Jobsøgning på Twitter

Twitter ses ofte som en lillebror til sociale medier som Facebook og LinkedIn. Men det er et glimrende redskab i jagten på et nyt job eller karriereudvikling. Medieekspert Andreas Johannsen giver her tre gode råd til, hvordan du bruger Twitter.

2019-10-08 13:29:00
Move On

Twitter er et lytteredskab

”De fleste tænker på Twitter som et sted, hvor man taler. Men hvem gider det, hvis alle taler i munden på hinanden? Twitter er omvendt. Det er et lytteredskab, hvor du følger interessante personligheder inden for et fagligt område, du selv finder spændende. Ved at lytte holder du dig informeret om dette område.”, siger medieekspert Anders Johannsen.  Han beskriver sitet som et researchredskab, hvor man kan opsøge virksomheder, mennesker og faglige områder, som er interessante for ens karriere.

Vær påpasselig med at følge virksomheder

”Virksomheder er notorisk dårlige til at bruge Twitter, så følg enkeltpersoner i stedet. Det kan være dygtige konsulenter eller personer, der er højt på strå i forskellige brancher. Hvis du ikke lige ved, hvem disse personer er, kan du i Twitter lave søgninger på nøgleord og derigennem finde ud af, hvem der taler om nøgleordene. Herfra er det bare at begynde at følge disse personer”, siger Anders Johannsen.

Bliv en autoritet

”Der er også den mulighed, at du forsøger at gøre opmærksom på dig selv ved at blive en autoritet på Twitter. Det gør du ved at "tweete" hyppigt om den viden eller kompetence, du har. Men vejen dertil er at begynde at følge nogen, for ellers bliver de ikke opmærksom på, at du findes”, slutter han.

Du behøver dog ikke at tweete konstant om løst og fast. Du kan nøjes med at følge interessante og for din karriere relevante personer og dermed blive opdateret med ny viden og konkrete jobtilbud.

Sådan kommer du i gang på Twitter:

  • Opret en profil med et godt foto og en kort profiltekst.
  • Følg personer i de virksomheder, du gerne vil arbejde i.
  • Følg personer inden for de områder, du gerne vil arbejde med.
  • Link til din Twitter-profil på din LinkedIn-profil.
  • Følg job- og karriere sites som fx jobbank.dk eller nyuddannet.dk og få jobtilbud.

 

91.551 læsere
Opdateret d. 08.10.2019

Læs også...


10 tips til jobsøgning via sociale medier
Når du er jobsøgende, eller hvis du ønsker at fremme din karriere, er det vigtigt, at dine profiler på de sociale medier spiller 100 %. Se her hvordan du rammer tonerne rigtigt.
Move On Career
HR-cheferne om sociale medier og netværk
Hvordan bruges netværket eller sociale medier i jobsøgningen? HR-chefer giver et par gode råd til din jobsøgning.
Redaktionen, Move On Career
Sådan får du mest ud af en karrieremesse
Gør dig klart hvad du vil have ud af messen – og husk, at en god dialog med en virksomhed også er en succes i sig selv, lyder det fra karrierekonsulent Mette Borch.
Interview - karrierekonsulent Mette Borch
Netværk - vejen til jobbet
Vidste du, at du skal søge viden og kontakter, ikke job, i dit netværk? Læs netværksekspert Charlotte Junges råd til, hvordan du opbygger et stærkt netværk - og hvordan du skal bruge det.
Charlotte Junge
HPT