Chief Investment Officer - Unique Human Capital
Unique Human Capital A/S
Unik mulighed for at være med til at opbygge og udvikle et ambitiøst Family Office
Stenseminde Holding ApS er et Family Office, som servicerer, supporterer og forvalter familiens formue. Formuen er skabt gennem et mangeårigt ejerskab af forskellige virksomheder. I dag består porteføljen bl.a. af større landbrug, ejendomme, likvide investeringer og forskellige virksomheder med et aktivt ejerskab. Familiens ønske er, at formuen skal være til gavn og glæde for mange kommende generationer.
I en nyoprettet stilling som CIO hos Stenseminde Holding får du, i et tæt samarbejde med selskabets CEO (for nuværende ejer og bestyrelsesformand), ansvaret for at drive familiekontorets investeringer med baggrund i effektive og velorkestrerede investeringsprocesser. Dine arbejdsopgaver kommer til at strække sig bredt, men overordnet kommer de til at centrere sig om nedenstående områder:
- Udvikle og implementere investeringsstrategi og investeringsprocesser
- Identificere, og gennemføre M&A inden for SMV-området
- Udvikle tilkøbte virksomheder med henblik på et senere kort eller langsigtet frasalg
- Markedsindsigt, analyser, reviews, rapportering og beslutningsoplæg
Du kommer med en solid økonomisk funderet uddannelse som f.eks. cand.oecon, cand.merc.fib, er bankuddannet eller tilsvarende. Du har min. 5 års erfaring inden for finans og/eller investering/økonomi og har tilegnet dig god erfaring med planlægning af investeringer og porteføljestyring, herunder udarbejdelse af investeringsstrategi, implementering af processer og rådgivning på øverste ledelsesniveau. Det er ikke så afgørende om du har fået din erfaring hos en kapitalfond, en større koncern eller hos en bank. Vigtigst af alt er, at du har erfaring med håndtering af investeringer med flere likvide og illikvide aktivklasser.
Som person er du selvstændig og energisk, og arbejder struktureret, systematisk og analytisk. Du er i besiddelse af et godt humør og kan holde hovedet koldt, når det går stærkt og kompleksiteten er høj. Kombinationen af din faglig professionalisme og dine personlige færdigheder og værdisæt er afgørende for succes i denne position og i Stenseminde Holding ApS som helhed.
Du får her en unik mulighed for være med til at opbygge og udvikle et ambitiøst Family Office med et stærkt værdisæt, der bygger på sammenhold, ordholdenhed og sund fornuft.
Arbejdssted: Stenseminde v/Vadum, nord for Aalborg.
Bemærk at der afholdes juleferie fra d. 20. december 2024 til d. 2. januar 2025.
Søg dette job
Gå tilbage til oversigten
Søg dette job
Stenseminde Holding ApS blev etableret i 2003 som holdingselskab for opkøbet af aktier i DESMI A/S.
Frem til 2009 blev der, sammen med ledergruppen i DESMI, tilkøbt aktier af flere omgange, og DESMI var i 2009 ejet af Stenseminde Holding ApS med en ejerandel på 81% og øvrige ledende medarbejdere med en ejerandel på 19%.
I 2012 blev ejerskabet i Stenseminde Holding ApS delt ved, at Brit og Henriks fire børn alle købte sig ind med hver især en ejerandel på 15%.
I 2024 blev Stenseminde Holding ApS omdannet til et selskab drevet som et Family Office.
Adresse:
Stenseminde v/Vadum, nord for Aalborg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: