Optimér dine jobagenter

En jobagent er en velkendt og efterprøvet metode til at holde sig opdateret med de nyeste karrieretilbud direkte i indbakken. Men det er vigtigt, at du indstiller dine jobagenter optimalt, hvis du vil opnå det fulde udbytte.

2022-06-13 13:42:00
Move On

Som jobsøgende har du garanteret prøvet at have gang i én eller flere jobagenter. En jobagent holder øje med nye karrieremuligheder på en bestemt jobportal og sender dig en mail, når den finder et match. Stort set alle jobbaser har en jobagentmulighed, og funktionaliteten afviger kun ganske lidt fra hinanden. Men er du opmærksom på, at du kan nå meget længere med dine jobagenter, hvis du optimerer dem til præcis dit formål?

Én eller flere jobagenter?

Jobagenter bliver benyttet af mange, men ganske få opretter mere end én jobagent pr. jobbank. Her på Jobbank.dk har fx kun 1 ud af 6 aktive jobsøgende oprettet mere end én jobagent. Men ofte er der faktisk god grund til at oprette adskillige jobagenter, idet du så opnår:

  • Bedre struktur på søgningen: Søger du job inden for flere forskellige områder? Så kan du med fordel oprette en specialiseret jobagent for hvert område, da det vil give dig et mere præcist søgeresultat for hvert af områderne frem for én stor pærevælling af blandede resultater.
  • Bedre dybde i søgningen: Jobbaserne sender som regel langt fra alle nye relevante job i en jobagent. Der er som regel begrænset plads i en jobagentmail - fx kun op til 50 jobopslag. Ved at lave flere specialiserede jobagenter kan du  derfor måske få tilsendt endnu flere relevante muligheder end med en bred søgning i samme jobagent.
  • Bedre kontrol med søgeresultaterne: Flere separate jobagenter gør det nemmere for dig at deaktivere bestemte søgninger midlertidigt eller permanent uden at skulle ændre alle dine søgepræferencer forfra og teste jobagenten igen.

Der er dog et lille men. Hvis du opretter flere jobagenter, så husk at være realistisk med din egen formåen. Er du i gang med en intensiv jobsøgning, vil du sandsynligvis være mere motiveret til at gennemgå adskillige joblister med jævne mellemrum - men for mange jobagentmails med et bredt udvalg af job kan hurtigt medføre metaltræthed, når du skal kigge de mange søgeresultater igennem. Og ligger dine jobagentpræferencer tæt på hinanden, kan du tilmed risikere at spilde tid på at frasortere dubletter.

Test dine agenter

Brugbarheden af dine jobagenter afhænger helt af den søgning, der ligger bag. Brug derfor noget tid på at teste dine jobagenter - prøv dig frem med forskellige kombinationer af præferencer og søgeord for at nå frem til et resultat, du er tilfreds med. Mange jobbanker tilbyder at gemme din aktuelle søgning som en jobagent - eller at teste jobagenten under oprettelsen.

Brede vs snævre søgninger

En meget specifik jobagent vil som regel resultere i ganske få resultater. Benytter du i forvejen flere jobagenter, så kan det være helt i orden. Er du derimod ikke glad for at gennemgå mange jobagentmails, så sørg for at gøre dine få agenter en smule bredere i deres søgning. Du kan nemt gå glip af spændende karrieremuligheder, hvis du kun benytter få, snævre søgninger.

Tidspunkter for jobagentmails

De fleste jobagenter kan indstilles til at blive afsendt på bestemte ugedage, eller i det mindste på daglig eller ugentlig basis. Kan du angive bestemte ugedage, så vælg gerne tider tæt på den dag, hvor du i forvejen koncentrerer dig om jobsøgning. Det vil give dig en dugfrisk mængde jobopslag at gå i gang med.

Arbejdsgiverne opretter gerne nye jobopslag fordelt over hele arbejdsugen med en svag overvægt på onsdage, torsdage og fredage. Det kan derfor godt betale sig at afsætte en del af weekenden til gennemgang af ugens jobopslag.

Ikke kun for ledige

Selv om de fleste stifter bekendskab med jobagenterne, fordi de aktivt leder efter nyt job, så kan jobagenter også være et glimrende inspirationsværktøj. En jobagent kan fx inspirere til alternative karriereveje, job med bedre løn eller flere fordele. Er du ikke aktivt jobsøgende, så er det fornuftigt at justere dine jobagenter til formålet.

  • Behold få jobagenter fra de fagrelevante jobbaser. Sæt gerne deres frekvens ned - er du allerede i job, vil du næppe have lyst til at læse mange jobagentmails dagligt, og så ender det blot med, at du kasserer dem uden at kigge på dem.

  • Justér dine tilbageværende jobagenter. Vil du inspireres til alternative karriereveje? Så kan du indstille jobagenterne lidt bredere, end du plejer. Er du ude efter et job, der ligner dit nuværende - blot med bedre løn eller flere fordele? Så gør dine jobagenter mere specifikke for at gå mere i dybden.
29.934 læsere
Opdateret d. 13.06.2022

Læs også...


Invitér dig selv på kaffemøde
Kaffemøder er en nem og effektiv adgang til viden, jobmuligheder, nye relationer og meget andet godt. Derfor er kaffemøder et stærkt værktøj i din jobsøgning eller karriereudvikling.
Kristian Jensen, DetGodeJob.dk
Guide til jobsamtalen
”Vær så godt forberedt, at du kan tale i timevis – og vær så nysgerrig, at du ikke gør det,” lyder det overordnede råd fra karrierekonsulent ved DJØF, Thomas Graversen
Thomas Graversen, DJØF (interview)
Jobsøgernes tips til videojobsamtalen
Har du været til en jobsamtale via video? Det har mange af vores brugere. Her giver de gode råd fra jobsøgende til jobsøgende om, hvordan du giver det bedste indtryk via skærmen.
Jobsøgende og brugere af jobbanknetværket
Jobsøgning: hold hovedet koldt og hjertet varmt
Jobsøgning kan være en lang proces, men det kan også være en god og lærerig tid.
Move On
Dine digitale egenskaber i jobsøgningen
Dit kommende drømmejob kan meget vel være indenfor online-verden. Hvorfor ikke allerede nu forberede dig på de egenskaber, der er efterspurgte på markedet?
din-ecigaret.dk (Sponsorartikel)
Hvornår skal man ringe på jobopslaget?
Ringer du på et jobopslag? Hvornår forstyrrer du mindst? Hvornår får du en chef i røret, som gider tale? Kan du ringe uden for arbejdstid?
Kristian Jensen, DetGodeJob.dk
Sådan ringer du på et jobopslag
Alt for få ringer til kontaktpersonen i jobopslaget, når de skal søge et job. Det er heldigt, for dermed kan du hurtigt og nemt få en fordel i forhold til alle de andre, der også søger jobbet. Det eneste du skal gøre er at ringe.
Kristian Jensen, DetGodeJob.dk
Jobsøgning på Twitter
Twitter ses ofte som en lillebror til sociale medier som Facebook og LinkedIn. Men det er et glimrende redskab i jagten på et nyt job eller karriereudvikling. Medieekspert Andreas Johannsen giver her tre gode råd til, hvordan du bruger Twitter.
Interview med medieekspert Anders Johannsen
Kompetenceafklaring i jobsøgningen
Vi taler meget om ”at kunne brande sig selv” og kunne ”sælge sig selv” på jobmarkedet og som studerende. Men du kan først ”brande dig selv”, når du har en identitet at brande, og du kan først arbejde med din synlighed, når du har noget at vise frem.
Kirsten Holm Madsen
HPT