Ph.d.'ens ABC - fremtid som forsker

Overvejer du en fremtid som forsker? Se hvor forskning kan bringe dig hen, og hvad du kan gøre for at få mest ud af ekspertisen.

2021-03-02 11:16:00
Move On

Det kan du få ud af en Ph.d.-grad

En karriere som forsker starter for det meste med, at man gennemfører en Ph.d. Ph.d. er den højeste uddannelsesmæssige grad, du kan få i Danmark, og kan være din adgangsbillet til en forskerkarriere inden for universitetsverdenen, men også til en specialiststilling i erhvervslivet.

Hvordan kommer du i gang?

Et Ph.d.-forløb består typisk både af en indskrivning og en ansættelse. Indskrivning er en administrativ konsekvens af at blive optaget som Ph.d.-studerende og vedrører de uddannelsesmæssige forhold i forløbet. Men du modtager løn i kraft af din ansættelse og ikke din indskrivning.

Tjek, om der et Ph.d.- eller forskningsjob for dig

Universiteterne opslår løbende et antal stipendier, du kan søge. Du kan få sparring på din ansøgning og dit CV i din fagforening. De fleste stipendier bliver opslået inden for konkrete fagområder, mens andre bliver slået op inden for relativt snævre faglige rammer som hjerneforskning. Det er også muligt at finansiere din Ph.d.-grad helt eller delvist med eksterne midler, som du ofte selv skal være med til at skaffe.

Det skal du tænke på, inden du går i gang med en Ph.d.:

1. Hvad vil du bruge din Ph.d.-grad til?

Drømmer du om en forskerkarriere på universitetet? Eller måske i det private erhvervsliv?

2. Udvider den dine chancer for at få fodfæste på arbejdsmarkedet?

Låser din Ph.d.-grad dig fast i forhold til dine fremtidige jobmuligheder?

3. Er arbejdsmetoden optimal for dig?

Især for Ph.d.-studerende, der ikke er en del af et større forskningsprojekt kan det føles ensomt at skabe og skrive sin egen afhandling.

Hvad består Ph.d.-uddannelsen af?

De vigtigste elementer i en Ph.d.-uddannelse er for det første selve Ph.d.-projektet, som er et selvstændigt forskningsarbejde, du laver med vejledning fra en underviser pa universitetet. En anden vigtig del er, at du undervejs gennemfører en række kurser, der er relevante for dit forskningsarbejde.

Derudover skal du enten opnå erfaring med undervisning og/eller med vidensformidling, der er relateret til dit Ph.d.-projekt. Dette kan f.eks. være oplag pa en konference eller at skrive en artikel. Du afslutter Ph.d.-uddannelsen med en afhandling, som du skal forsvare offentligt, og som bliver bedømt af forskere inden for det fagområde, du har valgt at arbejde med.

Hvordan kommer du videre i din karriere fra en Ph.d.-grad?

Når du har færdiggjort din Ph.d., vil du i nogle tilfælde kunne finde ansættelse pa universitetet, hvor du har været indskrevet, mens der andre gange ikke er ansættelse at få. Men du vil ofte også kunne bruge dine kompetencer i erhvervslivet

Tre måder at erhvervsrette dit projekt på

Carsten Eckhart, formand for IDAs Forsknings- og Uddannelsesudvalg

1. Tænk fra begyndelsen og undervejs i om det kan give mening at involvere en virksomhed i dit projekt
2. Vær opmærksom på undervejs at opnå konkrete kompetencer gennem f.eks. kurser og undervisning
3. Husk også at sælge dig selv på de generelle kompetencer, du har opnået inden for dit fag – Ph.d.’en har jo ikke kun specialiseret dig, men også løftet din generelle faglighed

Move On redaktion
177.719 læsere
Opdateret d. 02.03.2021

Læs også...


Nyuddannet i mindre virksomhed
Hvad skal du have fokus på i den uopfordrede ansøgning, når du søger job hos små og mellemstore virksomheder?
Move On Career
Nyuddannet og konsulent
En unik værktøjskasse inden for analyse og forandringstænkning. Men også en hverdag med stort arbejdspres og hårde stunder, når man er med til at nedlægge stillinger. Læs om Ask Jessens erfaringer som konsulent
Move On Career
HPT