forventninger til jobbet?
70. Hvilke forventninger har du til det sociale aspekt på arbejdspladsen?
71. Hvad er din indstilling til overarbejde?
72. Hvilke forventninger har du til din karriere i øvrigt? Og til dit liv?
73. Hvad kan få dig til at sige op?
74. Hvad syntes du bedst om i dit sidste job? Og mindst?
75. Hvad lærte du mest af i dit tidligere job?
76. Hvad tror du er afgørende for en persons succes i en virksomhed?
77. Hvad kan du tilføre vores virksomhed?
78. Hvilke kvalifikationer har du, som er afgørende for netop dette job?
79. Hvilke forventninger har du til en evt. kommende chef?
80. Hvad tror du, der bliver henholdsvis det letteste og sværeste i dette job?
81. På hvilke områder skal en evt. kommende chef være særligt opmærksom på at støtte dig?
82. Hvilke forventninger har du til løn?
Fremtidsplaner
83. Hvad er dine fremtidige uddannelsesplaner?
84. Hvor længe kunne du tænke dig at arbejde i vores virksomhed?
85. Hvad er dit endelige karrieremål? Når du bliver 30 år? 40 år? 60 år?
86. Har du overvejet, hvordan du vil holde din faglighed ajour?
87. Hvad lægger du mest vægt på i dit familieliv/din fritid?
88. Hvad er din civile status?
Afslutning
89. Er der noget, vi burde spørge dig om, som vi ikke har spurgt om?
90. Har du nogle spørgsmål til os?