Udtrykket ‘kunstig intelligens', eller ‘AI’, har eksisteret i snart 70 år. Siden computere først begyndte at blive udviklet, har ideen om en computer, der kunne udgive sig for at være menneske, fanget vores opmærksomhed og fantasi.
Nu er de samme diskussioner kommet på banen igen, da virksomheder er begyndt at introducere nyudviklet kunstig intelligens til offentligt brug. AI'er - som ChatGPT, Google Bard, Bing Chat m.fl. - dukker op og bliver tilbudt som et værktøj til fri (og mindre fri) afbenyttelse. Disse AI'er kaldes i folkemunde også for chatbots, eller chatrobotter, da du frit kan føre en samtale med dem. Og de kan en masse ting - dog med en række begrænsninger.
Det er ganske nemt at benytte sig af AI. For det meste behøver du bare at skrive en besked til programmet via en chat, og kort efter vil du modtage et svar, som kan være ret svært at skelne fra menneskelig respons. Alt efter hvilken besked, eller hvilket spørgsmål du stiller, vil du få mere eller mindre komplekse svar tilbage.
Hvordan fungerer det?
De aktuelle chatbots har den fælles betegnelse LLM - Large Language Models, altså sprogmodeller. De er opbygget på et kæmpegrundlag af information og kan derfor nemt bidrage med inspiration eller idéer til dine tekster. Ved at fodre chatbotten med et tekststykke af, hvad du lige nu arbejder på, kan du hurtigt få et svar tilbage med relevante input eller få lidt sparring omkring emnet.
Nogle chatbotter kan bruge data fra internettet, mens andre er begrænset til den viden, som de er blevet trænet med. I alle tilfælde har AI'erne modtaget og bearbejdet en masse materiale: Blandt andet nyhedsartikler, beskeder fra online chatfora, tabloid sider og kommentarfelter. Når du stiller et spørgsmål, så prøver robotten at generere et svar ud fra de mest hyppige informationer i de data, den har haft adgang til.
Her er to eksempler, der viser nogle af de mest benyttede chatrobotter:
ChatGPT
På det første billede her, giver ChatGPT en lang og akademisk beskrivelse af, hvad en ingeniør er. Den kan ikke angive kilder, da den ikke er direkte forbundet til nettet, men den prøver dog at angive, hvor den har samlet dataene fra.
Bing Chat
... og her giver Bing Chat svar på samme spørgsmål. I modsætning til ChatGPT benytter Bing aktuelle sider på internettet og kan derfor med det samme oplyse kilder til informationen - samt forslag til flere afklarende spørgsmål omkring emnet.
Stærkt værktøj i din jobsøgning
AI er et stærkt værktøj, der åbner et hav af nye muligheder i forhold til din jobsøgning. Chatbots kan fx hjælpe dig med at skrive målrettede ansøgninger til bestemte jobopslag, de kan justere dit CV, inden du sender det afsted - og komme med bud på, hvilke af dine erfaringer du bør fremhæve til jobsamtalen. De kan også nemt omformulere dine egne tekster og få din jobsøgning til at fremstå mere kreativ og sælge dig selv bedre.
Og er du fanget i et "writer's block", så kan de nemt kick-starte din tankeproces ved at komme med forslag og bud til, hvordan du kan fortsætte. Chatbots kan komme med nye idéer til din jobsøgning eller udpege ting, som du ikke nødvendigvis selv har tænkt på. Endelig kan du spare en masse tid ved at lade AI tilpasse din ansøgning for dig.
Der findes allerede flere ressourcer, der udnytter potentialet bag AI. Tjek fx 20sekunder.dk, Jobbutler eller Jobmakker fra a-kassen FTFa.
En kreativ, men ikke nødvendigvis pålidelig makker
Så AI er oplagt at inddrage i din jobsøgningsproces - men på visse vilkår. AI er nemlig ikke så perfekt og har sine egne sæt problemer. Deres informationer kan være meget begrænset på visse områder. Af samme grund kan de også finde på at generere svar, der er usammenhængende, ikke giver mening, eller er slet og ret faktuelt forkerte. Dette kaldes for en hallucination - og kan opstå når AI trækker på sine træningsdata og forsøger at levere svar, selv når den ikke har tilstrækkelige oplysninger eller forståelse af det specifikke emne.
Det er derfor vigtigt at huske på, at chatrobotter som ChatGPT og Bing er baseret på statistiske modeller, og deres svar bør derfor tages med et gran salt. Det er ikke ensbetydende med, at de informationer, som du får, er forkerte - men det er vigtigt, at du selv vurderer korrektheden.
Kend din kontekst
Derudover bør du huske, at chatrobotter ikke nødvendigvis kan forstå den specifikke kontekst eller vurdere oplistede krav fra arbejdsgiveren. Brug derfor gerne din egen hjerne til at vurdere og tilpasse dine tekster for at skabe et stærkt indtryk hos arbejdsgiveren.
Det bevirker også, at ansøgninger produceret af en chatrobot hurtigt kan komme til at virke standardiserede. Især ved job med mange ansøgere kan din ansøgning hurtigt smelte sammen med andre "skabelonansøgninger" (der sandsynligvis også er blevet genereret af chatrobotter). Sørg derfor altid for at tjekke ansøgningen igennem og tilføj gerne din egen personlige vinkel til dine ansøgninger.
Dine data
Du bør også være opmærksom på, hvad du fortæller til AI - og hvordan dine data bliver brugt efterfølgende. De fleste chatbots benytter dine spørgsmål og data til at justere og udvide deres sprogmodeller. Flere store virksomheder har haft lækager af sårbar forskningsdata, da deres ansatte har benyttet eksterne AI-værktøjer til at søge inspiration. Hvis du har behov for at inkludere personlige eller følsomme data i din jobsøgningsproces, så bør du måske overveje en ekstra gang, hvordan du i så fald inkluderer din robotmakker.
Far i mag, menneske!
Kort og godt - når det kommer til at benytte chatrobotter til jobsøgning, så kan det være fristende at overlade arbejdet til de automatiserede værktøjer. Men mens AI kan være fantastisk til visse opgaver i jobsøgningsprocessen, så er det stadig vigtigt at have et godt øje til processen for at sikre, at du præsenterer dig selv på den bedst mulige måde.