Projektadministrator
Aalborg Universitet (AAU)
Projektadministrator
Ved Arkitektur, Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet er en stilling som Projektadministrator ledig til besættelse fra 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Jobbeskrivelse
Vi søger en projektadministrator til en fuldtidsstilling ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi med tiltrædelse den 1. marts 2024 eller hurtigst muligt derefter. Der er tale om en fastansættelse i en 37 timers stilling.
Stillingen er en del af vores økonomiteam, som består af 7 medarbejdere. Økonomiteamet er integreret i en administrativ stab på 35 personer, der støtter instituttets arbejde inden for forskning, undervisning og formidling.
Jobbeskrivelse
Som projektadministrator bliver du en del af et dygtigt og velfungerende økonomiteam, hvor du i samarbejde med teamets øvrige medarbejdere skal sikre at økonomien i vores eksternt finansierede projekter bliver administreret effektivt og i overensstemmelse med de gældende regler og retningslinjer.
Du vil få ansvar for den løbende økonomistyring, som omfatter budgetlægning, controlling, rapportering og regnskabsaflæggelse. Dette arbejde vil du udføre selvstændigt, men i tæt dialog og samarbejde med vores forskere
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Ansvar for den daglige økonomistyring af en varieret projektportefølje med bevillinger fra blandt andet EU, forskningsråd, private virksomheder og fonde.
- Sikre overholdelse af gældende retningslinjer, udarbejde regnskaber, følge bevillingsgiveres krav og løbende rapportere økonomisk status til projektledere for dine projekter.
- Udarbejdelse af budgetter til forskningsansøgninger i overensstemmelse med reglerne for forskellige calls.
- Bidrage til den fortsatte udvikling af økonomiteamet med fokus på at optimere og effektivisere arbejdsprocesser og procedurer.
Vi søger en erfaren kandidat, som:
- Har en relevant uddannelse inden for økonomi eller tilsvarende erfaring med administration af forskningsprojekter.
- Besidder praktisk erfaring med budgetlægning, økonomistyring og regnskabsaflæggelse.
- Værdsætter et godt arbejdsmiljø og bidrager med humor og gode samarbejdsevner.
- Er en stærk teamplayer, der samtidig arbejder selvstændigt og struktureret.
- Formår at prioritere opgaver effektivt og sikre, at deadlines overholdes.
- Besidder stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
- Arbejder med fokus på kvalitetssikring og optimering af egne opgaver.
Du vil have adgang til faglig sparring fra både kolleger og universitetets øvrige eksperter, som vægter kvalitet og professionalisme i opgaveløsningen højt.
Vi tilbyder et engageret og uformelt arbejdsmiljø, hvor trivsel og godt samarbejde prioriteres højt. Du vil have mulighed for fleksible arbejdsforhold, herunder flextid og mulighed for hjemmearbejde. Dette giver dig en høj grad af frihed under ansvar, så du kan være med til at forme og planlægge dit arbejde.
På Institut for Medieteknologi og Arkitektur udfører vi forskning i verdensklasse og du kan læse mere om instituttet her:Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi- Aalborg Universitet, og om Aalborg Universitet her:AAU- Viden for verden- Aalborg Universitet. Vi har i øjeblikket 965 studerende og 168 ansatte, heraf 133 forskere og 35 administrative medarbejdere. Instituttet er beliggende i CREATE-bygningen i det centrale Aalborg, tæt på byens attraktive havnefront.
Institut for Arkitektur og Medieteknologi har afdelinger både i Aalborg og København. Arbejdsstedet for denne stilling er Aalborg, men der skal forventes rejseaktivitet til København.
Samtaler forventes afholdt den 6. februar 2025.
For yderligere information om stillingen kan du kontakte leder af økonomiteamet Uffe Dyran, tlf. 9940 8772, e-mail: [email protected] eller projektkoordinator Helle Rasmussen tlf. 99407259, e-mail:[email protected].
Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller ansættelsen, bedes du kontakte sekretariatschef Lene Grundahl, tlf. 99407130, e-mail [email protected].
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iht. OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ansøgningsfrist
2025-02-03
Ref. nummer
1219384
Afdeling
Institut for Arkitektur og Medieteknologi.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: