Studieadministrativ medarbejder til Fællessekretariatet ved MP/Math på Aalborg Universitet
Aalborg Universitet (AAU)
Studieadministrativ medarbejder til Fællessekretariatet ved MP/Math på Aalborg Universitet
Har du lyst til at arbejde med uddannelser og studerende og bidrage til udviklingen af studieadministrative processer? Sætter du pris på et arbejdsmiljø, hvor opgaveløsning, kollegafællesskab og trivsel er et fælles ansvar, som vi alle tager del i? Er du samarbejdsorienteret og kan være engageret i flere forskellige opgaver på én gang samtidig med, at du arbejder struktureret og har sans for detaljen? Så har vi jobbet til dig!
Jobbeskrivelse
Vi søger en engageret og udviklingsorienteret studieadministrativ medarbejder til studieteamet i Fællessekretariatet for Institut for Matematiske Fag og Institut for Materialer og Produktion. Stillingen er på fuld tid(37 timer) og er til besættelse fra 1. marts 2025.
Om stillingen
Du vil indgå i fagligt fællesskab med dine kolleger i studieteamet om løsningen af teamets samlede opgaveportefølje. Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:
- Semesterplanlægning og–drift i samarbejde med koordinatorer
- Skemalægning og lokalebooking
- Eksamensplanlægning, herunder administration af eksamener i Digital Eksamen
- Kontakt og administrativ support til studerende, undervisere, censorer m.fl.
- Daglig sagsbehandling og anvendelse af diverse administrative systemer
- Deltagelse i løsningen af ad hoc-opgaver samt forskellige udviklings- og planlægningsopgaver.
Vi er et sekretariat i løbende udvikling, hvorfor arbejdsopgaverne vil blive tilpasset efter behov.
Om dig
- Du kan skabe overblik og prioritere opgaverne.
- Du er velformuleret på dansk og engelsk i skrift og tale.
- Du har gode it-kundskaber, herunder Office-pakken, samt er parat til effektivt at arbejde i og sætte dig ind i relevante it-systemer.
- Du arbejder selvstændigt og struktureret og har øje for at optimere og udvikle processer.
- Du har gode samarbejdsevner, kan give en hånd til kollegerne og tage imod hjælp.
- Du har en relevant uddannelse med en stærk faglighed.
- Du har et godt humør og en positiv indstilling.
- Du motiveres af en travl og varieret hverdag med fleksible arbejdsforhold.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med studieadministration og studieadministrative systemer.
Vi tilbyder
- Et attraktivt, udviklende og alsidigt job med stor selvstændighed i arbejdstilrettelæggelsen.
- Dygtige kollegaer og et godt arbejdsmiljø. Vi værdsætter teamwork præget af tillid og respekt og går ikke af vejen for et godt grin.
- Et dynamisk og udviklingsorienteret uddannelsesmiljø.
Interesseret?
Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning senest mandag 6. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Eva Marie Althoff Schäfer på telefon 99407505/[email protected] eller sekretariatschef Jette Marie Christensen på telefon 99409301/[email protected].
Samtaler afholdes onsdag d. 15. januar 2025. En eventuel 2. samtale afholdes fredag d. 17. januar 2025.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. gældende overenskomst i staten, herunder OAO-fællesoverenskomsten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ansøgningsfrist
2025-01-06
Ref. nummer
2024-224-06158
Afdeling
Institut for Materialer og Produktion
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: